tirsdag den 25. december 2012

Så kan jeg lære det

At strikke to strømper på én pind fra tå til top. Ihvertfald har jeg fået bogen og en 80 cm rundpind str. 2½ i julegave. Så det er bare om at få taget hul på det og prøve om den måde at strikke strømper på er noget for mig. 

Der har været stille her de sidste par uger. Af flere årsager. Dels har jeg arbejdet meget og været træt helt ind til marven. Og dels har jeg udelukkende strikket gave-strømper til familien, så der har heller ikke været noget spændende strik at blogge om.

Julestemningen nåede aldrig rigtigt at indfinde sig; jeg har simpelthen haft for travlt og været for træt. Da jeg kom hjem fra arbejde i går morges og kunne gå i seng, var det så som så med lysten til at stå op efter 3½ times søvn og smide ænder i ovnen, men jeg gjorde det og vi havde en rigtig hyggelig juleaften!

Idag har jeg fri og skal bare nyde at lave så lidt som overhovedet muligt. Imorgen skal jeg på arbejde igen, men det går nok - jeg kan nemlig se frem til en friweekend! For første gang i 6 uger har jeg helt fri en hel weekend!!!! Så pyt med at jeg skal arbejde nytårsaften/nat og natten efter og weekenden efter og......

Nu vil jeg finde Sommer i Tokyo frem, sætte mig i den gode strikkestol og nyde at strikke mønsterstrik efter lang tids strømpestrik! Jeg kan godt lige vente et par dage med at afprøve "to på én pind" :-)
Julegavestrømperne til Kvik; strikket på gammeldags vis
Måske næste par strømper bliver efter bogen :-)

13 kommentarer:

  1. Rigtig god jul til dig,du har bestemt fortjent at strikke på sommer i Tokyo efter alle de strømper,nyd du din dejlige stol,og lidt ro inden mere arbejde kalder

    SvarSlet
  2. Rigtig god jul til dig og du har helt sikkert fortjent at strikke efter lyst det må sørme have været en hård måned håber, at du får en god fridag og husker at passe lidt på dig selv

    SvarSlet
  3. Glædelig jul, Lea, du har da fortjent det! Håber, du hygger dig i strikkestolen.
    Jeg har også strømpebogen i reolen, måske skulle jeg...

    SvarSlet
  4. Glædelig jul Lea, jeg håber du får noget sjovere strik på pindene i en fart og får pustet helt ud!! Det har du i den grad fortjent.
    Glædelig jul!

    SvarSlet
  5. Hold da op. Du tager da vist din tørn denne jul og nytår. Mon så det kommer dig til gode næste år ? Nu må du nyde dine fridage - og så vil jeg ønske dig og din familie en rigtig glædelig jul (nu hvor du endelig har fri :o)
    hilsen Mona

    SvarSlet
  6. ja sæt dig til at nyde din Tokyo, min er færdig netop i dag og blevet så flot. Den kommer på bloggen en af dagene.

    SvarSlet
  7. Glædelig jul til dig. Det lyder som et noget hårdt program du har haft, håber du nu kan få lov at slappe helt af med din tokyo og blive vartet lidt op:-)

    SvarSlet
  8. Ja al det arbejde tager det bedste af ens tid. Jeg har haft 2 fridage i julen. Igår og imorgen, men har fri henover nytåret....... Skal bare lige arbejde 20 timer torsdag og fredag. Her har den også bare stået på småtterier og ikke rigtig noget sjov strik.

    Ses snart til en strikke dag

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
  9. Glædelig jul Lea, forstår godt det har været småt med energien til julestemningen. Den bog skal jeg helt sikkert også have anskaffet, måske er det måden jeg kan lære at strikke strømper på.....

    SvarSlet
  10. Ih hvor har du knoklet, der er hårdt at have nattevagter, så jeg kan godt forstå det kneb lidt med julestemningen. Håber du får nogle rolige fridage nu med masser af strikketid til lige den strik du lyster.

    SvarSlet
  11. Det lyder sørme hårdt, Lea - men rigtig glædelig jul og godt nytår til dig - også selvom du er på vagt. Du skal nok få lært at strikke to på en pind på et tidspunkt :-)

    SvarSlet
  12. Du må nyde din velfortjente fri weekend - ja det kan være svært med julestemning, når energien nede - ønsker dig et godt nytår trods alt det arbejde.

    SvarSlet
  13. Uhh, din stakkel - det lyder som en hård periode, du lige har været igennem - håber du nyder din velfortjente weekend til fulde og får strikket en enkelt pind eller 2 :-D
    Kh Karen

    SvarSlet