lørdag den 26. oktober 2013

Ravello

Jeg gjorde det!!!! Tog mig sammen og strikkede sidste ærme færdigt igår inden jeg skulle møde på nattevagt. Idag, efter at have sovet, har jeg hæftet ender og vasket - og nu ligger Ravello til tørre!

Billederne bliver ikke så gode i kunstigt lys, men på denne årstid skal man være tidligt ude for at fange det gode dagslys - og jeg er bestemt ikke tidligt ude når det drejer sig om ærmestrik og endehæftning!!! Men den er færdig og det skal dokumenteres - uanset manglen på dagslys!
Ravello er designet af Isabell Kraemer! Opskriften er på engelsk, men nem at forstå. Garnforbruget minimalt og modellen er hurtigt strikket, hvis ikke man er typen, der overspringshandler istedet for at strikke ærmer!
Jeg har brugt ca. 45 g Red Currant (JC Rennie supersoft), ca. 65 g Lullaby (JC Rennie supersoft) og ca. 110 g Oatmeal (Knoll supersoft) til en størrelse M/L. Har lavet flere striber end angivet i opskriften for at undgå at striberne endte midt på barmen, men ellers har jeg ikke ændret noget....

Isabell skriver, at hendes ide er, at halskanten skal rulle, men da vi alle har forskellige præferencer, kommer hun med forslag/opskrift til andre muligheder. Indtil videre ruller min - måske laver jeg en anden hals, hvis jeg synes den skal ændres når blusen kommer i brug!

Og yeah, jeg har strikket noget, der ikke er strømper, færdigt!! Det kan jeg så få lov at fejre med en ekstra times nattevagt......ti timer bliver det til i alt.......suk.....når man arbejder om natten er det altså ikke sjovt, når vi overgår til vintertid! Og jeg er altid på arbejde den nat det sker - kun én gang har jeg været heldig at have vagt ved overgangen til sommertid.

Så i nat, når klokken er 3, tror jeg bare jeg holder mig for både ører og øjne for at undgå at høre og se alle urene, der automatisk - og selvfølgelig med megen lyd - pludselig går amok og sender viserne den forkerte vej........og hurra, så kan man lige tage timen fra 2 til 3 igen!!!!!

Nå, ikke så meget klynk; sådan er vilkårene jo! Og jeg skal være sammen med den allerskønneste kollega man kan forestille sig - og jeg har strikket en bluse færdig; det er vel, når alt kommer til alt, den ekstra time værd!!!!

18 kommentarer:

  1. Tillykke med din nye bluse. Den er vildt flot, det er nogle ret så fine farver, du har fået sat sammen. Rigtig god arbejdslyst

    SvarSlet
  2. De var da godt du tog dig sammen med det flotte resultat det er blevet :)

    SvarSlet
  3. Godt du fik den færdig.
    Den er super smart.

    SvarSlet
  4. Den er bare flot. Super godt gået. God vagt,

    SvarSlet
  5. Hvor er den flot, din nye bluse. Jeg er sikker på at den er hele arbejdet værd. Jeg håber din vagt gik godt:-)

    SvarSlet
  6. Den er flot!! Jeg kan godt li', at den kan strikkes af rester - jeg elsker den tanke, at man kan få noget flot ud af det, man allerede har. Derfor er det også skønt, at du har opgivet, hvor meget garn, du har brugt af hver farve ..... har linet mine rester op for at se, hvad for en bluse, der kunne komme ud af resterne (-:

    SvarSlet
  7. Håber du er kommet godt igennem den lange nat :-)

    Godt gået med blusen - den ser bare så god ud - håber vi får lov til at se den på!!

    SvarSlet
  8. Fantastisk, Lea, hvor er den bare blevet fin - jeg synes, det er sejt med rullekant :-) Det er da også uheldigt, at du får den vagt hvert år - jeg kan godt forestille mig, at den ekstra time lige gør den vagt lidt for sur! Men det lyder til du er klar til at se det fra den positive side :-)

    SvarSlet
  9. Selvfølgelig gjorde du det ;-) og hvor er den blevet skøn
    Hvor jeg kender det med den xtra times nattevagt, men for én gangs skyld er jeg sluppet i år

    SvarSlet
  10. Skøn bluse. Håber du kom helskindet gennem din nattevagt :)

    SvarSlet
  11. Din trøje er skøn. Godt du fik strikket de ærmer de var jo alt besværet være om du spørg mig.
    Nattevagt i nat hummm godt det er en god kollega du skal være med, får du tid til at strikke eller læse? Eller redet hele hård arbejde på natten? God søndag til dig

    SvarSlet
  12. sådan godt gået din trøje er så flot :-) og tænk jeg har lige købt strømpegarn så kan det være, at jeg kan tage mig sammen til at strikke et par strømper eller 3....

    SvarSlet
  13. Sådan Lea!!! Godt gået! Og jeg håber tiden føj i nat!!
    Resultatet er ret skønt!

    SvarSlet
  14. Godt gået - fint du fik den klar og så glæder jeg mig bare til at se den IRL. Surt med de nattevagter, jeg håber det gik...

    SvarSlet
  15. Godt du blev færdig, Lea! Det er dejlige farver, du har valgt. Min ligger også til tørre:-)
    Håber du kom godt igennem din - lange - nattevagt!

    SvarSlet
  16. Ej, den er godt nok blevet flot, godt du tog dig sammen og fik lavet de ærmer.

    SvarSlet
  17. Øv - for pokker - en hel time oveni en arbejdsnat, mens vi andre bare kunne snue en time længere !
    hvor er den Ravello blevet flot. Godt du fik taget dig sammen til ærmerne. Den trøje er en gevinst - og bliver et hit - ingen tvivl om det.

    SvarSlet
  18. Hvor er den bare super flot. Kommer på to-do listen ;0)

    SvarSlet