onsdag den 13. februar 2013

Gå nu i seng!

Jeg burde ikke sidde oppe nu! Jeg burde sove!

Skal nemlig tidligt op. Klokken 10 bliver jeg hentet af Ulla. Vi skal hygge, strikke, drikke kaffe og strikke og snakke og strikke..... (jeg strikker lidt mere hos Ulla end jeg gør i strikkecafeen)! Og vi skal være hjemme ved Ulla - her hos mig kan gæster nemlig ikke være i fred for de grænsende-til-det-hysteriske-glade boxere.

Ullas hund tror godt nok også jeg er en kurv den skal ligge i, men helt ærligt, den er så lille, at jeg bare kan puste den af skødet, hvis jeg får lyst! Det kan man ikke med en boxer! Og slet ikke med to!

Ulla siger, at jeg ikke må tage spændende strikketøj med. Hun siger, jeg skal strikke strømper! Så hun ikke bliver fristet!

Så er det jo meget godt, at jeg har fået et par strømper færdige og er klar til at slå op til endnu et par. Disse er strikket i Hot Socks og jeg er ret vild med farverne. Og de er selvfølgelig til mig selv!
Selvfølgelig lytter jeg til Ulla og strikker strømper! Og selvfølgelig tager jeg Amalie med :-) Og bliver Ulla fristet af Amalie, ja, så så må hendes mand altså bare vente lidt længere på den trøje hun er ved at strikke til ham!!!

Nu er klokken halv fire og jeg skal som nævnt tidligt op. Senest 8.30. Og det er måske ikke tidligt i gængs forstand, men for en nattevagt med en totalt forstyrret døgnrytme, er det alt, alt for tidligt!!! Når jeg har været på arbejde, kommer jeg hjem 8.30 og går i seng ved 9-tiden! Og når jeg har frinætter og ikke skal tidligt op, går jeg i seng mellem 5 og 6 og sover hele formiddagen! Så jo, det ER tidligt!

Jeg ønsker alle en rigtig dejlig dag - er helt sikker på at min bliver skøn. Og sjov! Andet kan ikke lade sig gøre i Ullas selskab!!!

Men først skal jeg lige sove. Hvis jeg kan! Det er uvant for mig at gå så tidligt i seng! Og det ER tidligt! Klokken er jo langt fra 5!

10 kommentarer:

  1. Hej Lea - nu håber jeg du fik sovet, og ønsker dig og Ulla en rigtig god , hyggelig og produktiv sokkestrikkedag :o)
    - det kan da vist kun blive godt.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  2. God dag sammen med Ulla,grin og strik.....hils og husk posen

    SvarSlet
  3. Boxere er altså HUNDEN OVER ALLE HUNDE. Selvom min Black - labber - godt kan være lidt med på boxerholdet, primært hvad hørelsen angår :-)
    Håber du fik sovet - bare lidt, og det bliver en dejlig hygge-strikke-dag.
    Klap dine boxere fra Black og mig, boxerfan (havde boxere i 28 år).

    SvarSlet
  4. Hvor jeg dog kender det med den skøre soverytme - eller mangel på samme. Bl.a. min tandlæge ser mærkeligt på mig, når jeg siger, det er for tidligt med en tid kl 10 ;-)
    Fede sokker, du har strikket
    Ha' en rigtig dejlig strikke/hyggedag

    SvarSlet
  5. Håber du kom op i tide - og er i fuld gang med at strikke sokker.

    SvarSlet
  6. Jeg håber du fik en god, lang nattesøvn og får en rigtig dejlig dag hos Ulla. Den kan vist kun blive god i det selskab.

    SvarSlet
  7. Lyder som du får en skøn dag, håber, at du fik sovet lidt. Ja det må ikke være nemt at skulle ændre sine sovemønstre.... Hvis det stod til mig skulle jeg også først i seng omkring læ 3 også sove til kl. 10, men sådanne er min hverdag desværre ikke skruet sammen :-)

    SvarSlet
  8. Åh, det med søvn - jeg synes det bliver sværere og sværere, bare jeg vidste hvad man kan gøre. Jeg synes du bruger tiden fornuftigt når du blogger...

    SvarSlet
  9. Uha, Lea - håber, du fik en rigtig dejlig strikkedag på trods af den alt for korte søvn - måske fik du en power-nap over strømpepindene? ;-)

    SvarSlet
  10. Ønsker dig en dejlig strikkedag:) håber du holde dig vågen ;)


    SvarSlet