mandag den 18. juli 2011

Nyt sjal på pindene.....

......og nej, det er ikke fordi jeg har færdiggjort andre projekter, men jeg har længe villet strikke sjalet Tusindfryd (opskrift købt hos Ruth) og da Susanne jo var gået i gang med sin udgave af det, kunne jeg heller ikke vente længere.

Er sikker på Susanne bliver færdig længe inden mig (jeg er jo ikke typen der afslutter mine projekter hurtigt hvis jeg overhovedet afslutter - jeg er vokset op med "at man ikke behøver ride samme dag som man sadler" og det efterlever jeg til fulde!!! Mønsterbryder? Ikke mig!!).

Havde iøvrigt besøg af selvsamme Susanne idag! Vi ses ikke så tit, så det var bare om at nyde hvert sekund. Vi tog en tur til Silkeborg og var selvfølgelig i den skønne Garnoasen, hvor vi gramsede garn og hyggesnakkede i næsten en time. Selvdisciplinen var i top trods de mange fristelser og vi gik derfra med kun en lillebitte pose. Hvad jeg købte kommer der mere om en af dagene.

Hjemme igen stod den på kaffe, kager og gang i krydsnøgleapparatet. Susanne havde taget alt sit strikkerelaterede "grej" med og vi kiggede hinandens strikkebøger, garn og ikke mindst vores Tusindfryd.

Håber I alle har haft en skøn dag - det har jeg ihvertfald! Tak for besøget, Susanne :-)

Tusindfryd

10 kommentarer:

  1. Og jeg havde en fantastisk dag - tak for godt selskab, kaffe og lækker kage. Dejligt at se dit sjal og ALT dit garn :-)

    SvarSlet
  2. Nu havde jeg jo den glæde at hilse på Susanne hos Garnheksen i Vejle (der kommer nok også en bette reportage ;-)) så jeg forstår så godt, at I havde en hyggelig dag :-) Sjovt med de der "familie-ordsprog" - jeg har altid fået at vide: "udsæt ikke til i morgen, hvad der kan gøres i dag" ;-) men jeg er til gengæld mønsterbryder af rang ;-)
    Held og lykke med din Tusindfryd :-)

    SvarSlet
  3. Susanne: ALT mit garn? Næh, tror du da at du så det hele? Jo, jo, bare rolig - jeg har ikke mere end det du så! Ikke såvidt jeg husker ihvertfald :-)

    Lene: Uha, det var da et skrækkeligt "familieordsprog" du voksede op med :-) Var det mig var jeg sandelig også blevet mønsterbryder!! Kan godt se nogle fordele ved IKKE at udsætte tingene, men jeg kan ikke få det til at fungere i mit liv :-)
    Jeg glæder mig meget til Vejle-reportagen. Og heldige Susanne, der nåede at hilse på dig!!!

    SvarSlet
  4. Tusindfryd er bare så skøn ..... jeg startede på mit sidste sommer ( flovt he-he ) og er vist ikke nået længere end række 8 med blomster ..... Så jeg må bare se mig overhalet af både dig og Susanne he-he ...
    Jeg var sørme oss heldig at hilse på Susanne og Lene hos Hanne i Vejle , jeg havde desværre bare alllt for lidt tid der ...
    God strikkelyst :-)

    SvarSlet
  5. FLOT!!! Glæder mig til at se det færdige sjal...øh, ikke for at gi' dig stress eller noget ;o)
    Kh Karen

    SvarSlet
  6. Sikke et fantastisk projekt du har kastet dig ud i Lea, det glæder jeg mig til at følge!! Lyder til at I har haft en rigtig hyggelig dag :-)

    SvarSlet
  7. Dejligt med sådan en hyggedag. Og Tusindfryd er bare så smukt, jeg har lavet Blomstersjalet, og det er jeg glad for.

    SvarSlet
  8. Det bli`r et flot sjal! Jeg har bare gang i så mange projekter som aldrig før, så nu skal jeg altså snart have gjort et eller andet færdigt:-)

    SvarSlet
  9. Det var da et dejligt sjal du er startet på :-)

    SvarSlet
  10. Birthe: Jamen, med alle de skønne ting du har strikket har du jo heller ikke haft tid til Tusindfryd :-)

    Karen: Jeg glæder mig også selv til at se det færdigt!!! Det må IKKE ende på bunden af strikkekurven! Nu må jeg bryde mit mønster og se at få noget gjort færdigt - uden stress :-)

    Camilla: Tusindfryd har stået på min to-do-liste næsten fra tiden før jeg begyndte at strikke og nu skulle det være. Jeps, en hyggelig dag med "min strikkehøne" - du har høns, jeg har kun én høne, he, he :-)

    Jette: Jeg har set dit smukke, smukke sjal! Jeg gruer for kanten, men den tid den gru :-)

    Irene: Det er meget smukke projekter du har gang i - er sikker på du snart har noget færdigt. Der er jo altid så mange fristelser og det er nemt at starte nyt op når man ser en lækker model.....:-)

    Garnværkstedet: Jeps :-) Har du strikket en model til udstilling i butikken? Ellers er det jo et fint lille projekt at gå i gang med - he, he.....

    SvarSlet