fredag den 27. maj 2011

Heldigvis....

....er jeg glad for mit arbejde. Hvis ikke, ville jeg nok pive lidt denne uge, idet der oveni de 45 arbejdstimer også lige lå en Temadag, der snuppede 12 timer i onsdags - 12 timer jeg ellers ville have brugt i sofaen med Frit Slag på pindene.

Til gengæld havde jeg ikke stukket en kniv i en fisk og flået dens indvolde ud, hvis jeg havde siddet hjemme med strikkepindene og jeg havde ikke fået superlækker røget ørred til aften, hvis jeg skulle have spist med familien (som ikke er glade for fisk), så alt i alt var det slet ikke så ringe en dag :-)

For god ordens skyld må jeg nævne at temaet for dagen ikke var noget med "fang din egen mad eller gå sulten i seng", næh, vi lagde seriøst ud med oplæg/foredrag om neuropsykologi og neuropædagogik, før turen gik til Kloster Mølle, der bød på smuk natur, spændende kulturhistorie, geocaching og altså, homemade dinner :-)

Inden jeg om et par timer tager på arbejde, kan jeg lige nå at strikke en pind mere på Frit Slag - eller måske hækle et par firkanter??? Takket være Birthe føler jeg mig tvunget til at få Sommerkjolen færdig i en fart.......(Hun bliver såmænd nok færdig længe før mig).

God fredag aften og god weekend til alle - uanset om I har fri eller skal på job.

Ja, jeg overraskede mig
selv ved at skære bugen
op og rense en ørred
indvendigt. Det var slet
ikke så slemt!!!
Sådan! Homemade dinner.
Ihvertfald fisken :-)
Og den smagte skønt
derude under åben himmel

4 kommentarer:

  1. Det lyder til at have været en super dag ved smukke Klostermølle. God idé til en temadag.

    Mærk presset søde Lea...Jeg hepper med på sidelinien. Og tænker at nu bliver sommerkjolen nok alligevel færdig til brug i løbet af denne sommer :-D

    SvarSlet
  2. Ha-ha det bragte et godt grin , dit indlæg Lea.... næe nej , der er heller ikke blevet strikket meget her på sommerkjolen , jeg har også haft mange arbejdstimer den her uge og snupper lige weekenden med .... Så vi når måske i land med kjolen samtidigt ;-))
    God weekend .
    Kh. Birthe

    SvarSlet
  3. Lyder som en god temadag, men også et super-hårdt program, du kører på dit arbejde. Håber virklig, at du snart har mulighed for at få slappet af og strikket igennem....sådan for alvor ;o)
    Kh Karen

    SvarSlet
  4. Din stakkel, du trænger da vist til at få fødderne op!

    Kom igang med de lapper Lea, du skal da ikke overhales indenom skal du ?? :-D Jeg hepper på dig!!!!!

    SvarSlet