fredag den 18. marts 2011

Jeg vil også........

...... til Fiberfest i Ry imorgen, men - vræl - jeg skal på arbejde lige om lidt og når jeg kommer hjem imorgen tidlig skal jeg bare i seng og sove så lang tid som muligt. Er forkølet, har ondt i hals og hoved og er træt, træt, træt, så jeg trænger til at sove! Og nej, jeg ser ikke just frem til en lang arbejdsweekend denne gang. Glæder mig til gengæld til jeg tager hjem fra arbejde mandag morgen for da kan jeg se frem til friuge og derefter et par feriedage, så det bliver sammenlagt til 9 fridage.

Hvis jeg nu alligevel står tidligt op imorgen eftermiddag og hvis hovedpinen er på retur, kan jeg måske lige tage et smut til Ry og hilse på Camilla, Mette og Lykke som er blandt de bloggere, jeg ved kommer.

Iøvrigt går det godt med Hvirvelstrøm, som jeg stadig nyder at strikke.

Muskat-garnet til sommerkjolen blev jeg derimod ganske alvorligt uvenner med i eftermiddag, da det valgte at rulle, dreje, twiste, knudre sig sammen til et meterlangt mareridt som jeg var en halv time om at pille fra hinanden. Møg! Har ikke strikket på sommerkjolen i halvanden uge og så tager jeg den glad frem i dag og vil lige give den fuld opmærksomhed og lægge nogle strikketimer i den og så skaber garnet sig på den måde. Det blev til fire pinde inden garnet drillede og så kom den i skammekrogen! På ubestemt tid!!!!

2 kommentarer:

  1. Øv bøv , stakkels dig, godt at hvirvelstrøm ikke driller ... håber du kommer godt igennem weekenden og god bedring ...

    SvarSlet
  2. Måtte også arbejde og gik glip af alt det sjove, snøft ;-) Rigtig god bedring til dig :-)

    Tak for din søde kommentar til min klinik :-)

    PS: Muskat kan også få mig til at gå op i limningen og der skal meget til ;-)

    SvarSlet