torsdag den 27. oktober 2011

Hvirvelstrøm

Otte måneder efter opstart er min Hvirvelstrøm endelig blevet færdig!!! Da jeg i sin tid havde strikket cirklen (kroppen) gad jeg simpelthen ikke fortsætte med ærmedelen; det var blevet forår og jeg håbede på en lang, varm sommer - og så var der jo ikke brug for en varm trøje/jakke.

Det blev efterår; jeg købte Kunsten at strikke en Ø, to-do-listen voksede og jeg fik AD`s kjole No. 1 færdig og så blev jeg grebet af en sær form for "AD-stress"! Hm, jeg havde jo nu både Strik Naturligvis, Strik en stund og Kunsten at strikke en Ø og den eneste AD-model jeg havde strikket færdig var No. 1 fra et hæfte..... Hvirvelstrøm og Syren lå bare gemt af vejen og pludselig synes jeg det ville være dumt at begynde på en Ø-model før jeg havde gjort ihvertfald èn af mine AD- UFO`er fra de tidligere bøger færdig.

Så jeg begyndte på ærmedelen til Hvirvelstrøm, i nat blev jeg færdig, syede sammen og vaskede den og idag har jeg så en UFO mindre :-) Syrens skæbne kender I jo; den blev trævlet op, da jeg var halvvejs med Hvirvelstrøms ærmer.

Og apropos ærmer: jeg har jo hidtil kun strikket ærmeløse modeller, så Hvirvelstrøms er de første lange ærmer jeg har strikket i mere end 25 år!!! Og så skal man ikke tage det med lange ærmer helt bogstaveligt for de er altså for korte....... men så har jeg da bare en Hvirvelstrøm med 3/4 ærmer - indtil jeg gider pille op og strikke længere! Havde ellers været flittig til både at prøve og måle ærmerne undervejs, men ja, for korte er de!!

En strømpepind agerer lukkemekanisme
Skal lige finde en broche eller sjalsnål så
jeg kan holde sammen på Hvirvelstrøm

Det jeg faldt for ved Hvirvelstrøm var at
det er en model der sidder pænt bagpå
- selv når man er så svajrygget som jeg er

Meget korte ærmer!!!


Facts om Hvirvelstrøm:
Designer: Annette Danielsen, opskrift fra Strik Naturligvis
Garn: to-trådet uld fra J C Rennie, farve Azure og ærmekant i farve Storm
Forbrug: ca. 350 g Azure og et par gram Storm
Str.: M (havde prøvet den str i en butik og bortset fra ærmerne passer den)
Hit or Shit: Midt imellem! Den var nem at strikke, er skøn at have på osv, men jeg ved ikke hvad jeg tænkte på da jeg valgte den farve...... Jeg kan såmænd godt lide farven i sig selv, men altså, at strikke en hel jakke i en farve udenfor yndlingsskalaen er sgu nok ikke det smarteste jeg har gjort.......  

17 kommentarer:

  1. Ejjj altså Lea, den er skøn din hvirvelstrøm :-) Ynglingsfarve eller ej , den er så fin til dig :-)

    SvarSlet
  2. Den sidder bare så flot på dig - godt at den blev færdig.

    SvarSlet
  3. hej
    sikke en flot jakke du nu har fået af pinde om farven ikke er lige det valg du ville tag i dag, syntes jeg den er pefket, kanon flot til dig og i faraven
    håber du finder ud af at den passer til en masse tøj hs dig.

    SvarSlet
  4. Den er flot til dig - også farven:-)

    SvarSlet
  5. Er de nu også for korte - eller har modellen tre kvart ærmer? Jeg synes faktisk det er pænt.

    Jeg kan godt se, der er meget strikning på den model, men den er knagme blevet pæn. Og i den dejlig farve, der vist er usædvanlig for dig, men faktisk klæder dig rigtig flot.

    SvarSlet
  6. Er det ikke fedt at få den af pindende? En skam at ærmerne blev for korte :(
    Jeg syntes farven er fantastisk! Og det er vildt sejt at du fik strikket den færdig, efter en hel sommer i kurven! Så er den UFO fløjet :)

    SvarSlet
  7. Den er super flot til dig,flot farve. Synes det er fint med 3/4 ærmer.Godt at den blev færdig.Den er også på min ønskeliste, men det bliver ikke nu der er alt for mange før den.

    Majbritt

    SvarSlet
  8. Det er altså en flot farve til dig, og fint med 3/4 ærmer, ellers kan du jo samle masker op forneden og lave dem længere hvis du ikke kan holde det ud. Modellen sidder perfekt på dig, den er bare så flot.

    SvarSlet
  9. Den er blevet flot! Jeg synes ikke det gør noget, at ærmerne er lidt korte. Jeg plejer alligevel at skubbe den op.. :-)

    SvarSlet
  10. Den er bare blevet rigtig flot og sidder godt på dig.
    Har det nu også bedst med 3/4 ærmer...

    SvarSlet
  11. Neeeej Lea - farven er fantastisk - også til dig! Måske det kunne vokse til at blive en ny yndlingsfarve??

    Kunne man ikke samle masker op i ærmekanten og så strikke lidt stram rib på? Synd hvis dit fine arbejder ender bagerst i et skab fordi du ikke er helt tilfreds!

    SvarSlet
  12. hej Lea
    Farven er der altså ikke noget i vejen med.
    Den klæder dig godt :o)
    og modellen er rigtig god. Den sidder fantastisk.
    Hvad for et spænde har du i kikkerten ?
    tænkte man kunne lave et der var lidt sjovt og kinesisk inspireret med en eller anden rund tingest og skaftet af en pensel ..
    (eller også kan man lade være, og finde en fin købe ting).
    Blusen er i hvert fald rigtig sød - og det må være skønt at få den færdig.
    Det med ærmerne - hmm - betyder det så meget ?
    er du typen der fryser håndleddene ? for ellers er 3/4 ærmer da også en mulighed :o)
    ellers vil jeg sige som Lykke - du kan samle masker op, og strikke lidt på. (prøv at se hvordan det kommer til at se ud)
    mvh Mona

    SvarSlet
  13. Hvor er den da blevet god - og farven er jo skøn. Og med trekvartærmer...se du at komme i overgangsalderen, så bliver du jo lykkelig for den lidt kortere ærmer. Glæder mig til at se dig i morgen :-)

    SvarSlet
  14. Den klæder dig utroligt godt. Farven er også god til dig.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  15. Godt gået - jeg siger det jo igen og igen: du er godt nok kommet i gang med at strikke for alvor ;-)

    Det er blevet et flot eksemplar og så er den da egentlig ganske fin med trekvartærmer. Flot at udfordre sig selv på farveskalaen, jeg synes den klæder dig og sidder rigtig godt :-)

    SvarSlet
  16. Flot at du holdt ved, og fin er den til dig.

    En god ide at prøve en anden farve end den foretrukne - det må jeg prøve - det kunne jo være en anden farve var pænere.

    God weekend

    SvarSlet
  17. lækker trøje, fin farver:)

    SvarSlet