fredag den 22. marts 2013

To på én gang

Næh, jeg strikker som regel bare en strømpe af gangen på magic loop, men jeg har fået to par færdige i denne uge.

Et par helt almindelige strømper og et par Dragonfly Socks. Sidstnævnte er mit andet par strikket efter engelsk opskrift. Farvevalget behøver vi ikke snakke mere om; det kunne jeg godt have gjort bedre, men uanset hvad, så har jeg altså to par strømper mere nu - og det kan jeg li´.

Der er SÅ mange flotte strømper at finde på Ravelry; jeg har printet et hav af opskrifter ud og er klar til at strikke mange flere strømper med diverse mønstre! Det tager bestemt ikke længere tid end at strikke et par almindelige rib- eller glatstrikkede strømper. Der sker noget på hver eller hveranden omgang og derfor har jeg ikke den samme tendens til overspringshandlinger....og så går det sådan: vupti, vupti, en, to, tre og strømpen er færdig (sådan ca.).

Har du lyst til at strikke efter engelske opskrifter, men kniber det med at forstå de engelske udtryk og forkortelser, har Irene lavet en fantastisk ordbog som du finder lige her. Så er det bare om at printe en opskrift og gå igang. Hvis du har lyst!

Det er lysten, der driver værket! Og nu har jeg lyst til at finde noget ensfarvet strømpegarn og en god opskrift frem. Der er slik i skålen, kaffe på kanden og Teenagerne og Kvik sidder i sofaen - klar til fodboldlandskampen.

Jeg kan også godt heppe lidt mens jeg strikker strømper.......

5 kommentarer:

  1. Det er vist kun fantasien der sætter grænsen for de sokker ..
    jeg drømmer om at lave nogen med fine mønstre - en dag.
    lige nu har også jeg fattet strikketøjet og er landet foran tv.
    god fredag aften til jer.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  2. De er fine dine strømper , det der med engelske opskrifter er jeg bare en kylling med .... og får alligevel lyst til at prøve når jeg ser dine strømper med mønstre , det er altså meget sjovere at strikke strømper når der sker noget på dem :-) Lige for tiden kan jeg ikke koncentrere mig om andet at strikke ;-) God weekend .

    SvarSlet
  3. De er superflotte dine strømper. Du må snart være udlært i strømpestrikning. Det er utroligt hvor mange forskellige du får strikket. Selv om jeg strikker på maskine bliver det kun til glatstrikkede. Det kunne være at man skulle prøve nogle med mønster. Det er da mulighed for, men der er så mange andre spændende ting som står for tur.
    God weekend.

    SvarSlet
  4. Du får lavet mange fine strømper, jeg er så imponeret over at du kan finde ud af det, og så oven i købet på engelsk. De få strømper jeg har lavet i mit liv har været i helt almindelig glatstrikning og det har været rimeligt udfordrende alligevel.

    SvarSlet
  5. Hold da helt op, troede du var løsladt....:o)
    Men flotte det er de da, og får helt dårlig samvittighed med alle de sokker du sprøjter ud her.

    SvarSlet