torsdag den 1. november 2012

Tokyo og teenagere

Overskriften kunne også have været: Med sur mund, lukkede øjne og vind i håret. For sådan gik det da Kvik tog et par billeder: det blæste, jeg fik hår og vind i øjnene og mundvigene nægtede som sædvanligt at bevæge sig nordpå! Se selv (men se mere på den skønne bluse end på det sure fjæs, ikk?!).

Selvom jeg ikke udstråler begejstring på billederne, så er jeg altså vildt begejstret for Sommer i Tokyo - det er, efter min mening og helt uden tvivl, den fedeste model jeg endnu har strikket.

Facts:
Model: Sommer i Tokyo af Marianne Isager (fra Japan bogen)
Str.: opskriften er til to størrelser; jeg strikkede den største
Forbrug: ca. 90 g Lullaby (lysblå), ca. 85 g Geranium ("orange"), ca. 35 g lys sand (ved ikke hvad den hedder) og ca. 75 g Jeans (blå). To af garnerne er JC Rennie supersoft, de to andre er Knoll supersoft.
Pinde: Addi Turbo str. 3 (80 cm. og 40 cm. til ærmerne). Strikkede dog første halvdel af kroppen på Knit Pro, men jeg strikker overhovedet ikke pænt på de træpinde - da jeg endelig erkendte det, skiftede jeg over til Addi - hvilken lettelse.
Bemærkninger: halsen er ikke helt efter opskriften, men ellers har jeg gjort som der stod - samtlige skønhedsfejl har jeg selv ansvaret for! Det har været en fornøjelse at strikke den; eneste undtagelse er de baglæns runder når jeg havde sat den forkerte farve ind :-)
Hit or Shit: Mit største strikkehit ever!!! Tror den kommer til at ligge øverst på Hitlisten i årevis!

Nå, men tilbage til overskriften og en forklaring på hvorfor teenageren skal rodes ind i et indlæg om Tokyo-strik. Igår, da blusen lå til tørre på spisebordet, kiggede Ældstesønnen på den og spurgte: "har du selv strikket den, mor?" (her lignede jeg ét stort spørgsmålstegn, men fik da svaret ja), "du er da blevet dygtig til at strikke"!

Øh, tak min dreng, men hvor pokker har du haft din opmærksomhed siden 13. april???? Den bluse har ligget og flydt, i halvfærdig form, på alle tænkelige flader i huset; jeg har siddet viklet ind i Lullaby og Geranium i den gode strikkestol, mindre end 2 meter fra dig; jeg har bandet højlydt over at strikke baglæns på ærmerne og jeg har i det hele taget brugt mange timer med den bluse i hænderne mens jeg har snakket med dig - og så ser du den først nu?????????????????????????????

Jeg fyrede selvfølgelig ikke hele den smøre af til den søde teenager (han ville jo alligevel kun have hørt de første tre ord før hans opmærksomhed igen ville blive rettet mod noget helt andet); jeg sagde bare tak og tænkte mit om teenageres opmærksomhed på hvad der rører sig i huset...... Og i december har vi to af slagsen, da overgår Yngstesønnen nemlig også til Teenage-stadiet.....suk!

Gad vide om mine forældre også har lavet en masse ting lige for øjnene af mig, da jeg var teenager, uden jeg bemærkede det? Nej, vel....jeg har været en superopmærksom teenager - sådan husker jeg det ihvertfald!

31 kommentarer:

  1. Lea, du ligner en million. Skal vi ikke bare sige at du har taget den cool attitude på?

    SvarSlet
  2. Du er da et magehit i den bluse ( du er nu altid et hit)- andet er der vel ikke at sige...fed bluse og total fraværende teenager :)

    SvarSlet
  3. Det er bare en lækker bluse, den forstår jeg godt at du er glad for!

    SvarSlet
  4. Hold da op hvor er den altså bare flot til dig, og jeg kan se, at du har da smidt temmelig mange kg.... hold da op siger jeg bare....

    ja de teenagere lever i deres helt eget univers :-)

    SvarSlet
  5. Den er da rigtig flot til dig også uden smil. Den kan du godt være stolt af. En anderledes hals, men jeg tænker at man måske kommer til at fryse halsen. Morsomt med de unge mennesker som lever i deres egen verden.

    SvarSlet
  6. Det kan da godt være mundvigene vender nedad, Lea, men resten er superflot!
    Trøjen klæder dig helt fantastisk, jeg kan godt forstå du er glad for den.
    Og så de teenagere - jeg er omgivet af mange af gangen dagligt - og de ser meget mere end man tror, men sige det...ha!

    SvarSlet
  7. Hvor er den bluse dog bare blevet flot. Kan godt forstå, at den bliver et hit.

    Teenagere? - har selv en dreng på 15, så jeg kan sagtens følge dig. - en teenagers hjerne mm er jo under totalt ombygning!!!

    SvarSlet
  8. Der er absolut ingen grund til at mundvigene vender nedaf, din bluse er da så flot ;-)) de kære unge mennesker, man undres nogle gange.

    SvarSlet
  9. Juhu, hvor den bare sidder godt på dig Lea og nu kan man da virkelig se at du har tabt dig. Wauw. Teenager jo dem kender jeg alt til. Forklaringen på at han ikke har set dit strik må være at han har stået og gloet ind i køleskabet. Jeg truede engang. Med at, hvis vores tv gik i stykker ville jeg flytte køleskabet ind i stuen. For hold op de brugte lang tid på at stå og hænge i lågen.

    Chris macdonald har en anden forklaring på teenagedrenges adfærd. Han påstår at at de kun har. 2 tanker kan det ædes eller kan det kne...s og hvordan skulle de så kunne få øje på et strikketøj i deres mors hænder. . ?

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
  10. Hej
    Den er total fed, og du ser godt ud i den tros den sure mund. Den kan du være stolt af.
    Hi hi børn hvad kan jeg ellers sige. Men sød er han da. At hive dig ros.

    SvarSlet
  11. Du ser hamrende godt ud i den smukke, smukke trøje

    SvarSlet
  12. Yes, så fik du jo rullet overarme op og taget et billede, hvor er den da bare helt perfekt, flot flot arbejde, hi hi, de teenagere altså, har været igennem 3 stk, utroligt som de tit kører fuldstændig i deres egen bane, men så sødt af ham at rose dig, og så endda uden at håbe på ekstra lommepenge :)

    SvarSlet
  13. Teenagere burde gå rundt med et skilt i panden hvorpå der står; lukket pga ombygning !!
    Den trøje er underskøn, og så ved jeg ikke hvordan dine overarme plejer at se ud - men i den trøje er der altså intet galt med dem.

    SvarSlet
  14. Men kære Lea er du sikker på det er dig der med et lidt mopset udtryk lige svinger håret.......?????

    Kvinden ser helt fantastisk ud .......skøn og tillige iført Tokyo , kan det blive meget bedre.....!!!

    Yes det kan det for nu kan jeg se at det er DIG........GUDESMUK.

    Kh Jane

    SvarSlet
  15. Ok Lea, nu er jeg for alvor blæst bagover!!! Først: Sikke en fed fed frisure du har fået!! Det klæder dig virkelig godt! For det andet: Jeg er fuldstændig vild med den Tokyo!!! Den er fantastisk!! Farverne er geniale, snittet er fantastisk og den glæder dig VILDT GODT!!
    Hold kæft mand hvor er den bare fed, og ja, du er da virkelig virkelig blevet god til at strikke, der må vi give sønnen ret, selvom han var lidt længe om at se det :-)

    SvarSlet
  16. Hej Lea. Du må ikke underkende den forskel det gør, når trøjen er vasket og presset og tip top færdig. Teenageren er undskyldt ;).
    Og troen er hamrende flot.

    SvarSlet
  17. Jeg fortsætter lige - min iPad driller.
    Jeg ville skrive at rrøjen er hamrende flot og klæder dig fantastisk.
    Den er klar til indflytning ;)
    Tillykke med den
    Hilsen Mona

    SvarSlet
  18. Hold da op hvor er den flot og den klæder dig helt fantastisk.

    SvarSlet
  19. Ej - hvor er den flot!
    Og det er da ikke kun teenagere, der ikke ser, hvad man strikker.
    Voksne børn, der kommer forbi flere gange om ugen, mand, katte, mødre - de ser da ingenting. (De er måske også altid kun sultne.
    Du må vente til du får børnebørn, de lægger nemlig mærke til strikketøj :-) Lige fra de er et par år gamle. De er nemlig sikre på, at alt på pindende er til dem...

    SvarSlet
  20. nøj hvor i klæder hinanden :-) fantastisk bluse

    SvarSlet
  21. Skraldgriner, altså ikke over din flotte bluse, men de teenagere, de er en verden for sig selv, og er sikker på at vi var sådan også, og har sådan en her i huset, der heller ikke lægger mærke til noget, andet end når der mangler noget i køleskabet.
    Men tilbage til din bluse, den er bare vildt flot, den giver lige kriblen i fingrene for at lave den, og du ligner da en rigtig model, de smiler da ikke altid på billeder, og trøjen sidder bare perfekt, meget smukt resultat!!!!

    SvarSlet
  22. Vild med din bluse,, jeg har bogen og har ikke værdiget den et blik der, men din,,, wauw

    SvarSlet
  23. Teenagere er altså en særlig race, det er ikke helt nemt at gennemskue, hvor de har deres opmærksomhed henne. Selvfølgelig var du helt anderledes - det er da klart, det var jeg jo også, så det må være nutidens teenagere, der er anderledes ;)

    Din sommer i Tokyo er bare helt vildt flot, hvilket også bekræftes af, at den sågar kan vække opmærksomhed hos en teenager. Farverne er fine til dig og så er du superflot i den, i din nye slanke figur. Godt gået, du er for sej.

    SvarSlet
  24. Hvor er din Tokyo bluse blevet flot og så klæder den dig rigtig godt. Halsudskæringen og ærmerne er geniale.

    SvarSlet
  25. Hvor er den bare superflot. Sikke nogle flotte farver.

    Jeg vil nu mene du har en dårlig langtidhukommelse ;o)...
    men der er håb forude. De bliver lidt mere opmærksomme med tiden .... man tror bare ikke, at det der elskede afkom der er blevet så sær, nogensiden bliver normal igen
    Men heldigvis er teenagersyndromet en sygdom de kommer over

    SvarSlet
  26. Nejjjj, jeg havde misset dette indlæg - hvor er din Tokyo flot og den klæder dig fantastisk godt - og du ser altså næsten ikke bare en anelse hovski-snovski ud = et rigtigt fotomodel-look!
    Kh Karen

    SvarSlet
  27. Hvor er den bare smuk og yderst klædelig. Tillykke med den:-)

    SvarSlet
  28. Totalt skøn, Lea - hvor er den bare flot og sidder så godt på dig. Farverne er helt fantastiske :-)Sig mig lige - har du ikke tabt dig temmelig meget? Nu har jeg jo ikke ligefrem fulgt med de sidste 3 mdr.

    Er de ikke bare skønne, de teenagere? De kræver bare en god portion humoristisk sans ;-)

    SvarSlet
  29. Wauv en smuk model - den er bare rigtig flot til dig , kan godt forstå det allerede er en yndlingsmodel :-) farverne er bare så flotte til dig - du fortjener stor ros for modellen udover den du allerede har fået fra din teenager

    SvarSlet
  30. Sommer i Tokyo er bare smuk. Det er første gang jeg ser den færdig, men uha den er smuk. Jeg kan godt forstå du er glad for den.

    Kh.Lis

    SvarSlet
  31. Tusinde, tusinde tak for alle jeres fine kommentarer. Det er jo helt overvældende!

    Tak!

    SvarSlet