onsdag den 19. juni 2013

Tirsdag på terrassen

Jeg tilbragte det meste af tirsdagen på terrassen; var kun inde for at holde korte pauser fra varmen. Og varmt var der altså derude! Så varmt, at jeg skiftede uldgarnet og strikkepindene ud med bomuldsgarn og hæklenål.
Har endnu ikke besluttet om alle "lapper" skal have samme størrelse eller om det er sjovere med forskellige størrelser imellem hinanden - eller en kombination af granny squares og granny stripes....... Det eneste, der er sikkert, er, at når jeg endelig finder hæklenålen frem, så hygger jeg mig maksimalt og undrer mig over, at jeg hækler så sjældent!

På et tidspunkt vil jeg gerne lære at hækle rigtigt! Alene det at få styr på de forskellige masker og vide hvad der er hvad uden at skulle slå det op i en lærebog først, vil være skønt (tror måske det er stangmasker jeg hækler her???). Og så vil jeg hækle de fedeste tæpper! I vilde farver! Og i milde farver! Når altså lige jeg tager mig tid til at få det lært.....

På det seneste har jeg taget mig tid til strømpestrik. Et par er færdige; to par er undervejs. Det færdige par er Faux Cable Socks; et par fine strømper med falske snoninger; nemme og enkle at strikke. Garnet er Arwetta Classic i farven Sart Orkidé.

Og nu er det sengetid! Arbejdet kalder usædvanligt tidligt - onsdag står den årligt tilbagevendende temadag nemlig for døren og jeg skal op sådan omtrent på det tidspunkt, jeg plejer at gå i seng på! Jeg skal gøre mit bedste for at klare mig gennem en hel dag i vågen tilstand :-)

11 kommentarer:

  1. ja vejret var da lige til kreahygge på terrassen igår. Får også til tider hækleflip og ja det er stangmasker du har gang i.
    Jeg lærte at hækle før jeg kunne strikke så det er nok det der falder mig nemmest :-) tror jeg var 7 år da min elskede farmor lærte mig det..

    glæder mig til at se hvad det ender med.... Ville gerne tilbyde dig at lære dig at hækle men der er vist langt imellem os :-)

    god fornøjelse på jobbet..

    SvarSlet
  2. God fornøjelse med temadagen :o)
    måske er det af den slags hvor der også kan strikkes ?
    fede sokker - og rigtig fint tæppe. Skønne farver.

    SvarSlet
  3. Lidt sjovt, for jeg synes, jeg kan mærke, at jeg er ved at få hækleabstinenser - og faktisk ville jeg også gerne blive bedre til at hækle.....måske skulle jeg kaste mig over det som næste projekt? Ja vejret er dejligt og VARMT - kan godt ærgre mig over, at jeg skal være på arbejde. Dit tæppe ser super fedt ud - og jeg er meget spændt på at høre (læse), hvordan det udvikler sig
    Kh KAren

    SvarSlet
  4. Man bliver bare så glad af at kigge på dine lapper. Jeg er spændt på at se resultatet

    SvarSlet
  5. Det ser da ikke ud til at du har problemer med hæklingen. Dine lapper ser helt fantastiske ud. Glæder mig til at se hvordan det ender.

    SvarSlet
  6. Jeg synes nu du ser ud til at have meget godt styr på det hækleri. Det bliver et super lækkert tæppe.
    God fornøjelse med temadagen, jeg håber du holder dig vågen. Ellers må du tage hækletøjet med, så du ikke falder i søvn.

    SvarSlet
  7. HVA ?????,hækler du :)),det er da nogle fede farver,hækl du bare videre,det bliver fantastisk flot

    SvarSlet
  8. Sikke nogle skønne ting..både hæklede og strikkede:-) Man bliver helt glad af de farverige hæklerier:-)

    SvarSlet
  9. De firkanter bliver man glad i låget af!! Det bliver da et fantastisk tæppe. Mit hækleprojekt liggeer i kurven, det skal vist også snart have lidt mere opmærksomhed...

    SvarSlet
  10. uh, de fine hæklerier får også længslen efter et tæppeprojekt frem i mig! Jeg er heller ikke nogen mester-hækler, men fandt i går bloggen "På Krogen", hvor der bliver vist hækle-tips - der håber jeg at blive klogere ;-)

    SvarSlet
  11. YES :) at hækle er det bedste :) fede farver du har valgt. Har du været ude og investere eller fandt du mon noget i gemmerne...

    SvarSlet