tirsdag den 25. juni 2013

Yndlingsstrømperne

Endelig fik jeg selv et par Tadpoles! Det første par jeg strikkede fik Den Voksne Datter. Ikke at de var tiltænkt hende, men jeg tog chancen og strikkede dem på pind 2,5 selvom opskriften siger pind 2,75 - og de blev altså lige smalle nok til mig. Så måtte jeg jo anskaffe mig en pind 2,75 og igang med endnu et par!

Det er ren fornøjelse at strikke Tadpoles. Jeg ved ikke, hvad det er, der gør det, men de flyver altså af pinden; når først man går igang med at strikke skal man lige strikke en mønsterrapport og en til og en til og..... Jeg sværger på, at Tadpoles kun tager halvt så lang tid som et par almindelige glatstrikkede strømper gør!!!

Har du lyst til at strikke et par, finder du opskriften (gratis) her på Ravelry. Og ja, den er på engelsk, men der er diagram til mønsteret og man kan jo strikke sin sædvanlige hæl og tå (det gør jeg) og så er der altså ikke nogle problemer i den opskrift overhovedet. Men husk, medmindre du har smalle ankler og fødder, at strikke på pind 2,75 (eller 3 måske endda hvis du strikker meget stramt eller har meget brede fødder).

Dette er mit 13. par strømper i år; par nr. 14 er lige straks færdige og par nr. 15 er godt igang. Og jeg slår snart op til par nr. 16! Og ja, ja, jeg strikker også andet end strømper!!!

Mine Tadpoles er iøvrigt strikket i Arwetta Classic. Jeg har efterhånden "lidt" Arwetta på lager; igår fik det selskab af Fliegende Untertasse og Zauberball fra Schoppel Wolle - bare fordi....... Jeg mangler jo ikke strømpegarn! Men jeg købte det alligevel.....bare fordi......
Jeg tror, at jeg (igen) har garn nok til et par kilo strømper!!!

14 kommentarer:

  1. Hvor er der skønne Lea, hvis jeg troede jeg kunne finde ud af det, ville jeg kaste mig over sådan et par.

    SvarSlet
  2. hvor ser de bare lækre ud dine sokker og anderledes end de sædvanlige.... lækre farver garn du har shoppet....

    SvarSlet
  3. Åh, Lea, de ser flotte ud - dem skal jeg vist også prøve :-)

    SvarSlet
  4. Men hvad gør det, du strikker jo også mange strømper :0) super seje dem du viser frem .

    SvarSlet
  5. Hvor er de lækre - her er strømpestrikningen desværre gået i stå :-(

    SvarSlet
  6. Ih, de ser lækre ud - kunne godt forestille mig, at mønstret kunne være vanedannende.....en eller anden dag må jeg altså tage mig sammen til at strikke strømper - men det er en fornøjelse, som jeg har til gode :-D
    Kh Karen

    SvarSlet
  7. Tager altså hatten af for dig, alle de strømper du har lavet, og disse er godt nok flotte. Dem må jeg da lige kigge på. Og de flyvende tallerkner har jeg et par sokker i, og det er de bedste sokker at have på, Zauberball har jeg vist også et nøgle liggende af, har ikke prøvet det endnu.
    Kunne være at man skulle i ferien....

    SvarSlet
  8. De strømper er bare SÅ fede!!! Jeg tror det er det næste der skal på pindene her hos mig, jeg vil bare meget gerne strikke nedefra, mon ikke man mare vender diagrammet på hovedet?? Jeg prøver, jeg har det helt rigtige garn til netop de strømper.......

    SvarSlet
  9. De er godt nok også flotte - har nu lidt svært ved at tro de skulle være hurtigere end almindelige glatstrikkede ;) mon ikke det bare føles sådan, fordi de er spændende at strikke ;)

    SvarSlet
  10. Hvor er de super smukke de strømper - farve og mønster går op i en højere enhed!Ih, gad godt at jeg var lidt mere bidt at strømpe strikkeri ;-)

    SvarSlet
  11. Det er dælme godt gået, Lea - helt utroligt som det kører for dig :-) Meget fint mønster, der bestemt ikke ser ud til at gå hurtigere end glatstrik :-)

    SvarSlet
  12. De er meget fine ;)
    Du er en sej strømpe strikker.

    SvarSlet