fredag den 31. marts 2017

Småt til halsen

Marts slutter med kun nogle få færdige sager herfra. Det er blevet til nogle karklude og et lille tørklæde. Ikke et eneste par strømper....

Jeg har længe villet strikke det fine Løvlisjal og bestilte Coast garn i et hav af skønne, skønne farver så der var rig mulighed for at lege.....men jeg fik altså uventet svært ved at vælge farver, da det kom til stykket. Slog op, strikkede og trævlede op igen. Flere gange!

Nu har jeg besluttet mig! Mit Løvlisjal bliver grønt og lyserødt. Jeg er kun lige startet, men jeg tror, det bliver godt...



Det færdige tørklæde er Trekant Tørklæde fra Gadestrik. Strikket i Geilsk Bomuld/uld og dejligt enkelt. Og blåt!



Hvad kludene angår, ja, så tror jeg, de får et indlæg for sig selv i næste uge. Da har jeg ferie og jeg glæder mig så meget, at det knapt kan beskrives! Skal dog lige runde en lang arbejdsuge af med yderligere to nattevagter inden jeg kan nyde.....

God weekend!


3 kommentarer:

  1. Jamen, det går da ikke, Lea - et blåt sjal��
    Løvlisjalet har jeg også kig på, dejlige forårsfarver du har valgt!
    Du må have en dejlig ferie, jeg kan godt forstå, du trænger til ferie og næsten ikke kan vente. Håber det går nogenlunde hos jer!

    SvarSlet
  2. Jamen sådan kender jeg dig Lea! Farvevalg er noget man tager alvorligt, jeg synes det er et spændende farvevalg du er endt med. Man skal være glad for dte man når og tænke bruge energi på det man ikke nåede.

    SvarSlet
  3. Det er rigtig flot. Det med farvesammensætningen er et svært valg, men jeg synes de to farver du har sat sammen er smukke. Du må have en rigtig god ferie - glæder mig til at se produktionen.

    SvarSlet