fredag den 15. februar 2013

Ferie-fredag

Jeg har ferie denne weekend! Tror da nok lige det skal nydes! Ja, det er lige før jeg tror det skal fejres......

Efter at have arbejdet meget henover jul og nytår og med udsigt til at arbejde hele påsken, trænger jeg virkelig til nogle sammenhængende fridage med min familie. Det er jo ikke fordi jeg aldrig har fri; men når man arbejder de fleste weekends og helligdage, er der langt mellem fridage i familiens selskab. Og så kan man virkelig komme til at længes. Og trænge!!!!

Idag lagde jeg ud med at strikke tå i et par strømper til min ældste niece. De har været længe undervejs, men nu kan jeg endelig aflevere dem. Og så kan jeg med god samvittighed strikke videre på et par strømper til mig selv.

Forleden kiggede jeg stakken af strømpeopskrifter igennem; ledte efter den mest enkle og fandt frem til at det måtte være Tadpoles. Jeg er ikke sikker på, jeg har forstået alle de engelske forkortelser rigtigt, men jeg strikker videre - og det ligner da nogenlunde.....
Strømper til niecen - og et par Tadpoles undervejs i gul Arwetta
(den gule farve er en del "varmere" i virkeligheden)
Selvfølgelig skal jeg strikke i min lille ferie; det forholder sig jo ikke sådan at teenagerne gider være sammen med mig fireogtyve-syv...... Men når de gider skal det nydes!

Hvordan jeg så vil fejre at jeg har ferie.......? Fortsættelse følger.......!

9 kommentarer:

  1. Dejligt for dig at du har fået nogle fridage og tid til strik. Fine strømper du har fået strikket. De luner godt i vintervejret.

    SvarSlet
  2. Ferie er skønt, især når man trænger. Det gør jeg og min er kun lige begyndt kun få timer gammel. Jeg skal også strikke men ikke strømper.

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
  3. Ønsker dig nogle dejlige dage og teenagere gider ikke være sammen med os hele tiden, så det er netop med at nyde det, når de endelig gør :)

    SvarSlet
  4. Håber du får nogle dejlige fridage med familien (og strikketøjet)

    SvarSlet
  5. Nyd dine fridage, de er dig vel undt.

    SvarSlet
  6. flotte strømper. Og spændende med opskrift. Jeg er aldrig kommet ud over den, min mormor lærte mig at strikke i 80'erne - det kunne da være jeg skulle prøve at udvide min horisont ;o)

    SvarSlet
  7. Fine strømper du har lavet. Jeg håber du får nogle rigtig dejlige dage med familien og måske også tid til lidt hyggestrik. Rigtig god ferie.

    SvarSlet
  8. lækre sokker og de gule blive da helt sikkert fede :-) håber du har haft nogle skønne ferie dage

    SvarSlet
  9. Nøj, de Tadpoles er godt nok flotte, dem må jeg vist også prøve engang.

    SvarSlet