lørdag den 31. august 2013

Forberedt

Idag er sidste sommerdag ifølge kalenderen. I morgen starter efteråret. Jeg er forberedt på koldere tider...ihvertfald hvad strømper angår!

For nylig var jeg med en veninde i Terapi-Hobby og her købte jeg lidt strømpegarn. Ikke fordi jeg mangler, men fordi de nye farver Arwetta er for fede!!!!

Farven er rigtig på det øverste billede; kunne ikke fange den da jeg ville tage billeder af de strømper, der er undervejs i en af de nye farver. Det er Lacy Mock Cable Socks, gratis opskrift på Ravelry.

Da jeg er ret vild med de stribede strømper fra forrige indlæg, ville jeg strikke endnu et par stribede af restegarn og derfor slog jeg igår op til et par i efterårsfarver. Jeg strikkehæfter enderne undervejs og så er det pludselig meget sjovere at strikke stribede strømper.
De sidste par uger har jeg døjet med et hold i nakken og derfor er det kun blevet til småtingssysler som strømper og hæklerier, men nu går det bedre og jeg har lagt planer for efterårets strikkeprojekter.

Planerne er ikke vildt interessante, da de først og fremmest går på fortsat strømpestrik, dernæst færdiggørelse af et par ufoer og påbegyndelse af næste hæklede tæppe.......men mon ikke der bliver slået op til en ny model eller to i efterårets løb?! Jeg har ihvertfald et par stykker i tankerne!

Det er arbejdsweekend for mit vedkommende; har overstået de første 9 timer, så er der kun 18 arbejdstimer tilbage - før jeg mandag morgen kl. 07.45 kan fange en bus og komme hjem i seng. Tirsdag skal nydes inden jeg igen skal møde på job onsdag kl. 22.45.

9 kommentarer:

  1. Fede farver og hjemmestrikkede sokker kan man ikke få for mange af. Godt at helbreddet er på rette kurs.

    SvarSlet
  2. Jeg synes det ser godt ud, Lea - jeg er enig i at de nye Arwetta farver er skønne og de sokker du har gang ser flotte ud.

    SvarSlet
  3. Hej Lea. Efterår er strømpetid - og arwetta er bare sådan en skøn kvalitet garn. Selv har jeg lige slået op til en sommerttop - et hængeparti fra sommerens planlægning. Og ret forude ligger dynger af mohairgarn og venter :o/. Vi, der strikker/hækler kommer vist aldrig til at gå ned på mangel af projekter ;)

    SvarSlet
  4. Lækre sokker du strikker, det er et sødt mønster.
    Arwetta farverne er vildt lækre, ih hvor du frister.
    Jeg synes det er fine projekter du har planlagt for den kommende vinter, dem glæder jeg mig til at se.

    SvarSlet
  5. Nogen gange bliver man jo da nødt til at købe garn, bare fordi .... ;-)

    SvarSlet
  6. elsker dine sokker og tænker om du ikke lige kunne sende lidt strømpestrikkerlyst til mig for elsker jo at have dem på men hader virkelig at strikke dem....

    SvarSlet
  7. Hvis man kun køber garn når man mangler, bliver det vist ikke til megen shopping ;) Lækre ting du har gang i.

    SvarSlet
  8. Ih, det var da nogle skønne strømper du har gang i :-) glæder mig til at se hvilke ufo'er du graver frem!

    SvarSlet
  9. Altså - tror snart jeg begynder at gentage mig selv, for der er jo det med, at jeg ligesom aldrig får ordentlig gang i strømpestrikningen - men du må da snart ha´ en imponerende beholdning, Lea - jeg er misundelig ;-)

    Dit hæklede tæppe er blevet supersejt og selvfølgelig er du lige i gang med det næste :-)

    SvarSlet