Kludestrik

Da min søster i februar spurgte om jeg ville strikke eller hækle nogle karklude til hende, sagde jeg nej. Alligevel gjorde jeg det. Af hensyn til miljøet. Og fordi jeg trods alt godt gad glæde min søster.

Jeg havde - selvfølgelig - en masse bomuldsgarn på lager, men jeg købte - selvfølgelig - lidt nyt ;-) Først strikkede jeg en gul klud og hæklede en blågrå. Jeg kan absolut bedre lide at strikke end hækle, men det er bare hurtigere at hækle sådan en klud (til trods for, at jeg ikke er hurtig med hæklenålen!).

Variation? Ikke meget! Jeg har prøvet forskellige hæklemønstre, men trævlet de fleste op igen. De blev for grimme.... jeg er ikke en hækle-haj. Og jeg synes de strikkede klude er pænere. Og sådan er vi så forskellige..... På Instagram ser jeg langt flere hæklede end strikkede klude! Min søster kan ikke se forskel på om en klud er strikket eller hæklet! Hun er bare glad fordi jeg (alligevel) godt gad!

Hun må dog væbne sig med tålmodighed.... Det kommer til at vare lang tid før hendes skuffe er fyldt med bomuldsklude. Dels er jeg langsom, dels strikker jeg også klude til mig selv nu. Min søster har kun fået fem klude, men jeg har et par stykker mere undervejs til hende.

Selv har jeg tre færdige klude og en fjerde på pinden. Mine er retstrikkede. Jeg kan lide det enkle look. Og jeg kan lide at slappe af med helt enkelt strik. Disse er strikket på pind 2,25. Jeg synes, det er skønt at strikke på de tynde pinde! Om kludene er skønne i brug ved jeg ikke.... Har ikke lige fået taget mig sammen til at lægge dem i blød, vaske, tørre osv.

Min veninde, Ulla, besluttede i januar, at hun vil hækle og strikke 100 karklude i år og delte den beslutning på Instagram. Folk blev inspirerede og nu er der gang i den helt store "klude-KAL" under hashtaggene 100karklude og 100dishcloths. Der er selvfølgelig et par stykker, der allerede er i mål.... og det skulle ikke undre mig om de går efter at nå 2-300 klude! Ja, jeg er nu godt tilfreds den dag, jeg kan aflevere klud nr 20 eller deromkring til min søster. Jeg skal jo også have tid til at strikke strømper!

Forresten: jeg strikker de fleste klude i bomuldsgarn fra hhv Søstrene Grene og Mayflower. I går købte jeg lidt mere til lageret.... Bliver jo nemt fristet af skønne farver og nu må jeg hellere slutte dette indlæg og strikke klud nr 4 færdig, så jeg kan få en af de nye farver her på pinden

Småt til halsen

Marts slutter med kun nogle få færdige sager herfra. Det er blevet til nogle karklude og et lille tørklæde. Ikke et eneste par strømper....

Jeg har længe villet strikke det fine Løvlisjal og bestilte Coast garn i et hav af skønne, skønne farver så der var rig mulighed for at lege.....men jeg fik altså uventet svært ved at vælge farver, da det kom til stykket. Slog op, strikkede og trævlede op igen. Flere gange!

Nu har jeg besluttet mig! Mit Løvlisjal bliver grønt og lyserødt. Jeg er kun lige startet, men jeg tror, det bliver godt...

Det færdige tørklæde er Trekant Tørklæde fra Gadestrik. Strikket i Geilsk Bomuld/uld og dejligt enkelt. Og blåt!

Hvad kludene angår, ja, så tror jeg, de får et indlæg for sig selv i næste uge. Da har jeg ferie og jeg glæder mig så meget, at det knapt kan beskrives! Skal dog lige runde en lang arbejdsuge af med yderligere to nattevagter inden jeg kan nyde.....

God weekend!

Med pen og pinde gennem vinteren

Jeg har altid holdt af at skrive! Som barn og ung skrev jeg meget. Jeg læste også meget. Og tegnede. På et tidspunkt holdt jeg op med at skrive og tegne. Lysten til og behovet for at udtrykke mig via ord og streger, forsvandt aldrig. Lå bare et eller andet sted derinde og ventede på, at jeg gav efter for længslen.

Sidste sommer begyndte jeg at tegne igen. Trangen til at skrive vågnede også og da jeg en dag læste om Vintercirklen på lenefrandsen.com meldte jeg mig straks til.

Jeg har skrevet mig gennem vinteren, fordybet mig og forankret mig i årstiden - stunderne i mit "skriverum" har kastet lys over vintermørket og det har været fantastisk at opleve, hvordan disse skrivestunder har ført mod, glæde og klarhed med sig. Jeg kan kun anbefale sådan et skriveforløb til alle, der holder af at skrive! Kig ind til Lene i Skrivehuset, hvis du er nysgerrig.....

Vintercirklen slutter med udgangen af februar - jeg har (naturligvis) meldt mig til Forårscirklen, der starter på onsdag.

Jeg kunne såmænd sagtens bilde mig selv ind, at jeg ikke har tid til at skrive.....men jeg kan ikke ignorere, at jeg har brug for det, skriverierne og fortællingerne giver mig. Måske var jeg ikke for alvor bevidst om det før den dag sidst i januar, hvor telefonen ringede og jeg hørte ord som far, kræft, alvorligt..... Det er præcis en måned siden i dag.

Og ja, min far havde "pludselig" kræft. Nogle måneder tidligere havde han brækket armen og kort efter fik han influenza.... Han var træt og syg det meste af december og januar.....Han skulle bare komme til kræfter efter knoglebrud og influenza, troede vi. Men nej, han er alvorligt syg og svækket. For svækket til, at lægerne tør sætte behandling i gang. Svækket, men samtidig stærk og afklaret..... Vi har lange, alvorlige snakke! Det gør både ondt og godt!

Og jeg skriver. Og strikker. Det er nødvendigt! Man kan både skrive og strikke med tårer i øjnene. Smerten, bekymringerne, frygten.....Det er som om det hele bliver lidt nemmere at håndtere når pennen og pinden holder en i hånden!

De fem par januar-strømper

For god ordens skyld: jeg nåede de fem par i januar som jeg skrev om i indlægget d. 3.

Jeg fik også startet flere par op, men de nåede ikke at blive færdige. Pyt, det bliver de så i februar.... For selvfølgelig fortsætter jeg med at strikke strømper. Indimellem.

Ja, nu glæder jeg mig til at tage hul på februar. På nye strikkeprojekter. Og nye indlæg her.... Også om noget af det, der er svært og kræver lange gåture. Ro. Stilhed. Håb.

Hyacinth

Som jeg skrev i sidste indlæg, handler det denne gang om en færdig cardigan! At den var fire-fem år undervejs, er en mindre detalje. Den er færdig og den er så lækker! 

Cardiganen er Hyacinth, designet af Helga Isager. Ikke en model, der er nem at finde. Dels er der ikke mange garnbutikker, der har opskriften (måske er den udgået, siden jeg købte den, men dengang havde vist nok både Ho Strik og Uldma den) og dels er der næsten ingen billeder, når man googler den. Jeg forstår det ikke!!! Den er jo fantastisk!!!

Da jeg i sin tid startede på den, fik jeg fhv hurtigt strikket ryg og et ærme. Og så lå den ellers der..... Et par år senere gik jeg igang med andet ærme.....Og gik i stå igen. Sidste efterår tog jeg mig sammen og strikkede andet ærme færdigt og så skete det utrolige:  jeg fortsatte!!! Strikkede begge forstykker, lomme og krave.....syede alle dele sammen.....vaskede den (den er dog uvasket på billederne herunder)....og endelig kunne jeg iføre mig det, der med garanti er den lækreste cardigan i min garderobe! 

 

Hvis ikke jeg havde tabt mig, havde den passet perfekt ;-) Men jeg lever nu fint med at veje 10-12 kg mindre end jeg gjorde, da jeg startede på den. Og bliver jeg træt af at have en lidt for stor Hyacinth, må jeg jo bare strikke en ny (så skal jeg vist lige kaste et blik i krystalkuglen for at se, hvilken størrelse, der passer mig om fire-fem år! Hvis altså en evt toer skulle ende med at være lige så længe undervejs!). 

Den er strikket i to tråde supersoft (JC Rennie og Knoll) på pind 4. Garnforbrug, tjaeh, har ikke vejet den og ikke holdt regnskab undervejs. Opskriften er meget enkel (og tror kun, jeg stødte på en lille fejl), men der var noget omkring kraven, jeg ikke helt fattede og min krave er ikke køn.... 

En knap så køn krave og en lidt for stor størrelse, ændrer ikke på det faktum, at jeg er vild med min Hyacinth! Og igen: jeg forstår virkelig ikke, hvorfor så få har strikket denne model...... 

P. S.: Lene; den vil være så flot i blå!!!