søndag den 6. januar 2013

På trods af.....

.......at han kalder mig Moster Leverpostej, gider jeg godt lige strikke et par strømper til min frække nevø. Min søster ringede nemlig i fredags og fortalte, at den stakkels dreng var faldet på Parkourbanen og havde brækket det ene håndled. Av......

Så nu går han rundt med gips på armen! Og så skal han da, logisk nok, have et par strømper!

Nej, der er selvfølgelig ingen sammenhæng mellem et knoglebrud og et par hjemmestrikkede strømper. Men den søde dreng havde sagt til sin mor, at han var lidt misundelig over at hun havde fået et par strømper i julegave........ Sådan nogle ville han også gerne have.

Den gode Moster Leverpostej stod derfor forholdsvis tidligt op igår for at nå ud og købe strømpegarn. Ikke det tynde; det må jeg jo ikke, men jeg fandt en mellemtykkelse som ikke er i forbuds-kategorien! Og i farver som jeg tror nevøen kan lide!

Jeg var sikker på, at jeg havde en ledig rundpind i str. 3½...... Næh, de var i brug allesammen. Så idag måtte jeg tidligt op igen for at købe den rundpind, så jeg kunne komme igang med magic loop. Skyndte mig at slå op og strikke et par cm rib og smide det udenfor så jeg lige kunne nå at tage et billede i noget, der mindede om dagslys.
Og ja, jeg strikker bare en af gangen denne gang! Har efterhånden strømper på samtlige strømpepinde og flere rundpinde - er igang med at eksperimentere med hvordan jeg allerbedst kan lide at strikke strømper!  Det vender jeg selvfølgelig tilbage med mere info om; Sokken på Bloggen!

Nu er jeg halvvejs med første strømpe til nevøen og når en dag de er færdige og han skal have dem, må jeg lige pointere at han ikke får flere strømper, hvis han bliver ved med at kalde mig Moster Leverpostej.

P.S.: Drengen er næsten uskyldig; det er min søster, der startede med at kalde mig Lea Leverpostej fordi hun synes jeg er lige så kedelig som leverpostej.......

P.P.S.: Jeg siger ikke hvad jeg kalder min søster!!!!!!

17 kommentarer:

  1. Det kunne ellers være godt at vide, hvad du kalder din søster. Men selvfølgelig skal drengen da have strikkede sokker, når han har brækket håndleddet. Strikkede sokker hjælper på alting - og hvis ikke Mokken med Sokken på bloggen skulle træde til her, hvem skulle da så?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er ingen andre i min familie, der strikker, så Mokken må træde til :-)

      Slet
  2. ;-) ja mokken med sokken på bloggen må da straks springe ind og lave sokker til nevøen selvom han nu er en af de lettere uartige en af slagsen.... :-)
    kan nu godt lide at du har kategori på hvilken slags strømpegarn der må købes og ikke købes... troede nu det var alt slags strømpegarn :-)

    Men er sikker på at det nok skal blive nogle fede sokker :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, nej, det gælder kun det tynde strømpegarn (210 m pr. 100 g.), for det er det vi har for meget af!

      Ja, håber bestemt også han kan lide dem!

      Slet
  3. Uf den stakkel ..
    godt du kan opmuntre med sokker :o)
    hilsen Mona

    SvarSlet
  4. Sikke da nogle lækre farver de trøste sokker har!
    Leverpostej er de da ihvertfald ikke :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. He, he, nej, det er kun Mokken, der er leverpostej :-)

      Slet
  5. Hej fed farve på garnet, hvor er det fra, min søn på 9 ønsker sig også sokker strikket af mor, så måske jeg skulle give det en chance om det ikke er for tyndt garn.
    Men må sig at den uheldige ungen mand er heldig tros alt..

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan ikke huske hvor det er fra og kan ikke finde banderolen..... Tror det er noget tysk garn. Det løber 390 m pr 150 g. og skal strikkes på pind 3-4, så det går hurtigt :-)

      Slet
  6. Selvfølgelig er drengen uskyldig, han gør jo bare som sin mor ;-)
    Hvor er det dejligt, han kan få lækre hjemmestrikkede strømper, når han nu skal døje med gips på hånden

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig; han gør bare som sin mor - og heldigvis er det kærligt ment (men leverpostej???? Bare fordi man er lidt kedelig og farveløs.....).

      Slet
  7. Jeg ville nu kalde dig en ualmindelig udspekuleret snydepels, den med tykkelser på garnet er vist for viderekomne, men godt fundet på.
    Jeg følger gerne med og hører om de forskellige måder at strikke strømper. Jeg strikker kun én ad gangen når det er selvstribende, for jeg synes at de skal være ens, og det kan jeg ikke få dem til at være når jeg tager af nøglen både ude og indefra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi, hi, næh, jeg er ikke en snydepels!!!

      Har lige tjekket indlægget fra i sommer da Ulla og jeg lavede aftalen og det er rigtigt nok! Som jeg skriver i indlægget: "vi tæller kun det almindelige tynde strømpegarn med en løbelængde på ca. 210 m". Så jeg snyder altså ikke :-)

      Jeg kan godt leve med at de ikke er helt ens, men efterhånden prøver jeg også at få dem til at passe, ihvertfald bare nogenlunde..... Og nu skal jeg så bare strikke en hel masse strømper på mange forskellige måder og se, hvad jeg synes bedst om....

      Slet
  8. Nææ, der er heller ikke alt der skal siges højt ... thi hi ... men når man blive kaldt leverpostej, så ...!!!
    ... nå, en søster kan jo nok komme afsted med meget i kærligheden navn ;o)

    SvarSlet
  9. Smiler stort Lea. For jeg har 2 nøgler som løber 190 m og 7 nøgler som løber 150 m dem hiver jeg da lige ud af garn kurven..... Øv også at jeg her. Til aften blev færdig med et par og dermed 2 nøgler a 150 meter ellers havde der været 11 nøgler garn i alt....... Se det hjælper jo på det...... Troens jeg lægger det tilbage i kurven for det skal jo stadig strikkes op.

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
  10. Fedt navn....:o) men trods det fortjener han da sokker, og sikke en skøn farve!!

    SvarSlet