fredag den 17. maj 2013

Rasmilla

Hjemme igen efter nogle skønne dage i Den Voksne Datters selskab. Sikke stille her er. Her i Det Mørke Jylland. Efter tre dage med høj sol og uophørlig lyd af biler, mennesker og cykelklokker, er her stille og mørkt. Nå, måske ikke mørkt, men overskyet så da!

Nu har jeg åbnet terrassedøren så jeg kan høre de biler, der kører forbi derude i det fjerne; der hvor motorvejen fra Aarhus ender og bliver til landevej mod Silkeborg. Efter bare tre dage med storbytrafik kan man føle sig helt alene her i fraværet af støj..... Om et par dage synes jeg nok igen, at der er for mange biler på strækningen Aarhus-Silkeborg og jeg synes nok også snart at naboens børn råber lige lovligt højt når de er i haven :-)

Nok om det; nu til sagen (= garnet)!

Jeg havde ikke været på Amager mange minutter i tirsdags før kursen blev sat mod Sannes helt vidunderlige og meget, meget hyggeligt indrettede butik på Hallandsgade. Og sikke en skøn velkomst jeg fik af Sanne! Kram og smil og velkommen til Amager!

Som altid bliver jeg handlingslammet når jeg er omgivet af lækkert garn i store mængder! Det lykkedes mig dog at hive seks nøgler Luksusgarn ned af hylden. I den smukkeste mørke grønne nuance (lidt mørkere irl end på billedet). Farven er endnu ikke på hjemmesiden, men hold øje; den kommer snart!
På Sannes hylder var endvidere en superlækker tynd uld, der heller ikke er nået frem til hjemmesiden endnu. Den måtte jeg selvfølgelig også have lidt af, da vi var i Rasmilla igen torsdag. Garnet er så blødt, at man næppe tror det er 100% uld, men det er det!!! Jeg valgte disse tre farver og vil strikke et sjal.
Den tynde uld, der løber 350 m pr. 50 gram (som Yndlingsgarnet), findes i mange smukke farver - på billedet herunder kan man på de to hylder til venstre for Den Voksne Datter, der faker at være interesseret i garn, se de fleste af farverne.
Det var unægteligt et smart træk at tage Den Voksne Datter med til Rasmilla. Som hun sagde, da vi havde krammet Sanne farvel: "nu ved jeg altid hvor jeg skal gå hen og købe gaver til dig, mor". Sød musik i mine ører!!!

9 kommentarer:

  1. Rasmilla er så skøn en forretning og Sanne er det sødeste og mest hjælpsomme man kan forestille sig.

    SvarSlet
  2. Hvor er det godt i havde nogle gode dage sammen ,og syntes bestemt jeg genkender det fakede når mor kigger garn,godt du fik hende vist hvilke godter hendes mor godt kunne tænke sig,for vi vil jo meget gerne have garn i gave-selv om de unger tror vi ikke er rigtig kloge når vi ønsker os garn :))

    SvarSlet
  3. Nøj det ser godt nok også flot ud med alle de fantastiske farver!Spændende hvad du skal strikke!

    SvarSlet
  4. Det var sørme da et smart træk.. Skøn datter og lækre sager du har fået med hjem er især vild med de nøgler til sjalet...

    SvarSlet
  5. Det var da et rigtig smart træk ;) Mine børn er heller ikke så vilde med besøg i garnbutikker, men de har også været forbi en del i deres barndom. Det grønne garn ser vildt lækkert ud!

    SvarSlet
  6. Velkommen hjem til det mørke og mere fredelige jylland. Det lyder som om du har haft en dejlig tur og du har fået købt lækkert ind kan jeg se. Hvad skal du lave af luksusgarnet?
    Smart at tage datteren med i garnbutikken, måske fakede hun slet ikke, men er reelt interesseret.

    SvarSlet
  7. Det var da vist lige aladdins hule du fandt der :)
    Den butik har jeg endnu tilgodr

    SvarSlet
  8. Godt du fik besøgt butikken, den er SKØN :)
    Jeg planlægger selv et visit meget snart. Dejligt garn du har valgt, glæder mig til at se hvad du får lavet af det :)

    SvarSlet
  9. Oh, hvor skønne billeder af garn, glæder mig til at se hvad der bliver ud af det. Har endnu tilgode at besøge Sanne's butik, det skal jeg næste gang turen går til staden.

    SvarSlet