I dag var vi i Silkeborg og tænk; jeg var ikke inde i én eneste garnbutik!!! Det er dog ikke ensbetydende med at jeg kom hjem uden garn......jeg var nemlig i Søstrene Grene efter bomuldsgarn. Har længe haft lyst til at hækle et tæppe i grannystripes og nu skal det være.
Jeg købte 16 nøgler i otte forskellige farver. Skønne farver! Og en af søstrenes lige så skønne tasker; dem bruger jeg til opbevaring af det garn, der ikke kan være i skufferne (jeg har foruroligende mange af de tasker efterhånden).
Denne sommer har jeg hæklet mere end jeg har strikket. Jeg er i gang med (mindst) et tæppe i granny squares (oldemorfirkanter) og selvom jeg har hæklet mange lapper, er der stadig lang vej til et helt tæppe. Hvorfor jeg så starter på endnu et....ja, det er vel bare typisk mig; jeg synes det er rart med afvekslingen i former og farver.....og, ja, bare fordi........
Jeg har ikke lagt strikkepindene langt væk; der går bare lang tid imellem jeg griber ud efter dem. Kan dog mærke en spirende trang til at gøre mere ved det; nu slutter ferien snart og når hverdagen starter tror jeg helt bestemt, at jeg igen får både startet og sluttet en del strikkeprojekter!!!
Men nu skal jeg lige hækle og svømme og cykle og læse lidt mere før jeg for alvor genoptager strikkeriet....
To indlæg på én måned......det er da lidt sølle...... En stor tak til jer for at hænge ved her - jeg har fulgt med i jeres indlæg, men har ikke fået kommenteret på alle jeres fine og inspirerende projekter; det er også for sølle. Mon ikke det bliver lidt bedre fremover? Det tror jeg!
Ja det er ind imellem svært at finde tid til det hele. Men pyt, bare du nyder det der er i gang lige nu :-)
SvarSletDet er nogle smukke farver du har valgt til dit nye oldemors tæppe.
Og gemmer til garn kan man helt sikkert ikke få nok af :-)
God sidste ferie del
Hurra for evighedsprojekter :)
SvarSletJeg har faktisk aldrig hæklet et tæppe, men er ved at tage tilløb til et i afrikanske blomster, nu må vi se om tilløbet bliver til noget :0)
SvarSleter faktisk heller ikke så god til det med at få kommenteret på indlæg men får da kigget forbi, tænker, at det er sommerferien der er landet godt og grundigt på en :-)
SvarSletspændende projekt og dejligt at skifte strikkepindende ud med en hæklenål engang imellem :-)
Jeg er også blevet lidt bidt af tæppehækling. Har gang i et african flower tæppe - og planer om mange flere tæpper. Ind i mellem strikningen, altså.
SvarSletDejligt at høre fra dig og farverne til tæppet ser flotte ud. Ja jeg har nydt at jeg trods alt kunne hækle og har nok også fået mere mod på det - men jeg er en hæklepige. Ses vi på lørdag hos Garn10 - jeg planlægger at Christoffer skal køre mig derud.
SvarSletUtroligt som garn kan hobe sig op - på hylder, i skuffer og kurve og i tasker ;-) Lagerbeholdningen skal jo være i orden ;-)
SvarSletDet er dejligt at hækle indimellem og der er ikke noget, der er meget bedre end et stort færdigt tæppe, så skidt med, at det tager en evighed at lave det - det er gode timer, der bliver brugt til at lave det :-)
Åh jo, det hænder skam, at jeg opdager, der er garn, jeg ikke har prøvet at strikke med og så har jeg jo en god grund til at få det købt og få det afprøvet ;-)
Hæklede tæpper er fantastiske og nu er du da ikke i fare for at stå uden et projekt lige pludselig :-)
SvarSletJeg har også altid gang i mindst to hæklede tæpper plus det løse :)
SvarSletDet er vist alle her i blog land der holder ferie, TanteH er heller ikke så flittig på bloggen :)Instagram er så meget hurtigere...
Man er jo nødt til at have et lager....:o) Og står også og kigger længe hos de søstre, for det er så fristende med alle de smukke farver. Er også igang med sådan et tæppe, det er så dejligt nemt lige at gribe og hækle en række eller to.
SvarSletSkønne farver ... og dejlig at der findes poser og tasker når der ikke er mere plads på hylderne.;o)
SvarSletJeg synes 2 indlæg på en måned er helt okay. Man behøver ikke at blogge hver og hveranden dag.
SvarSletDet er fine farver du har købt. Jeg tror tæppet bliver meget elegant i de farver.
Strikning løber heldigvis ingen steder og der er mange andre ting der trækker i det gode vejr. Det skal jo heller ikke være sådan at man strikker som en rasende i hvert ledige minut, for at have noget at blogge om. Jeg stemmer for lystbetonet strik og blogning, så der kan blive plads til andre af livets fine tilbud i fritiden. Hav en rigtig god sommer.
Sikke noget lækkert garn ! og så hos søstrene ?
SvarSletspændende med dit tæppe. Jeg overvejer en strikket nederdel i bomuldsrester. Går lige og overvejer ..