torsdag den 29. november 2012

Strikkehyggeaftener

På trods af den sparsomme fritid bliver der alligevel tid til strikkehygge udenfor hjemmet! Igår var jeg i strikkecafé i Garn10, i aften skal jeg til strikkehygge i "mødregruppen" og på tirsdag runder jeg årets besøg i strikkecafeer af i Garnshop Galten.

"Mødregruppen" er forholdsvis ny. Den har intet med babyer og bleskift at gøre! Men vi er alle mødre til drenge i samme klasse. Og de drenge spiller fodbold og går i kirke (de skal konfirmeres til foråret) og vi mødre er oftest med. Jeg har altid enten et Camomille eller et Parrot på; nogle kommenterede mine sjaler og pludselig gik snakken om strik og for et par måneder siden, efter en aftengudstjeneste, blev ideen om "mødregruppen" født.

I aften er tredie gang vi mødes. Vi er otte mødre. Og vi snakker, drikker rødvin og nipper peanuts....indtil kaffen og de nybagte boller, de lækre kiks og gode oste bliver serveret. Nå, ja, og så strikker vi også lidt :-)

Halvdelen har ikke haft et par strikkepinde i hænderne siden de havde håndarbejde i skolen, men de klør på og hygger sig med at strikke huer, halstørklæder osv. Om de bliver lige så grebet af at strikke som jeg er, ved jeg ikke. Men jeg ved det er på tide, at jeg pakker tasken og tager afsted til endnu en strikkehyggeaften!
Eftermiddagskaffen indtog jeg alene mens jeg nød mit nyindkøb fra
Garn10 og slog op til endnu et Camomille.
Aftenkaffen vil jeg nyde i selskab med "mødregruppen"
Ønsker dig en dejlig torsdag aften, med eller uden strikke-selskab.

17 kommentarer:

  1. Øj, det lyder rigtigt hyggeligt med sådan en "mødre"gruppe.

    Super smukke farver til camomille

    SvarSlet
  2. Hvor lyder det hyggeligt!

    Jeg har også en mødregruppe - også alle mødre til børn fra samme (en enkelt er pugemor). Vi startede med at arrangere forældrefester - det gør vi stadig, men vi har også lavet en strikkeklub.

    SvarSlet
  3. Det lyder godt nok hyggeligt :-) God fornøjelse.

    SvarSlet
  4. Det er helt sikkert rigtigt hyggeligt at mødes om en fælles passion for strikketøj :-)

    SvarSlet
  5. Sikke da en god idé med en mødregruppe.
    Lækre farver du bruger til dit nye Camomille

    SvarSlet
  6. ej sikken en skøn ide, hvor må det altså bare være hyggeligt :-)

    SvarSlet
  7. Hvor må det være dejligt - med så mange strikkearrangementer. Jeg er ensom strikker. Men med håb forude, en kollega/veninde har fundet sine 20 år gamle strikkepinde frem, øbt garn og er igang med at strikke skóleister. Jeg håber at hun bliver "bidt" af strikning.

    SvarSlet
  8. Ih altså, jeg bliver vist også nødt til at lave et camomille,sikke lækre farver

    SvarSlet
  9. Det er så hyggeligt at have nogle at strikke sammen med, uanset om de er nybegyndere eller ej. Din mødregruppe lyder som en rigtig god og hyggelig ide.

    SvarSlet
  10. Strikkegrupper/klubber er bare livets salt. Rigtig god aften til dig.

    SvarSlet
  11. Hej
    Hvor fedt at kunne mødes og hygge sig om det er strik eller et godt glads vin. Kan jo blive helt misundelig. Desvære har jeg selv ikke rigtig nådlet til strikke caft de sidste par gange da der har været mange aften vagter.
    Håber du nyder det. Knus

    SvarSlet
  12. Det er utroligt hvad du får fra hånden selv om du er arbejdsramt og den nye camomille ser lovende ud.

    SvarSlet
  13. Jamen det er så dejligt at høre om de fællesskaber som dannes rundt omkring.
    Jeg er også med i en mødregruppe. Vi har været gymnastikforældre/mødre sammen for mange år siden og har siddet utallige timer og set på konkurrencegymnastik, opvisningsgymnastik,smurt mad, dækket bord mm. Nu mødes vi og har det hyggeligt, men fortiden har vi hele tiden med os.

    SvarSlet
  14. Hej Lea, tak for dine søde ord, ærgerligt du ikke kommer til julestrikkehygge, men så må vi jo ses i det nye år. Og gå endelig i gang med Bornholm, den er bare så hyggelig at strikke. KH AG

    SvarSlet
  15. Hvor får du da ellers lige lavet meget. Det hjælper lidt på det med alle de strikke hygge aftner. Og hvor er der bare hyggeligt at slå op til noget nyt. Man burde give sig selv en julekalender, hvor man hver aften slog op til noget nyt....... Sikke en jul Hmm måske det bare skulle være en adventskalender. Jeg kunne lige se min stue for mig.

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
  16. Hvor er det da hyggeligt, at I kan have sådan en 'mødregruppe', og lave strikke-hygge-aftener :o)
    hilsen Mona

    SvarSlet
  17. Hvor lyder det hyggeligt!!!!!! Det er så godt at snakke over et godt strikketøj ;o)
    Kh Karen

    SvarSlet