torsdag den 1. maj 2014

Dejligt blå (siger Lene!!!)

Hun prøver at lære mig det. At holde af blå. Jeg kan stadig kun lide de få blå, jeg altid har kunnet lide. Men jeg lader som om der er håb for flere af de blå farver....mest fordi jeg håber på flere "lærerige kommentarer" ;-)

Det er farven på den Arwetta, jeg købte til Datterens Tadpoles, vi snakker om. Den er godt nok blå - eller med Lenes ord: "den er dejligt blå - sådan hedder det altså, Lea ;-)". Jeg har forlængst strikket strømperne og afleveret dem til Datteren; hun synes, som både Lene og mange af I andre, at den blå er flot! Nå, men sol er skønt; dog ikke altid så godt at fotografere i ........der faldt lidt skygge på venstre fod og der, hvor skyggen ramte, er farven korrekt.....
Jeg har også strikket et par strømper til mig selv og der er ikke antydningen af blå i dem; til gengæld er der så mange andre farver. De er nemlig strikket i det håndmalede strømpegarn fra Garn-Galleriet. De er helt enkle! Ingen snoninger eller andet sjovt; kun lækre farver. Og igen: billedet er taget i sol og farverne snyder....

Der er stadig tre par strømper undervejs (og bare lige for god ordens skyld: ingen af dem er blå). Jeg er også stadig igang med at hækle jakker. Og strikke sjaler og trøjer og pulsvarmere. Og jeg har ikke slået op til nyt siden sidst!!! Bortset fra strømperne altså.

Ahhh, forår! Jeg synes, det er her naturen viser sig fra sin allersmukkeste side. Og man skal nyde det, skal man. Jeg var heldig at have et par fridage i påsken i år og vi var til "sammenskuds-frokost" ved mine forældre. Efter en enkelt skive brød, forlod jeg bordet (bordskik, hvad snakker du om?) og gik ud i deres have. Vejret var skønt og der var noget derude, der fristede mere end maden. Nemlig dette:
Bækken, der så idyllisk løber gennem deres store have. Dens stille rislen er et smukt akkompagnement til et øjebliks nydelse..... Og sådan et øjeblik kan være langt. Ihvertfald blev der sendt en stafet ud for at se, om jeg var okay - ikke fordi de som sådan savnede mig ved bordet, mere fordi de ikke helt forstår, hvordan man kan bruge så lang tid på at nyde noget så "simpelt" som vand og sol og fuglefløjt! Men det kan jeg! Og jeg gør det også næste gang, jeg kommer derned!

Og sådan er der jo forskel på os mennesker!

Og der er forskel på de blå farver......nogle af dem er faktisk meget pæne :-)

7 kommentarer:

  1. Hvor ville verden dog være et kedeligt sted at bo, hvis vi alle var ens :-) - tænk hvis vi alle gik i blåt? Jeg gør dog tit, jeg er vild med farven i alle dens nuancer
    Jeg forstå godt, du nyder naturen, og dit billede er da rent Morten Korch.

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Den blå er helt forrygende synes jeg, men hvis det ikke lige er dig, så er der ikke noget at gøre ved det, som Lyder skriver, så er vi jo forskellige. Heldigvis er der også mange blå farver at vælge imellem, så måske finder du alligevel en yndlings blå.
    Med sådan en have, skal man da forlade bordet, det kan jeg virkelig godt forstå. Det ser så dejligt ud.

    SvarSlet
  4. Blå kan være rigtig go men osse røvkedelig. Denne der er da rigtig frisk

    SvarSlet
  5. Det er da perfekt at kunne koble af ved en solbeskinnet (blå) bæk en dejlig foråresdag, med (blå) himmel. ;o) Jeg kan godt lide blå - men også mange andre farver. Og sokkerne er flotte - både de blå og de andre ;o)

    SvarSlet
  6. Haha det er også meget begrænset hvad man finder af blåt i min garderobe, men naturens blå farver dem er jeg også vild med :)

    SvarSlet
  7. Ja, de er dejlige ;-) Præcis som den blå himmel og bækken som Mona lige gør opmærksom på ;-) Det må da være fuldstændig fantastisk at have sådan en bæk løbende gennem sin have, men det kan være, de har vænnet sig så meget til den, at de ligesom ikke ser den mere, eller hører den ???? Ja, vi er da heldigvis forskellige - ellers ville det godt nok blive mere end kedeligt - så hurra for det, Lea :-)
    Dejlige sokker, både de blå og de håndmalede :-)

    SvarSlet