Efter at have arbejdet meget henover jul og nytår og med udsigt til at arbejde hele påsken, trænger jeg virkelig til nogle sammenhængende fridage med min familie. Det er jo ikke fordi jeg aldrig har fri; men når man arbejder de fleste weekends og helligdage, er der langt mellem fridage i familiens selskab. Og så kan man virkelig komme til at længes. Og trænge!!!!
Idag lagde jeg ud med at strikke tå i et par strømper til min ældste niece. De har været længe undervejs, men nu kan jeg endelig aflevere dem. Og så kan jeg med god samvittighed strikke videre på et par strømper til mig selv.
Forleden kiggede jeg stakken af strømpeopskrifter igennem; ledte efter den mest enkle og fandt frem til at det måtte være Tadpoles. Jeg er ikke sikker på, jeg har forstået alle de engelske forkortelser rigtigt, men jeg strikker videre - og det ligner da nogenlunde.....
Strømper til niecen - og et par Tadpoles undervejs i gul Arwetta (den gule farve er en del "varmere" i virkeligheden) |
Hvordan jeg så vil fejre at jeg har ferie.......? Fortsættelse følger.......!
Dejligt for dig at du har fået nogle fridage og tid til strik. Fine strømper du har fået strikket. De luner godt i vintervejret.
SvarSletFerie er skønt, især når man trænger. Det gør jeg og min er kun lige begyndt kun få timer gammel. Jeg skal også strikke men ikke strømper.
SvarSletKh
Ulla
Ønsker dig nogle dejlige dage og teenagere gider ikke være sammen med os hele tiden, så det er netop med at nyde det, når de endelig gør :)
SvarSletHåber du får nogle dejlige fridage med familien (og strikketøjet)
SvarSletNyd dine fridage, de er dig vel undt.
SvarSletflotte strømper. Og spændende med opskrift. Jeg er aldrig kommet ud over den, min mormor lærte mig at strikke i 80'erne - det kunne da være jeg skulle prøve at udvide min horisont ;o)
SvarSletFine strømper du har lavet. Jeg håber du får nogle rigtig dejlige dage med familien og måske også tid til lidt hyggestrik. Rigtig god ferie.
SvarSletlækre sokker og de gule blive da helt sikkert fede :-) håber du har haft nogle skønne ferie dage
SvarSletNøj, de Tadpoles er godt nok flotte, dem må jeg vist også prøve engang.
SvarSlet