mandag den 8. april 2013

Color Affection

Efter en uge med halsbetændelse og noget influenza-agtigt, er jeg ved at finde lidt energi igen. Jeg har endda vovet mig udenfor idag. For at tage et billede af sjalet.

Color Affection er et meget enkelt strikketøj og jeg har kun haft energi til ukompliceret strik. Selvom sjalet er stort - eller ihvertfald langt - er det hurtigt strikket. Ret, ret, ret......striber.....flere striber....lidt vendestrik.......ret.....luk af. Nemt. Enkelt. Ideelt når hovedet værker, men hænderne gerne vil have noget at gribe i!
Jeg har strikket det på pind 4 i Knoll Supersoft. Jeg strikkede direkte fra de tre cones (det var faktisk ikke så praktisk da jeg kom til den sidste del, hvor alle tre farver indgår.....) og det gør det svært at vurdere forbruget af hver enkelt farve. Jeg har ikke vejet det færdige sjal, så det samlede forbrug kender jeg heller ikke......måske skal jeg snart få sat nye batterier i den vægt.....

Til gengæld har jeg målt det og det er 220 cm langt, så det når fint et par gange eller tre omkring den ømme hals.

Undervejs har jeg været meget i tvivl om de to lyse farver, men jeg synes det er endt med at være ok. Color Affection 2 bliver helt anderledes - det lover jeg! Og måske kommer der billeder af det i morgen (aih, rolig, ikke en færdig udgave, bare en påbegyndt!).

10 kommentarer:

  1. Det er et meget smukt sjal, jeg synes at farverne er ret gode sammen. Fortsat god bedring :)

    SvarSlet
  2. Det er blevet superflot.
    Jeg har købt opskriften og kigget på de mange udgaver på Ravelry, pyha, det bliver svært at vælge farver.
    Jeg glæder mig til at se dit næste
    God bedring

    SvarSlet
  3. Dejligt at få ideer til influenza-strik - hvis det skulle ramme een en dag. Og meget flot strik oven i købet :-)

    SvarSlet
  4. Hvor er det blevet fint. Det ser meget kompliceret ud, dejligt at enkelt strik kan give så avanceret et udtryk

    SvarSlet
  5. Det er bare så flot og farverne er fine og harmoniske. Jeg er også begyndt på det med det er kommet til at ligge nederst i min strikkekurv. Jeg har strikket det i lacegarn og det bliver måske for tyndt. Jeg er kommet der til hvor jeg har alle tre farver, så måske skulle det frem i lyset igen, men der er så mange andre projekter der trænger sig på. Godt at du er komment til hægterne igen.

    SvarSlet
  6. Dejligt med et nemt projekt,det ser ud til at have fået en god størrelse dit sjal,mit blev for lille,dejlige farver du har valgt

    SvarSlet
  7. Aiiiiiiii hvor fin sådan en vil jeg også lave....... Min nu er jeg lige blevet ramt af både top- down og en grim grim strømpefeber igen.

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
  8. Hvor er det altså bare flot, håber, at det går bedre :-)

    kender alt til det med at vælge farver, for det kan da bare være noget af en svær beslutning at tage :-)

    SvarSlet
  9. Godt der findes strik også til dage, hvor energien ikke er i top. Sjalet er rigtig fint.

    SvarSlet