Er der noget, der hedder sådan? For så er det vist dét jeg lider af. Ihvertfald nogle gange. Hm, en forbigående fobi måske? Farveforvirret er jeg ihvertfald helt klart!
Da jeg første gang så
Crazykjolen, var jeg sikker på at jeg ville strikke den. Så kom tvivlen alligevel, for ville jeg nu også komme til at bruge den - var det nu mig med alle de farver? Jo, overbeviste mig selv og købte garn til den på messen i Middelfart (valgte at prøve med Rasmillas Yndlingsgarn) og gik kort efter igang med at strikke et ærme. Lækkert garn; skønt at strikke i. Ærmet hurtigt færdigt - og så har det jo bare ligget dér et par måneder og ventet på en ærmemakker og en kjolekrop at blive syet på, men nej!!!!
Jeg må erkende, at jeg aldrig vil komme til at gå med den i de farver, hvor fede de så end er! Strømper og tørklæder mv. strikker jeg gerne i mange farver. Ja, der må være hundrede vilde farver på mine fødder, men ikke på min kjole eller bluse. Så meget blev jeg da klar over i løbet af et ærme!
Så jeg trævler op - og leger med tanken om hvilke farver jeg skal vælge - for en dag skal jeg da strikke en Crazykjole. En som jeg vil gå i :-) I knapt så mange farver!!!! Modellen er jeg nemlig helt vild med. Ser den for mig i tre skønne farver.......
Jeg kan nu glædes over at jeg har en UFO mindre! Yndlingsgarnet er lagt på lager :-)
Apropos garnlageret: det vokser stille og roligt.
Susanne var forbi med min del af vores fælles
bestilling og jeg har været i min
yndlingsbutik i Silkeborg.
Hvad der er på pindene? Ja, det afsløres en anden dag:-) Nu er klokken snart 4, så jeg må hellere gå i seng............
 |
Crazykjole-ærmets start
mens jeg troede jeg
kunne vænne mig til
de mange farver |
 |
Her gik det op for mig at
jeg ikke ville strikke kjolen
i så mange farver (dårligt lys
på billedet; farverne mere
klare irl) |
 |
Lækre farver fra Garnudsalg |