fredag den 20. juli 2012

Mindre end 100 gram.....

....men lidt har også ret; beholdningen af strømpegarn er nu under 2 kg. Jeg har strikket et par strømper til mig selv og et par til den lille niece, der snart fylder 1 år.

Jeg strikker nok et par mere til den lille....bare for at være en sød faster, der hjælper med at holde de små fødder varme! Så små strømper gør ikke for alvor indhug i strømpegarnslageret! Faktisk bliver der endda stadig en lille rest efter at have strikket både et par i str. 41 og et par i str. ca. 20. Måske skulle jeg strikke nogle små sove-vanter til hende af de sidste rester af den smukke Fabel Long Print?!!!

Denne gang har jeg prøvet at strikke en rund tå i strømperne. Kunne huske at Merete havde strikket rund tå i et par strømper og det så altså rigtig pænt ud, så jeg måtte lige ind og genlæse hendes indlæg og følge linket til den gratis opskrift på Ravelry. Og så strikkede jeg rund tå i både mine og niecens strømper som (indtil tåen) er strikket efter en helt almindelig basisopskrift. Det der med hulmønster på strømper kan jeg ikke rigtig tage mig sammen til!
Strømper med rund tå

Næste par strømper strikkes i lilla Arwetta

20 kommentarer:

  1. Hu hej, hvor det går; du får da snart brug for mere strømpegarn

    SvarSlet
  2. Ja, det er det jeg håber på :-) Men skal jeg være lidt realistisk, så er der sørme lang tid til endnu...... Når to par strømper ikke engang kan gøre kål på 100 g garn, tør jeg slet ikke tænke på hvor mange strømper jeg skal strikke for at have brugt de halvandet kilo - suk.... :-)

    SvarSlet
  3. du hækler da bare små lapper af de små rester. lige pludselig har du til et helt tæppe. hu hej hvor det da ellers går. du ender da som strømpe haj inden sommeren er ovre.

    kh

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det ville ikke være så skidt med en skuffe, der er fyldt til randen med lækre hjemmestrikkede strømper og så et lunt tæppe, der matcher samtlige mine strømper :-)

      Slet
  4. Nu har Britt (bloggen Grendesign) jo også hyldet den klassiske sok, så det er ok uden alverdens mønstre. Faktisk ser det ikke ret godt ud med mønster på de sokker, der er strikket i det flerfarvede strømpegarn - det kan ofte slet ikke ses alligevel ;-)
    Du har da iøvrigt haft fart på med de strømper :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den klassiske sok er min favorit!!! Og Grendesigns indlæg var jeg meget glad for for hun har jo ret i at vi er slemme til at "nedgøre" strømpestrik!

      Slet
  5. Der er rigtig gang i sokkerne. Der findes heller ikke noget bedre end at hygge sig i et hjemmestrikkede.
    Jeg har også garn liggende til at par stykker :O)

    God weekend.
    Kh Randi ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, nu hvor jeg er igang med strømpestrik er det om at holde fast og få strikket så mange som muligt! Lige pludselig får jeg jo en lang periode hvor jeg ikke gider røre strømpepindene!

      Slet
  6. Hvor er det dejligt at vi kan være til inspiration for hianden. Hvad synes du så om tåen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er meget begejstret for den runde tå. Synes den er meget pænere end de andre tå-udgaver jeg har strikket!

      Slet
  7. hej
    sikke en flink faster hun har, jeg havder at strikke srømper så jeg anser det for en yders stor gave at få hjemmestrikke strømper. hihi jeg har heldigvis en rigtig sød moster selv som gerne vil strikke strømmper...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nok sådan med strømper at man enten elsker eller hader at strikke dem :-) Dejligt din moster gider! Og du er jo flittig til at strikke til andre, så er det jo dejligt - og velfortjent - at andre også vil strikke til dig!

      Slet
  8. Nu vil jeg altså lære at strikke de strømper......jeg er tante til en lille lækker sag på 2 år så mon ikke jeg starter med hendes størrelse :)
    Din blog er virkelig inspirende

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak!!

      Det er meget enkelt at strikke strømper! Bilka har en fin og enkel opskrift på strømper i alle størrelser; den er nem at forstå så den er god at starte med.

      Slet
  9. hej Lea
    Du får da strikket nogle strømper. :o)
    Det er også hyggeligt. Og dejligt for modtagerne.
    hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Strømpestrik er nemlig hyggeligt!!! Og stort set alle strømperne er til mig selv!!! Gider kun strikke strømper i små størrelser til andre :-) Dovne mig!

      Slet
  10. Du er jo en rigtig superfaster når du gider strikke strømper. Jeg hader at strikke dem, men elsker at have dem på, så det er lidt af et paradoks.
    Dine strømper er superfine og i lækre farver, så måske kunne man alligevel få lyst, med tanke på den kommende kolde vinter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes det er dejligt og hyggeligt at strikke strømper; og dejligt med et overskueligt strikketøj indimellem de større projekter!

      Slet
  11. Jeg hepper på dig, så du får strikket alle 2 kg garn i løbet af kort tid :-)
    Du kommer ihvertfald ikke til at fryse fødderne til vinter!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mine fødder glæder sig næsten til vinter :-)

      Og tak for hepperiet.....jeg SKAL have brugt det strømpegarn - ikke af nogen som helst anden grund end at jeg så kan købe mere! Der er så mange fine farver/farveskift i diverse strømpegarner!!!

      Slet