onsdag den 7. august 2013

Hæklet tæppe undervejs

Her i nat sidder jeg længe oppe. Går først i seng når de fleste begynder at vågne op. Og så sover jeg længe - helst til klokken 12. Minimum. Altså hvis jeg kan...... Det er ikke altid helt let at sove om dagen og slet ikke om sommeren. Børn, der leger i nabohaverne, folk, der slår græs og klipper hæk og hvad ved jeg..... Men det er nødvendigt, at man kan, hvis man skal fungere i jobbet som nattevagt!

I aften møder jeg til første vagt efter ferien. En skøn, skøn ferie med suverænt vejr! Badevejr! Familiehygge! Afslapningstid! Men ikke strikketid..... Strikkepindene insisterede på at holde ferie - eller hvad det nu var der skete; ihvertfald kan min samlede strikketid i ferien opgøres i minutter; ikke i timer!

Nu skal jeg så byde hverdagen velkommen. Strikkepindene får samme velkomst og så må jeg håbe de igen vil tilbringe tid i mine hænder......

De kommer i kamp med hæklenålen; jeg er nemlig i fuld gang med tæppet i grannystripes. Forleden så det sådan ud:

Siden er jeg kommet noget længere. Det bliver et skønt tæppe. Farverne er gode sammen. Synes jeg. Nogle vil mene det er for tamt; jeg er vild med det lige præcis som det er!

Mens jeg hækler irl, hækler jeg i fantasien et utal af tæpper i andre fine farvekombinationer.... Og selvfølgelig har jeg købt garn til næste tæppe!

12 kommentarer:

  1. Jeg synes farverne er helt vidunderlige Lea, det ser rigtigt godt ud.

    Dejligt at høre det har været en god ferie med afslapning og nærvær.

    SvarSlet
  2. Det ser da superfint ud. Det vigtigste er jo, man selv er tilfreds med ens produkt. God fornøjelse med resten af projektet

    SvarSlet
  3. Det er super flot ;0) glæder mig til at se de andre ;0)

    SvarSlet
  4. Det er da smukke farver, du har sat sammen; det bliver rigtig godt.
    Kender godt det med at skulle sove om dagen, for mig er det varmen, der er sværest

    SvarSlet
  5. Det er bare rigtig smukke farver du sætter sammen, er nemlig bange for at mit tæppe bliver alt for hidsigt med de farver jeg har i. Men det er skønt at sidde og hækle ind imellem.

    SvarSlet
  6. Jeg synes farverne er smukke - jeg kan faktisk lide når farverne går tone i tone og når der er totalt skrald på!

    SvarSlet
  7. Her har strikkepindene også holdt ferie til fordel for hæklenålen. Det bliver et skønt tæppe, og farverne - ja dem er jeg vild med :)

    SvarSlet
  8. Nu tænker jeg, at det går ligesom med strømperne! Lea har fået en ny besættelse og det er hæklede tæpper ;-) Hvor bredt mon det er Lea?

    Det bliver super, super fint og så er du jo bare i gang med udforske endnu et tema som det ville hedde i kunstnerkredse ;-)

    SvarSlet
  9. Det ser fedt ud!!!Jeg hækler og striber, men i pangfarver :)

    SvarSlet
  10. Det er herligt du er hoppet på hækle tæppe vognen :)

    Det er garn fra søstrene du bruger ikk, jeg prøvede det engang men synes at det skilte lidt. Har jeg mon bare været uheldig med et nøgle..

    SvarSlet
  11. Jeg synes det bliver rigtig flot :)

    SvarSlet
  12. Superfine farver. Har selv planer om at hækle tæppe, mit første hækleprojekt, så lige en forespørgsel, kan det betale sig med garn fra Søstrene, det er jo et stort projekt.

    SvarSlet