søndag den 9. april 2017

Kludestrik

Da min søster i februar spurgte om jeg ville strikke eller hækle nogle karklude til hende, sagde jeg nej. Alligevel gjorde jeg det. Af hensyn til miljøet. Og fordi jeg trods alt godt gad glæde min søster.

Jeg havde - selvfølgelig - en masse bomuldsgarn på lager, men jeg købte - selvfølgelig - lidt nyt ;-) Først strikkede jeg en gul klud og hæklede en blågrå. Jeg kan absolut bedre lide at strikke end hækle, men det er bare hurtigere at hækle sådan en klud (til trods for, at jeg ikke er hurtig med hæklenålen!).

Variation? Ikke meget! Jeg har prøvet forskellige hæklemønstre, men trævlet de fleste op igen. De blev for grimme.... jeg er ikke en hækle-haj. Og jeg synes de strikkede klude er pænere. Og sådan er vi så forskellige..... På Instagram ser jeg langt flere hæklede end strikkede klude! Min søster kan ikke se forskel på om en klud er strikket eller hæklet! Hun er bare glad fordi jeg (alligevel) godt gad!

Hun må dog væbne sig med tålmodighed.... Det kommer til at vare lang tid før hendes skuffe er fyldt med bomuldsklude. Dels er jeg langsom, dels strikker jeg også klude til mig selv nu. Min søster har kun fået fem klude, men jeg har et par stykker mere undervejs til hende.

Selv har jeg tre færdige klude og en fjerde på pinden. Mine er retstrikkede. Jeg kan lide det enkle look. Og jeg kan lide at slappe af med helt enkelt strik. Disse er strikket på pind 2,25. Jeg synes, det er skønt at strikke på de tynde pinde! Om kludene er skønne i brug ved jeg ikke.... Har ikke lige fået taget mig sammen til at lægge dem i blød, vaske, tørre osv.

Min veninde, Ulla, besluttede i januar, at hun vil hækle og strikke 100 karklude i år og delte den beslutning på Instagram. Folk blev inspirerede og nu er der gang i den helt store "klude-KAL" under hashtaggene 100karklude og 100dishcloths. Der er selvfølgelig et par stykker, der allerede er i mål.... og det skulle ikke undre mig om de går efter at nå 2-300 klude! Ja, jeg er nu godt tilfreds den dag, jeg kan aflevere klud nr 20 eller deromkring til min søster. Jeg skal jo også have tid til at strikke strømper!

Forresten: jeg strikker de fleste klude i bomuldsgarn fra hhv Søstrene Grene og Mayflower. I går købte jeg lidt mere til lageret.... Bliver jo nemt fristet af skønne farver og nu må jeg hellere slutte dette indlæg og strikke klud nr 4 færdig, så jeg kan få en af de nye farver her på pinden

7 kommentarer:

  1. Kære Lea - tusind tak for din søde kommentar, bliver altid glad for en kommentar fra dig :-) Nogle gange er de små enkle projekter bare det eneste, der dur. Man kan meditere imens og det er en god fornemmelse at projektet kan afsluttes forholdsvis hurtigt. Og så er der også noget over det at kunne stable dem op, ikke? ;-) Du må give dine søster et par stykker som værtindegave, når du besøger hende - det vil vokse til en stabel efterhånden. Det skulle jo nødig blive et projekt du stresser over, så ryger al strikketerapien :-) Rigtig god påske til dig og din familie - det er dejligt at din far har en god periode :-) Mange tanker fra mig til dig Kh Lene

    SvarSlet
  2. Der er da ingen tvivl om, at din søster bliver glad for de hjemmelavede klude, hvad enten de er strikkede eller hæklede. Jeg har selv fyldt både min egen og en vens skuffe med dejlige bomuldklude, de fleste af mine er hæklede
    De første lagde jeg i blød inden vask - det gør jeg ikke mere, jeg kan ikke mærke forskel

    SvarSlet
  3. Jeg har også været på klude :-) Nu har jeg fyldt mine egne skabe - og vist også flere andres med strkkede (ikke hæklede klude). Det er dejlige små projekter, og når man oven i købet kan gøre en søster glad, så bliver det da ikke bedre.

    SvarSlet
  4. Det blev da en fin samling. Jeg kender godt det der familiemedlem som lige skal have strikket det og det, fordi de ikke selv strikker.

    SvarSlet
  5. Min familie er nu en helt ny, så stop dine bekymringer og tag din medicin og sæt familien fri for den dødelige sygdom, der ikke holder nogen respekt for familiens harmoni. Gør dit helbred bedre ved at bruge cannabisolie i din hverdag. kontakt læge Patrick på :( drpatrickoscar@yandex.com ) for alle former for kræftbehandling

    SvarSlet
  6. Buy Instagram Likes

    *Regular online activity profile
    *100% Real & active Manual Work
    *Blazing fast delivery
    *12-24 hour delivery time
    *24 hours customer support
    *Works procedure 100% Right way
    *Affordable Prices
    *100% money back guaranteed

    Please visit our service link: Buy Instagram Likes Buy Instagram Likes

    *Regular online activity profile
    *100% Real & active Manual Work
    *Blazing fast delivery
    *12-24 hour delivery time
    *24 hours customer support
    *Works procedure 100% Right way
    *Affordable Prices
    *100% money back guaranteed

    Please visit our service link: Buy Instagram Likes

    SvarSlet
  7. Generally I don’t read post on blogs, but I am forced to say that this write-up made me to do so! Your writing style has surprised me. I would thank you sharing this amazing post. Best of luck for the next! Please visit my web site Reviewexpress. We provide Google Business Reviews for small scale businesses.
    https://www.g2.com/products/review-express/reviews

    SvarSlet