fredag den 1. marts 2013

Forårets første strik

Allerførst lægger jeg ud med at strikke et par strømper i glade forårsfarver fra Mayflower. Mine gule Tadpoles skal også snart være færdige; strømper med snoninger, hulmønster og kuber og..... står nemlig i kø for at blive strikket.
Det er skønt at strikke strømper igen!!! Efter at have strikket koncentreret på Amalie i 19 dage, er det skønt at have frit valg på alle hylder - det skal selvfølgelig fejres med strømpestrik :-)

Og ja, Amalie blev færdig igår. Efter nitten dages næsten-monogamt strik nåede jeg lige at få den færdig få timer før deadline i Lindses Strik Dansk KAL.

Eftersom jeg har været på arbejde de sidste to nætter og har endnu et par nattevagter foran mig, kommer der ikke billeder af Amalie før mandag. Jeg skal lige have vasket den og så skal der dagslys til før jeg kan tage billeder og vise den her.

Vinduerne blev ikke pudset den anden dag og her på forårets første dag var det igen et kedeligt syn med sol på de grimme vinduer. Men mandag og tirsdag har jeg fri. Så da skal vinduerne pudses, Amalie vaskes og jeg skal tage en beslutning om, hvilken model der skal på en af de (meget få) ledige pinde!

Indtil da: arbejde og strømpestrik. Og ikke mindst: god weekend til alle!

10 kommentarer:

  1. Glæder mig da vildt meget til at se din amalie :-) Lækre sokker på årets første forårsdag :-)

    SvarSlet
  2. Også god weekend til dig. Man bliver da voldsomt glad af at se på de sokker, du er ved at strikke

    SvarSlet
  3. Altså Lea, det er jo det ene lækre par strømper efter det andet du smider på pindene, måske kan du vaske vinduer udvendigt som jeg gør, vand og sæbe, vaskes de over med, og så spuler jeg med haveslangen, ikke noget med at svabe, måske kunne det ligefrem være en tjans til de store drenge.? Glæder mig til at se Amalie, du er altså sej at du blev færdig

    SvarSlet
  4. Det var en hurtig Amalie, jeg syntes lige du har købt garnet.
    Jeg har sendt en mail til dig, men er i tvivl om du har modtaget den, da jeg ikke kan se den i mine sendte mails (den er nok for stor), melder du lige tilbage.

    SvarSlet
  5. Hold nu op hvor er du sej , fedt at du er færdig med Amalie , jeg er langt bagefter :-) Jeg glæder mig til ar se den .... og sokker kan der åbentbart aldrig blive for mange af :-)

    SvarSlet
  6. Hej

    Glæder mig til at se Din trøje. Ja det dejligt solskinsdag vejer det har været i dag har været helt perfekt, desvære fortæller det også om vinter vinduer der trænger til at blive pifte op. God jagt på et par fridage med hygge ig arbejde

    SvarSlet
  7. Godt gået ed Amalie - jeg glæder mig både til at se den og se dig i den. Rart med et afslapningssokker!

    SvarSlet
  8. Nøj hvor jeg glæder mig til at se Amalie :-) At der aldrig kommer sokker på pindene her vil jeg ikke sige med sikkerhed MEN jeg ynder ikke at strikke dem og vil gøre alt for at slippe hihi
    God arbejdslyst
    Majbritt

    SvarSlet
  9. Imponerende så hurtigt du har strikket Amalie, jeg mister helt pusten, men glæder mig til at se den.
    Jeg er spændt på at se, hvad du mon nu finder på.
    Sokkerne ser dejlige ud.

    SvarSlet
  10. hej Lea. Jeg er meget interesseret i at se Amalie, når den bliver klar :o)
    og glade farver til fusserne :o)
    - i morgen bliver der meget bedre vejr til vinduespudsning ;o)
    hilsen Mona

    SvarSlet