søndag den 22. maj 2011

En plads i solen...

..... er da næsten for meget sagt om lørdagens udeliv, for jeg følte mig som det Store Stygge Sol-Skræmsel, der fik solen til at flygte bag en sky, hveranden gang den fik øje på mig.

Jeg fik dog drukket et par kopper kaffe og strikket nogle pinde i en krog på terrassen, inden jeg tog med drengene op til sæsonåbningen af byens svømmebad. Mon ikke jeg i sommerens løb får mange gode stunder begge steder; på terrassen og i svømmebadet? Det tror jeg!

Har haft travlt med nogle fødselsdage her i huset, så jeg har ikke startet nye projekter op. Til gengæld har jeg hygget mig med Frit Slag. Synes bestemt ikke det er en hurtigt-strikket model, men det hjalp lidt på tempoet at jeg skiftede fra pind 3 til 3½. Nok ikke så meget på grund af det halve nummer, som fordi jeg valgte at gå fra Knit Pro til Addi. På Knit Pro´en sad garnet hele tiden fast i overgangen mellem træ og metal på pinden; måske skal jeg se om jeg kan slibe den lidt......eller bytte den, for helt god er den altså ikke!

Svømmebadet, hvor jeg nok kan
finde en krog at sidde og strikke -
når jeg altså ikke lige er i vandet
Jeg kunne såmænd nok med fordel have valgt pind 4 eller mere til sjalet, men jeg er jo ikke så glad for de tykke pinde. Må se om jeg kan lære det, for der er et par sjaler mere jeg kunne tænke mig at strikke - og jeg tror altså ikke de bliver gode på tynde pinde!!!!
Om jeg kan lide lyserød?????

4 kommentarer:

  1. Heller ingen strik i solen til mig i går :-( Solen var drillesyg! Men bare tanken om svømmebad får mig til at klaprer tænder!! Jeg håber vandet var godt opvarmet!

    Jeg skal have en flødekaramelfarvet vams, endelig Lea strikker jeg noget til mig som ikke er sjal og sokker. Tænkte nok at det ville behage dig :-)

    SvarSlet
  2. Det ser dejlig ud på terassen. Vil overveje om ikke solen og jeg skulle kigge forbi til en kop kaffe. Svømmebadet ser hyggeligt ud - men her melder jeg pas. Men det ved du jo godt :-)

    SvarSlet
  3. Hvor er det er dejlig terrasse du har, er sikker på at du kommer til at sidde der og nyde strikketøjet og ved poolen :-) når vejret er til det.
    God søndag

    SvarSlet
  4. Morgenen startede også flot og blå her, men men fordi jeg spurgte om det ikke skulle give regn, kom den ilende så jeg nåede ikke ud i haven... Din terrassekrog ser rigtig hyggelig ud.

    kh.Lis

    SvarSlet