søndag den 27. marts 2011

Messe = garnkøb og nye planer

Fantastisk fredag!! Med toget (kvart over syv - hjælp, det er tidligt for en nattevagt med forstyrret døgnrytme) gik turen til Vejle, hvor min skønne veninde, Susanne, hentede mig. Hjemme hos hende stod den på kaffe og morgenboller, hunde- og strikkesnak inden vi satte kursen mod Middelfart og Håndarbejdsmessen.

Hjælp, der var mange fristelser og mange beslutninger, der skulle tages. Med et begrænset budget skulle jeg jo vælge flere ting fra end til. Øv, ikk?!! Havde på forhånd besluttet at jeg skulle have bogen "Nr. 1, nr. 2, nr. 3....  Ni skønne stykker strik", da jeg vil strikke Annette Danielsens Nr. 1. Skøn kjole, synes jeg.

I tilfælde af at jeg, ligesom så mange andre, vil strikke Camomille sjalet, købte jeg også Amimono Knit Collection 2010. Men sjalet er altså ikke på vej på pindene endnu; dertil har jeg alt for mange projekter igang og i kø.

Rasmillas stand var så absolut det sted vi brugte mest tid og flest penge :-) Måtte jo benytte os af at kunne opleve Sanne og hendes lækre garn live. Jeg besluttede at prøve Luksusgarnet til AD-kjolen (Nr. 1) og valgte farverne Mørk Brun og Fuchsia; superlækre farver! Købte også godt ind af Yndlingsgarnet, men hvad det skal blive til, er en hemmelighed.

Ja, så købte jeg faktisk ikke mere!!! Var fristet af uendeligt mange lækre modeller, men de må vente. Nu må jeg lynstrikke Hvirvelstrøm og sommerkjolen (der stadig ligger i skammekrogen), så jeg kan komme igang med Nr. 1 og det hemmelige projekt.

Yndlingsgarnet til det hemmelige
projekt -
der er mere garn i posen :-)

Skøn kjole og lækkert garn i fede farver









onsdag den 23. marts 2011

Ups! Ups! Ups!

Har ingen anelse om, hvad der skete, men pludselig så Hvirvelstrøm altså lidt mærkelig ud..... Meget mærkelig måske endda! Synes ellers lige det gik så godt, men det var jo så lidt af en vrangforestilling.

Overvejelserne går nu på om jeg bare skal strikke videre og lade som ingenting eller om jeg skal trævle op. Nej, det er løgn; jeg overvejer ikke at trævle op! Jeg er ikke typen, der gider strikke mange pinde baglæns og det der med bare at hive det af pinden og trævle op til og med fejlen og så fange alle maskerne igen; det kan jeg ikke! Hvis jeg nogensinde står og skal trævle en halvfærdig sag op, så dør projektet simpelthen! Har hverken tålmodighed, gejst eller vilje nok til at begynde forfra når jeg har klokket i det!

Så jeg strikker videre!!! Trods min begrænsede erfaring har jeg en ide om at fejlen ikke betyder det store for pasformen! Hvilket så betyder at jeg også tror jeg får kropsdelen til at passe med ærmestykket/sjælevarmerdelen, når jeg kommer til monteringen! Er jeg bare håbløst naiv? Aih, det skal nok gå!!!!

Selvom der bliver en skønhedsfejl i min Hvirvelstrøm, så er jeg jo typen, der snildt kan lukke øjnene for fejlen! Jeg siger jo der er mange fordele ved at være antiperfektionist :-)

Øh, ups!

Er dette måske en ny teknik
indenfor vendestrik,
jeg uden at vide det, har
lært?

Den bliver jo gigantisk, den cirkel - er ikke
engang halvvejs.
Har overvejet at sende den til Zoo, så
kan de bruge den som
halskrave til deres elefanter :-)

lørdag den 19. marts 2011

Fiberfest - jeg nåede det

Var meget i tvivl om hvorvidt jeg ville stå op tids nok til at nå Fiberfesten, da jeg imorges kom hjem fra arbejde og gik træt i seng. Uden at gå i detaljer, var der nok at se til på jobbet og jeg kom hjem med lidt blå mærker, rifter osv. Vågnede dog frisk og udhvilet og uden hovedpine, så jeg kunne lige nå til Ry.

Kiggede med både øjne og hænder på Bodils smukke, smukke sjaler. Suk, hvem der bare havde tålmodigheden til at gå igang med sådanne værker...... Måske en dag. Jeg håber!

Hilste på de søde "strikkehøns" Camilla, Lykke og Mette, der både kan det ene og det andet længe inden de når at komme på kursus for at lære teknikkerne. De er for seje. Og det var skønt at sige hej til dem udenfor blogland :-)

fredag den 18. marts 2011

Jeg vil også........

...... til Fiberfest i Ry imorgen, men - vræl - jeg skal på arbejde lige om lidt og når jeg kommer hjem imorgen tidlig skal jeg bare i seng og sove så lang tid som muligt. Er forkølet, har ondt i hals og hoved og er træt, træt, træt, så jeg trænger til at sove! Og nej, jeg ser ikke just frem til en lang arbejdsweekend denne gang. Glæder mig til gengæld til jeg tager hjem fra arbejde mandag morgen for da kan jeg se frem til friuge og derefter et par feriedage, så det bliver sammenlagt til 9 fridage.

Hvis jeg nu alligevel står tidligt op imorgen eftermiddag og hvis hovedpinen er på retur, kan jeg måske lige tage et smut til Ry og hilse på Camilla, Mette og Lykke som er blandt de bloggere, jeg ved kommer.

Iøvrigt går det godt med Hvirvelstrøm, som jeg stadig nyder at strikke.

Muskat-garnet til sommerkjolen blev jeg derimod ganske alvorligt uvenner med i eftermiddag, da det valgte at rulle, dreje, twiste, knudre sig sammen til et meterlangt mareridt som jeg var en halv time om at pille fra hinanden. Møg! Har ikke strikket på sommerkjolen i halvanden uge og så tager jeg den glad frem i dag og vil lige give den fuld opmærksomhed og lægge nogle strikketimer i den og så skaber garnet sig på den måde. Det blev til fire pinde inden garnet drillede og så kom den i skammekrogen! På ubestemt tid!!!!

mandag den 14. marts 2011

Bredspektret smag

Eller også har jeg bare ingen stil. Det var ihvertfald sådan næsten direkte hvad damerne i garnbutikken, hvor jeg prøvede Hvirvelstrøm og samtidig spurgte efter Drops Muskat til sommerkjolen, sagde til/om mig...

Jamen, jeg må jo give dem ret! Jeg har ikke antydningen af sikker stil. Kan lide lidt af det hele og det meste af resten! Til orientering gør det ikke noget godt for hverken min garderobe, mit look (altså, mangel på samme) eller min evne til at tage beslutninger om, hvad næste strikkeprojekt skal være.

Sommerkjolen undervejs
At jeg har både Hvirvelstrøm og sommerkjolen undervejs illustrerer vist med al tydelighed, at jeg har en meget bredspektret smag (aka minus sikker stil). Men jeg er altså vild med begge modeller.

Lukket af fortil, hvor firkanterne
 skal være



Hvirvelstrøm, som jeg synes er en fornøjelse
at strikke. Rib, tyndt garn, tynde pinde.
Skønt!
Måske piver jeg når jeg kommer
 til ærmerne?!! 


Småtings-apati

Har længe været igang med et par strømper til Den Voksne Datter. Længe og længe - alt er jo relativt; det er kun 2½ måned siden jeg strikkede mit første par strømper, men det føles som en evighed siden. Har strikket fem par strømper forholdvis lynhurtigt; dette sjette par har været på pindene lige så lang tid som de fem første tilsammen. Og pt tyder intet på at de snart bliver færdige!!! Intet!!!

Datteren spørger jævnligt til sine strømper i selvvalgte farver og jeg trækker lidt på det og siger ja, ja, jeg skal nok blive færdig; jeg skal bare liiiiige........ Hun er selvfølgelig ovenud lykkelig (ehm!!!) ved tanken om at få et par uldne strømper engang til sommer for "da har jeg jo virkelig brug for dem, mor". Ja, hvis hun bliver ved med at fyre ironi af, den utålmodige sjæl, så kender jeg en stensikker måde at forhindre stegende hede sommerfødder i uldne sokker: jeg strikker dem først færdig til oktober! Så kan hun lære det!

Jamen, man kan vel nok forstå, at når der er gang i to stortingsprojekter på een gang, så er der ikke tid til småting. Ikke i min verden ihvertfald. Ja, jeg er blevet lidt forræderisk overfor mine før så elskede småtingsprojekter; de har lavprioritet lige nu. Der er ellers garn og ideer nok at tage af. Og lige så snart småtings-apatien aftager, kommer der strømper, huer, tørklæder osv på pindene igen. Jeg venter tålmodigt på at den dag indfinder sig. Og Den Voksne Datter venter utålmodigt.


Måske får Datteren sine strømper
til sin fødselsdag i maj. Måske!

Må strikke et par strømper
til mig selv i disse farver,
der passer fint til min Hvirvelstrøm


torsdag den 3. marts 2011

Hvirvelstrøm

Slog masker op til Hvirvelstrøm i str L igår, strikkede de første nogle-og-tyve pinde og kom så i tanker om begrebet strikkeprøve - det var måske på sin plads at lave sit livs første rigtige strikkeprøve før jeg kom for langt. Hm, fik det ikke til at passe helt på hverken pind 2½ eller 3, så jeg tog en rask beslutning og trævlede op og slog op til str M på pind 3. Så har den bare at passe!!!  Logikken bag mit valg af størrelse pind og strik, kan måske være svær at få øje på, men lad os bare sige at jeg lod strikkeprøve være strikkeprøve og lod min intuition afgøre sagen! Så vil tiden vise om det var smart :-)

Nu er jeg snart færdig med første kile og synes faktisk det er helt hyggeligt at sidde med. Har ikke prøvet vendestrik før, men jeg gør - som sædvanligt - som der står i opskriften og så kan det ikke være helt galt!! Vel?

Sommerkjolen nærmer sig opdeling i for- og bagstykke, så den er lige straks færdig. Det haster jo ikke ligefrem med en færdig sommerkjole, så måske skal jeg lade den ligge nogle dage og strikke et par kiler mere på Hvirvelstrøm.....

Var i Strikkecafé her i aftes. Superhyggeligt. Vi var kun 5, men mange flere kan vist heller ikke presses ind på den begrænsede gulvplads i butikken. Strik, snak, småkager og kaffe - den onsdag aften blev brugt på bedste vis!


Dette skulle gerne ende med at blive
en Hvirvelstrøm :-)
Altså, de farver......