mandag den 28. februar 2011

Garn til næste projekt

Fik ikke det jeg tog i garnbutikken efter, men så kan man jo altid købe noget garn, ikk?

Og nu har jeg taget springet ind i uldverdenen og så må jeg bare lære at gå med det kradsende stads! Basta! Lidt tøs er jeg jo alligevel selvom jeg prøver at blive hardcore-uld-fanatiker, så jeg strikker da bare en cardigan som jeg kan have en tynd bluse under. Så bliver kun hardcore-wannabe...... Pyt!

Farvevalget er også nyt; vil normalt vælge "tøse-farver" (må man overhovedet sige sådan? Eller kommer Ligestillingsrådet nu efter mig?)! Er dog også meget til brunt og gråt og jeg synes at turkis er SÅ flot. Idag var så dagen, hvor jeg skulle bryde ud af mine vanemæssige farvevalg, og det blev til farven Azure, der er totalt skøn med det flotteste spil i blå/grønne/turkis nuancer.

Købte 400 g Supersoft fra J C Rennie, 100 % uld, farve 0113B Azure. Nu har jeg bare tilbage at træffe beslutningen!!! Overvejer Hvirvelstrøm. Meget. Syren vil også være rigtig fin i denne farve. Jeg skal vist bare lige have lavet nogle strikkeprøver og se om jeg kan få det til at passe.

Jeg skal være færdig med sommerkjolen først. Tror jeg da! Måske bliver fristelsen til at begynde på min uld-karriere for stor!!! Under alle omstændigheder har jeg fri onsdag og torsdag, så da skal jeg bare strikke!

Er mere blågrøn i virkeligheden

søndag den 27. februar 2011

Firkantet søndag

Synes der skulle lidt afveksling til kjolestrik, så jeg gav mig i kast med de hæklede firkanter sådan ca kl 04.15 i nat. Det var første gang jeg skulle hækle firkanter og da jeg heller ikke tidligere har hæklet noget efter opskrift (udover de enkle armbånd fra Karen), lagde jeg pænt ud med at misforstå den yderste kant. Så gik jeg i seng!!!

Det gik så meget bedre, da jeg her i eftermiddag gik igang med nummer to. Måske er det en fordel kun at afprøve nyt, når man er frisk og vågen? Jubi, den blev fin - ihvertfald er mit antiperfektionistiske jeg ganske godt tilfreds. Nummer tre er også fin! Og tænker da at de bliver finere og finere jo flere jeg får lavet - øvelse gør vel mester. Der skal 18 stk firkanter til kjolen.

Ikke mere strik eller hækling idag; har byttet en vagt med en kollega, så jeg skal snart på arbejde. Når jeg står op imorgen eftermiddag, går turen til en garnbutik for at kigge efter noget helt bestemt. Hvis det lykkes, kommer der mere herom imorgen aften.
Den bliver så fed, den
kjole

Den lilla firkant er
prøveklud, der ikke gik
så godt





lørdag den 26. februar 2011

Skovtur

Den af Annette Danielsen er på to-do-listen, men vi var på en rigtig skovtur. Med hundene.

Kørte til Ravnsø, parkerede bilen, gik et smut ned til søen og nød stilheden og de smukke "isdraperinger" omkring træerne og jeg mindedes ungdommens mange badeture ved netop denne sø. Nå, vi gik videre op i skoven og både hundene og vi nød den raske travetur på de hyggelige stier. Dejlig fredag eftermiddag. Trætte, glade hunde med hjem.

Og så kunne jeg endelig sætte mig med kaffen og strikke! Hvis ikke jeg holder lidt igen er den sommerkjole alt for snart færdig. Ikke at det gør noget - bortset fra at jeg så skal til at tage en beslutning om, hvad der skal på pindene næste gang................ Hvirvelstrøm? Skovtur? Regnvejrsdag? Eller?

Kolde draperinger omkring træerne

Naturens egen kunst





 



fredag den 25. februar 2011

Så er der beviser i sagen :-)

Jeg praler aldrig af gode billeder; den slags findes simpelthen ikke på min blog og billederne af Topstykket er da ingen undtagelse. Men nu kommer der lige et par stykker, så I kan se, at jeg nåede hele vejen i mål.

Topstykket på
massagebriksen




Fin farvegengivelse
her
Har iøvrigt strikket sådan ca 1/4 af sommerkjolen - ja, ja, så kommer altså lige de der mange hæklede firkanter oveni, men det fortrænger jeg sålænge som muligt!


Præsenterer sig ikke så pænt på
bøjle og mine forsøg på at
rette lidt på det, gjorde ikke noget godt.
Men færdigt er Topstykket - og det hænger
heldigvis bedre på mig end på bøjlen :-)


Bedre sent end aldrig!

Ups!!! For et par uger siden tildelte Biaw mig en award og jeg må med skam indrømme at jeg ikke har gjort noget ved det! Før nu! Jeg sender den dog ikke videre, men er med på at fortælle otte ting om mig selv - for dem, der vil vide mere :-)

1. Den første ting har jeg tilfælles med Biaw: jeg roder! Helt vildt meget! Har bunker allevegne og over det hele (i vores hus på 228 m2 - så I kan nok regne ud, der er plads til rod i bunkevis). Til gengæld har jeg langt hen ad vejen totalt overblik over mit rod og ved i hvilken bunke hvad ligger...... Jeg kan også finde min families forsvundne sager i rodet, så herhjemme har jeg tilnavnet Tingfinderen Lea!

2. Jeg har ikke kørekort; da jeg var ung havde jeg ikke råd til at tage det, senere havde jeg ikke brug for det (støttede den kollektive trafik og cyklede en del), idag har jeg ikke modet til det (kan da ikke overskue alle de ting en bilist skal forholde sig til. Har dog en imaginær bremse i min side og den bruger jeg flittigt, når jeg synes Kvik kører lidt for stærkt eller for tæt på andre bilister (er 70 m ikke en passende afstand at holde til forankørende????), så jo, jeg leger da at jeg kører bremser. Hvem sagde Hyacinth??).

3. Jeg elsker bacon, gouda m. chili, avocado med rejer, hytteost, jalapenos, kommen, feta, oliven, rugbrød, røget laks og sildepostej, men er ikke spor begejstret for at lave mad. Får dog et flip et par gange årligt, hvor jeg går meget op i det, men desværre holder det ikke ret længe. Kan til gengæld godt lide at bage (måske også derfor jeg var i lære som bager en gang for mange år siden; måtte desværre droppe uddannelsen pga allergi) - bager bare ikke tit nok! Måske imorgen :-)

4. Er VILD med Dr. Hook; smukkere tekster og federe band skal man lede længe efter (in my opinion). Synger glad og gerne højt og meget falsk med på numrene og skal gerne dele nogle tekster med jer her på bloggen :-) :-) :-)

5. Jeg er en TudeMarie. Får tykke klumper i halsen og våde øjne over film, dokumentarprogrammer, musik, bryllupper og begravelser, bøger, stemninger og ja, whatever!

6. Om to måneder har jeg været kommunalt ansat i 15 år. Først som kontorelev og assistent ved Silkeborg Kommune, derefter en årrække som dagplejer og nu som nattevagt på en døgninstitution. Ville egentligt gerne have været folkeskolelærer, men det blev ved drømmen!

7. Har en fast efterårstradition: køber tulipanløg i kilovis og........ja, så sker der ikke mere. Finder dem i bryggerset om foråret og så er der kun de indtørrede skaller tilbage og drømmen om smukke tulipaner braser år efter år! Jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg ikke får dem i jorden!!! Kedelig, kedelig tradition!

8. Jeg har en tendens til at skrive forholdsvis lange blogindlæg! Måske det skræmmer nogle væk, men sådan er det altså her hos KreaLea. Take it or leave it :-)

Tak for awarden, Biaw.  

torsdag den 24. februar 2011

Nu drømmer jeg om sommer!

Er nemlig godt igang med min sommerkjole. Er helt vild med farverne og det er dejligt, at der er lidt mere knald på efter de lange, lange omgange rosa Topstykke :-)

Tirsdag aften lukkede jeg af for Topstykket og hæftede ender; onsdag eftermiddag vaskede jeg det og nu ligger det og tørrer og forhåbentlig gider jeg tage billeder idag! Passer perfekt i størrelsen; strikkede str M, men brugte næsten lige så meget garn som til en L, så øh, må indrømme at jeg ikke havde tjekket min strikkefasthed - burde have strikket på pind 3. Men hvad gør det, når stykket passer? Det der med strikkefasthed og strikkeprøver er detaljer, som jeg ikke hidtil har beskæftiget mig med (småtingene som strømper og huer passer alligevel), men jeg ved godt, at den ikke bliver ved med at gå! 

Derfor har jeg også tjekket strikkefastheden på min sommerkjole - og den passer fordi jeg strikker på pind 4 og ikke som foreslået i opskriften pind 4½. Ha, godt jeg strikker lidt løst, så jeg kan komme ned på en mindre pind og slipper for at sidde med de der telefonpæle-tykke pinde! Okay, pind 4 er nu også et nummer tykkere end jeg bryder mig om, men kjolen skal strikkes!!! Og så skal det blive sommer og jeg skal have sommerkjole på!

Er igang med mit sjette par strømper - det er Den Voksne Datter, der har bedt om et par og selv valgt farver. Drengene sukker også efter strømper og jeg vil også have mange flere selv, så helt droppet småtingsstrikkeriet har jeg altså ikke! Har overvejet endnu et stykke småtingsstrik; nemlig huen Edderkop fra AD´s Strik Naturligvis! til Yngstesønnen. Det vil i så fald være første gang jeg strikker en hue (og jeg har strikket mange!!!) efter opskrift. Virker da unægteligt nemmere at undlade opskrift og bare strikke en hue, men uanset hvor mange jeg har strikket, er der altså ingen der ligner Edderkoppen og hvis jeg vil have det look må jeg nok hellere følge opskriften :-)

Har fundet tid til at læse lidt (Det Forsvundne tegn af Dan Brown). I et tidligere indlæg skrev jeg, at jeg naivt havde lånt en krimi som jeg bestemt ikke havde tid til at læse - det behøvede jeg heller ikke for det gik op for mig, at jeg har læst den for år tilbage (har aldrig påstået jeg har en god hukommelse). Ved sidste biblioteksbesøg stod Det Forsvundne Tegn lige i øjenhøjde på min vej mod hylden med strikkebøger og så tænkte jeg igen, at jeg da for pokker må se at få genoptaget læsningen. Og det er jeg så igang med!

Lånte derudover nogle af de Claus Dalby-bøger jeg ikke selv ejer og ih, hvor jeg kigger billeder, læser om skønne planter, vidunderlige drivhuse og drømmer om sommer!!!


Starten på sommerkjolen er gået

Farverne er for lyse på billederne






tirsdag den 22. februar 2011

Tyve omgange....

...er hvad jeg mangler på Topstykket :-) Synes jeg strikker lidt hurtigere nu, hvor det lakker mod enden, men om det er fordi motivationen er stor ved tanken om snart at kunne tage mit første stortingsstrik på eller om det er fordi det er irriterende med alle de omgange og det bare skal overståes så hurtigt som muligt, er jeg altså ikke lige kommet til klarhed over :-) Men færdig er jeg - snart!

Glæder mig til at komme igang med Dropskjolen og få de skønne farver på pindene. Modellen er denne:
Billede lånt fra garnstudio.com
 Den bliver da  fed i de farver jeg har valgt. Man kan se mange andre skønne farvesammensætninger på Ravelry - og selvom jeg ikke engang er begyndt på min endnu, så ønsker jeg mig den allerede i mange udgaver; hvad med en lilla/lyserød/rød/turkis udgave? Eller en i blå og lilla nuancer? Synes det er en totalt skøn sommerkjole!!!!

Nå, pyt, gider nok ikke lave to udgaver! Ihvertfald ikke med den lange to-do-liste jeg efterhånden har liggende. Og den bliver længere og længere. Gad da godt at listen med færdigt strik voksede bare nogenlunde proportionelt med den hast hvormed to-do-listen vokser, men når man finder en skøn model, man gerne vil lave, mindst en gang om dagen og man er en måned om at strikke en tunika, så skal der altså være en vis ubalance :-) Okay, finder nok heller ikke en model hver dag, men.......

Har bestemt mig for at være stædig og ikke hoppe med på Camomillebølgen lige pt. Alene af den grund at jeg ikke har hæftet med opskriften og heller ikke vil købe det, da Camomille er det eneste stykke deri jeg gider strikke. Og så er det jeg synes at 125 kr er for dyrt for en opskrift på et sjal! Basta!

Men det er selvfølgelig kun indtil jeg bare MÅ strikke det skønne sjal :-) Så køber jeg hæftet!!! Man har vel et standpunkt til man tager et nyt?!!!!

fredag den 18. februar 2011

Der blev shoppet lidt....

...da jeg var i Silkeborg idag. Gad egentlig ikke; det ville være mere bekvemt at sidde hjemme ved computeren og varme Dankortet op i de lækre webshops, men trangen til at gramse garn vandt over mageligheden og jeg drog ud i kulden og hoppede på bussen.

Var kun i tre butikker - nemlig de tre garnbutikker, jeg kender eksistensen af i Silkeborg (og please; lad være med at fortælle mig, at der er flere; det er rigeligt at skulle tage beslutninger i tre butikker :-)).

Sådan en (eks)småtingsstrikker som mig, har jo ikke tidligere haft brug for strikkebøger, men nu hvor jeg har skiftet spor, måtte jeg have et par bøger og købte Annette Danielsens Strik naturligvis! og Strik en Stund. Der er indtil flere modeller i begge bøger, jeg gerne vil strikke! Hvirvelstrøm, Eng, Skovtur, Regnvejrsdag, Tankestreg, Overblik og Syren for bare lige at nævne "et par stykker".

Hvirvelstrøm blev jeg først overbevist om idag, da jeg prøvede den i den ene butik - hold op, den sad godt; også bagpå og jeg er altså lidt (lidt???) svajrygget, så det er langt fra nemt at finde noget der sidder pænt over lænden og bagen - det gør Hvirvelstrøm!!!! Hvorfor købte jeg så ikke garn til den? Flere årsager: synes ikke Isagers Højlandsgarn er så venligt mod uld-sarte mennesker, synes heller ikke farverne er særligt spændende og ja, budgettet var faktisk heller ikke til garn efter de to bøger røg i kurven - og så lige den sidste årsag: jeg tog afsted for købe garn til den Dropskjole, der bare ikke ville ud af mine tanker og så tænkte jeg: ok, jeg strikker Dropskjolen og så får jeg fred for den og er derefter fri til at strikke AD-modeller! Og Else Schjellerup og DesignClub og mere Geilsk.......

Og mens jeg strikker Topstykket færdigt (mangler "kun" 63 omgange) og derefter Dropskjolen, prøver jeg at vænne mig til kradsuld! Jeg skal lære det!!! 

Skal vist også snart have fat i strømpepindene igen; her ligger vel snart et par kilo strømpegarn og venter på at blive strikket; og jeg endda købt nye Knit Pro str. 2½ som jeg ikke har taget i brug endnu - og det er hele 5 dage siden jeg købte dem. Men Topstykket har haft topprioritet efter influenzaen ebbede ud, så der er ikke noget småtingsstrik, der har fået lov at forstyrre de sidste par dage.

Klokken er 03.55 og det er snart på tide at gå i seng.... Regner med at stå op sidst på formiddagen og så tager Kvik, drengene og jeg i Randers Regnskov og når vi kommer hjem, skal jeg bare have benene op og lave ingenting indtil jeg skal møde på arbejde 21.45. Kender jeg vores beboere ret, skal der nok blive lidt at se til i nattens løb :-)

<>
Drops Muskat til skøn sommerkjole
med hæklede firkanter



Fede farver!!!!




søndag den 13. februar 2011

Topstykke, influenza og boxere

Rundt og rundt på Topstykket. Har strikket 135 omgange, så der er kun godt og vel 100 omgange mere to go, alt efter hvor langt jeg vælger det skal være. Langt nok til at dække det meste af fedelårene ihvertfald :-) Glæder mig til at kunne trække i mit første stykke stortingsstrik!
Og glæder mig til jeg finder ud af hvad jeg skal strikke om lidt når Topstykket er færdigt...... Er bare så pokkers beslutnings-svag! Der er alt for meget, jeg gerne vil lave. Har indtil flere kjoler og cardigans i tankerne. Men hvilken skal jeg starte med? Øver mig iøvrigt i at gå med uld; har slynget tørklædet med huller om halsen og det kradser ikke ret meget......

Har været syg en hel uge nu; influenza, så tempoet er sat ned, der er blevet drukket masser af den gode Sweet Chili te fra Yogi Tea (er absolut kaffedrikker, men Sweet Chili er  god - prøv den hvis du kan lide krydret te med lidt lakridssmag og skøn chili) og Kvik har fået masser af motion, da han har måttet gå med begge hunde. Først fredag aften syntes jeg, at der var overskud til en lille tur med Bastian, der var glad for at "mor" endelig var i den anden ende af snoren.

Nu hvor influenzaen er på retur, må jeg tage revanche og gå nogle gode lange ture med de to skønne hundebasser. Lidt hurtig info om dem: Alberte hentede vi ved opdrætteren i december 2007; hun er en smuk mørk tigerstribet boxer med hvidt, kan ikke fordrage at blive fotograferet, hvilket der er masser af beviser på her, hun er meget aktiv, adræt og hurtig (tror vi skal på en væddeløbsbane for greyhounds for at finde en hund der kan løbe fra hende) og så er hun med tiden blevet mere og mere "far"-glad, så det er oftest Kvik, der har fat i hendes snor.

Bastian er en dejlig boxer, rødgul med hvidt, ca. 3½ år. Han har haft en kedelig oplevelse (sparer jer for detaljerne, men noget med at være forladt i lang tid uden mad og vand) og et længere ophold på et af Dyrenes Beskyttelses Internater, men har ikke vist nogle tegn overhovedet på at have taget mentalt skade. Vi hentede ham i april sidste år og så blev der double-up på både udgifter, gåture og hundehår på gulve og tøj, i maden, møblerne og ja, overalt. Men også double-up på hundeejerglæden - det er skønt at have to hunde!!!!


Alberte, som vi har haft fra hun var
otte uger; det er godt tre år siden hun
kom ind i vores liv

Bastian i bilen da vi hentede ham
på et internat i april
sidste år.
  

lørdag den 5. februar 2011

Iøvrigt....

.....lånte jeg en krimi på biblioteket forleden. Så er det man spørger sig selv:  hvor gik det galt? Hvor optimistisk (naiv!!!) har man lov at være? Som om jeg nogensinde får læst så meget som første linie!!!

Jeg strikker, så hvor pokker skal jeg klemme den krimi ind?

fredag den 4. februar 2011

Lidt har også ret...

....derfor lige et par billeder af Topstykke efter 21 omgange. Har ikke fået taget nye billeder, men er nu på omgang 43. Det går ikke så hurtigt som ønsket, men sådan er det vel at have et helt almindeligt liv med børn og mand, rengøring og madlavning og en ordentlig flok husdyr.

Og eftersom det er min arbejdsweekend og den står på tre vagter á 9 timer fra jeg møder i aften kl. 21.45 til jeg har fri mandag morgen kl. 7.45, har jeg ikke de store forventninger til "omdrejninger på omgangstælleren".

Savner helt at strikke strømper, så måske skulle jeg lige slå masker op inden jeg skal på job?!! Vil være skønt at komme ned på pind 2,5 igen. Strikker Topstykke på pind 3,5 og jeg synes de er tykke!!!!

Der kommer helt sikkert et Else Schjellerup-design på mine pinde en dag. Måske en Lucca kjole. På pind 2,5 - jubi!!! Og hvis jeg kommer til at elske uld eller finder et andet garn at strikke den i, er Cecilia-kjolen da helt klart med på ønskelisten over kommende projekter.

Har kig på en Drops kjole, som jeg har snakket om i laaaaang tid, men den skal strikkes på pind 4,5 - det går virkelig ikke! Jeg vil sidde og bande og brokke mig over at have noget, der føles som et par telefonmaster, i hænderne, så hvis jeg alligevel gør det (og det gør jeg nok - fordi jeg altså er ret vild med den kjole), så tror jeg at jeg må anbefale min familie at tage på ferie mens kjolen er undervejs. Og så bare lynstrikke, for undvære familien i længere tid; det kan jeg jo heller ikke :-)
 

tirsdag den 1. februar 2011

Godt igang - eller ihvertfald igang :-)

Jo, jo, jeg er startet på mit Topstykke. Har strikket hele 15 omgange!!!

Kom igennem den berygtede 4. omgang uden synderlige kvaler - håber så stærkt på, at det er rigtigt, det, jeg har gjort! Umiddelbart ser det meget fornuftigt ud. Ah, må hellere indrømme, at jeg sad med 4. omgang et sted mellem kl. 02.00 og 04.00 natten til mandag og var måske ikke lige allermest lysvågen, så jeg måtte tælle efter nogle (mange) gange før jeg fik det til at passe! Nu har jeg så besluttet at det er slut med alt det tælleri - jeg gør som der står i opskriften og så skal det jo passe, ikk?!!

Nu er 15 omgange altså for lidt til at flashe et billede, synes jeg, så det må vente lidt. Eller længe! Det forekommer mig faktisk næsten urimeligt at både familie, hunde, vasketøj, kødgryder og job kræver min tilstedeværelse når jeg nu endelig er igang med mit første "stortingsstrik". Burde have taget en uges ferie - alene - langt væk fra alting. Kun garn, opskrift, pinde og mig - sikke vi kunne hygge os :-) Nå, ja, vi ville også skulle have vores gode venner, maskemarkørerne og omgangstælleren, med, ellers ville jeg fare vild. I Topstykket. Men sådan en uge alene med Topstykket kunne hurtigt få bragt mig til bundstykket....
Det bliver ved drømmen og Topstykke tager den tid Topstykke tager, når man har begrænset strikketid.

Iøvrigt har jeg vundet en skøn hat i en Give Away (nu var odds altså også ret gode!!!) ved Susannes Sager. Hun laver snart en ny Give Away, så kig endelig ind til hende.