Lige nu er Kvik ude og aflevere lånte borde og stole og jeg nyder en kop kaffe i fred og ro! Ligeledes nyder jeg, at sjalet blev færdigt til tiden - og ikke mindst nyder jeg, at jeg nu igen frit kan kaste mig over lige præcis de strikkeprojekter, der lokker allermest!!! Ikke flere strikke-deadlines til mig!
Jeg gentager mig selv når jeg siger, at jeg synes det er et fint lille sjal, men jeg holder virkelig meget af disse små sjaler, der varmer skuldrene og halsen, er dejligt bløde og superfine med den smukke blondekant. Mit tredie Tinas Tørklæde bliver derfor ikke det sidste i rækken af små sjaler! Det er tilmed et hurtigt strikket sjal - selv kanten gik forholdvis hurtigt og glidende denne gang.
Ikke det bedste billede, men altså......... Kjolen fra Cream er lige min stil og sjalet varmede dejligt over skuldrene mens vi var i kirke. Det bliver helt sikkert et "sæt", jeg kommer til at bruge meget fremover.
Nu vil jeg hen i den gode lænestol og strikke videre på Sommer i Tokyo; åh, hvor har jeg dog savnet duften af uld og fornemmelsen af et par pinde i hænderne de sidste par dage..... Har været helt rastløs om aftenen når jeg istedet for at strikke lige skulle have styr på de sidste detaljer til festen.
Strikketid! Nu!