søndag den 30. juni 2013

Strømpevejr

Jeg går normalt ikke med strømper fra sådan ca. april til oktober, men nogle dage er det alligevel for koldt uden. Som i disse blæsende dage. Så er det jo godt jeg efterhånden har nogle strømper at vælge mellem.

Endnu et par er føjet til bunken - de blev færdige igår. Mayflower strømpegarn og ganske almindelige glatstrikkede strømper. Jeg slog op til dem inden jeg tog på besøg ved Den Voksne Datter på Amager midt i maj - og se, de er jo et godt bevis på, at glatstrikkede strømper tager meget længere tid at strikke end Tadpoles :-)
Der kommer snart flere strømper til...... No Purl Monkeys er på pindene - eller ihvertfald på én af pindene; hvad der er på de andre pinde må vente med at komme på bloggen til i næste måned - som jo allerede starter i morgen!
Om to uger har jeg ferie; måske får jeg så overskud til at få nogle af mine trøjer færdige........ Måske! Ihvertfald håber jeg på, at det ikke er strømpevejr når jeg tager hul på de tre ugers tiltrængt ferie!

9 kommentarer:

  1. Nej nu vil vi godt have noget ikke strømpe vejr....

    SvarSlet
  2. Uh, du har ret - det er ikke bare strømpevejr....det er simpelthen ULD-vejr. Glæder mig til at se, hvad du ellers har hittet på :-)

    SvarSlet
  3. Helt ked af vejret, kan man ikke være når man kan iføre sig skønne hjemmestrikkede sokker :-) Hos mig skal der også lidt mønster til for at komme hurtigt gennem strømperne!

    SvarSlet
  4. Det gode vejr begynder næste weekend, hvor jeg går på ferie - det er jeg helt sikker på Lea ;-)

    Det er li´godt utroligt, at det er vejr til hjemmestrikkede strømper i juli - men heldige er de som har fået nogen strikket i tide ;-)

    SvarSlet
  5. Skønne sokker . jeg er jo ikke nogen sokkestrikker, men jeg er også gået i gang med nogle med mønster og det gør altså sokke strikningen mere spændende.

    SvarSlet
  6. Dejlige sokker du viser frem. Mine har også været i brug et par gange denne "sommer" :)

    SvarSlet
  7. Vil da indrømme at jeg også har haft uldne sokker på et par gange her hvor det var så koldt, men nu håber vi at kunne venter til oktober igen. Smukke sokker du igen igen har strikket.

    SvarSlet
  8. Dejlige strømper du har strikket. Forhåbentlig får du ikke brug for dem foreløbig. Rigtig god ferie.

    SvarSlet