torsdag den 29. december 2011

Camomille 2

Igår blev jeg færdig med mit Camomille i yndlingsfarven! Det var også på tide, da jeg startede på det i begyndelsen af oktober. Tiden gik uden jeg fik strikket på det, men i sidste uge tog jeg så fat igen. Ikke fordi jeg gad strikke det, men fordi jeg gerne ville have det færdige resultat!!!

I modsætning til mit første Camomille, som er strikket i J C Rennie Supersoft og Rasmillas Yndlingsgarn og vejer godt 200 g, er det nye fint og let og vejer kun 124 g. Jeg har strikket det i Blackhill Højlandsuld og lacegarn fra Filatura Di Crosa. Stoppede da jeg ikke gad mere og begyndte på takkerne, hjælp, syntes pludselig det så alt, alt for lille ud - men en vask og udspænding gav alligevel en fin størrelse, så jeg er fuldt ud tilfreds med mit Camomille!


Selvom de mange retpinde er kedelige og jeg sukker over takkerne, som jeg synes der er alt for mange af når de skal strikkes, kan jeg godt finde på at strikke et mere! Igen: ikke fordi jeg gider strikke det, men resultatet er det hele værd. Måske et sort i en blød bomuld/uld blanding og Drops Lace ville være godt? Det tror jeg.



11 kommentarer:

  1. Sådan Lea!! Sikke et smukt pang Camomille du har lavet!! Jeg er meget meget vild med det, smuk dyb nuance. Jeg har det på helt samme måde som dig mht camomille, man vil gerne have et i alle farver, men man orker ikke at strikke dem :-)

    SvarSlet
  2. Hold da helt op, hvor er det lækkert - super lækker farve. MUMS

    SvarSlet
  3. hej
    det er kanon flot. jeg har stadig mit sjal til gode men opskriften er købt og nu skal der bare findes det rigtig garn og så skal jeg også lave et... de er så flotte

    SvarSlet
  4. det ser rigtig lækkert ud :-) og klæder dig godt....

    SvarSlet
  5. Hvor er det en fed udgave af Camomille - med dejlig KaPow i :-) Jeg bliver nok også nødt til at lave en (eller flere) udgaver til mig selv - og til min datter der begynder at ville hugge mit!

    SvarSlet
  6. Det var en fed farve, hvor er den flot, og hatten af for at du gider flere af samme slags.

    SvarSlet
  7. Det er et flot resultat - har snart set mange camomille lovprisninger på flere blogs - det ser ud som det er et sjal man ikke kan leve uden :-) - måske et projekt der skal på to do listen til det nye år.

    SvarSlet
  8. Hvor er det flot, Lea. Og lækker farve!

    SvarSlet
  9. Du skulle også være et skarn, hvis du ikke var glad for denne lilla udgave af Camomille. Det er virkelig et dejligt sjal, som jeg også godt kunne bruge et af i mange forskellige farver. Foreløbig har jeg et.
    Dit yndlingsfarvede Camomille ser i allerhøjeste grad ud til at være indsatsen værd, og det er flot på dig!

    SvarSlet
  10. Det er bare helt vildt flot, elsker den farve.

    SvarSlet
  11. Det er bare blevet rigtig flot. Kan godt forstå du er glad for det.
    Jeg tror også modellen vil være god i Drops Lace :o)
    tillykke med det.
    hilsen Mona

    SvarSlet