lørdag den 22. oktober 2011

Blødt nyt og Syrens skæbne

Jeg har fri denne weekend!!! Det er fire uger siden jeg sidst havde fri lørdag/søndag, så det føles næsten som ferie.

Udover at hygge med drengene og se deres, i mine øjne, nærmest livsfarlige stunts på trampolin, skateboard osv., har jeg selvfølgelig også brugt et par timer på garn, strik og strikkeplanlægning.

Egentlig havde jeg planlagt at strikke Fair Isle Tunikaen i Rasmillas Yndlingsgarn nu, hvor Karla er færdig, men jeg har omprioriteret!!! Har mere brug for et par varme kjoler/tunikaer og cardigans, så dem strikker jeg lige et par stykker af først. 

Først fandt jeg Drops Lace og krydsnøgleapparatet frem og gik igang. Igen uden garnvinde og uden hjælp. Men det gik som en leg. Det fed drillede på ingen måde og blev hurtigt forvandlet til lækre nøgler.

Dernæst tog jeg en rask beslutning og hev Syren frem fra gemmerne, hev den af pinden og satte tråden i krydsnøgleapparatet; et par minutters håndsving og vupti var en halvfærdig cardigan forvandlet til nydelige nøgler! Så nu er ufo-stakken reduceret og garnet lagt på lager; klar til nyt projekt. Lige så snart jeg får tid (altså prioriterer at lave den) slår jeg op til AD`s Eng.

I første omgang har jeg dog valgt at strikke Drops tunikaen i det nyindkøbte blågrønne Drops BabyAlpaca Silk og Drops Lace, så der er slået op og strikket nogle omgange. Hold nu fast, hvor er det blødt, det garn!!!! Jeg aer mig mere på kinden med det end jeg strikker, så den kommer til at være længe undervejs :-) Og så er pind 5 altså heller ikke min favorit!!! Jeg strikker i forvejen ikke særlig hurtigt og når jeg kommer på mere end pind 3½, sættes tempoet yderligere ned.

Derfor har jeg også slået op til "noget" på pind 3 i den lækre Blackhill Højlandsuld, farven er Pecannød. Jeg kan altså ikke holde til at strikke med pind 5 ret lang tid ad gangen og så kaster jeg mig over yndlingspindestørrelsen med den brune model - hvilken det er skal jeg nok fortælle en anden dag. En kjole af en art er dog et meget kvalificeret bud :-)
Hvad skal man med en garnvinde, når man har
et medgørligt fed Lacegarn og en stoleryg
det kan hænge over?

Det er ubeskriveligt blødt!!!!
Må købe mere BabyAlpaca Silk

Slut med Syren
Godt jeg trævlede op, for det viste sig, at den
var alt alt for stor...... Måske skal jeg snart
gøre alvor af det med strikkeprøver?!!

Den brune!!! Farven er meget pænere i
virkeligheden! Og modellen er en
af mine favoritter som jeg længe har
villet strikke.......

15 kommentarer:

  1. Rart somme tider at tage beslutningen om bare at trævle op - og da især, når det viser sig, at den ville være blevet for stor! Rigtigt dejlige farver

    SvarSlet
  2. Den dropsmodel har virkelig også klasse - men det er ærgerligt med pind fem, jeg kan heller ikke lide den, så jeg overvejer at strikke den på pind 4, men så med flere masker - der bliver bare meget omregning at gøre, så jeg ved ikke rigtig om jeg tør.
    Jeg tror på, at din bliver blød - og farven er supersmuk - men blå er også min favoritfarve om ikke i strikkepraksis så i hvert fald i teorien.
    Det bliver spændende at se, hvad den brune bliver til?

    SvarSlet
  3. Hvor er du dog effektiv. Vips har du strikket en kjole og slået op til en ny. Drops tunika projektet ser lækkert ud, man kan simpelthen se blødheden.
    Godt du opdagede at syren var for stor. Det havde været et stort projekt, hvis den ikke passer.
    Og den brune, hmmmm, hvad kan det mon være for en yndling, en kjole i ribstrikning? den kan jeg ikke gætte. Glæder mig til at se mere.

    SvarSlet
  4. Mette: det ville nemlig være superærgerligt, hvis jeg havde strikket den færdig når nu den var så meget for stor!! Og det er en lettelse at have trævlet den op; kan godt lide modellen, men der er meget andet jeg hellere vil strikke og det er der frihed til nu :-)

    Kirsten: jeg overvejede også at strikke en størrelse større og gå ned på pind 4, men nu kæmper jeg mig igennem med pind 5. Har kig på en anden model der skal strikkes på pind 6 - gisp..... Men måske kan man vænne sig til de tykke pinde???? Jeg er egentlig slet ikke til blå :-) synes bare denne farve var så smuk og sålænge det er lyse, blågrønne, gråblå eller jeansblå nuancer går det :-)

    Uldbegavet: ja, garnet er så blødt at man kan se det!!! Den brune kommer der mere om såsnart jeg ved om den passer i størrelsen (har ikke lavet strikkeprøve, men har en ide om at den passer)..... Jeg er vild med modellen; faktisk kan jeg lide det meste af det den designer har lavet!!!

    SvarSlet
  5. Du er sørme da effektiv! Det er lækre projekter du har gang i - jeg foretrækker også 3½-4, men jeg er ved at vænne mig til de tykke pinde....øvelse gør mester siger man jo ;o)
    Kh Karen

    SvarSlet
  6. hej
    sikke en masse dejlige strikke procekter du har fået gang i.. ja det baby silk alpaka er super blød og dejligt at strikke i.

    jeg har også set på AD ENG, den er bare for dejlig at se på, så den er også kommetpå min to do liste..
    have en god fri dag i dag også.

    SvarSlet
  7. hej Lea
    Sommetider er en optrævling lige det der skal til for at komme videre.
    Det kan være noget utilfredsstillende, når man ikke er helt sikker på, at det bliver det rigtige, det man er igang med.
    Og projekter har du jo nok af.
    Jeg er vild med den pecan farvede. Den bliver flot - glæder mig til at se modellen videre frem.
    Og man kan ligefrem se blødheden i det der alpaca silk.
    Fik jeg nævnt, at der er 'alpaca fest' hos drops ? det er måske værd at gå efter ..?
    mvh Mona

    SvarSlet
  8. Dine projekter er altid så spændende Lea!! Glæder mig til at se hvad det brune er for noget (måske en livstykke trøje??)
    Baby alpaca silk og lace!!! MUMS MUMS MUMS, det lyder uimodståeligt!!! Det er sjovt at du strikker Eng, den må jeg også eje på et tidspunkt, kan bare ikke beslutte mig for en farve :)

    SvarSlet
  9. Sikke en hurtig og rask beslutning lige at køre "Syren" igennem krydsnøgleapperatet...dine projekter ser yderst spændende ud.

    Jeg har også haft svært ved at strikke på tykke pinde i mange år men nu går det ligesom lidt lettere....hvorfor ved jeg ikke !!!

    Tror måske nok jeg ved hvad der kommer frem af den skønne Pecanfarve....og hvis jeg har ret er det et rigtig godt farvevalg ....;-)))

    kh Jane

    SvarSlet
  10. Karen: ja, mon ikke også jeg vænner mig til det? Jeg bliver nødt til at være effektiv med alle de lækre modeller jeg skal nå at strikke her i vinter :-)

    amstrik: Eng er nemlig superlækker og jeg bliver nødt til at strikke den meget snart så jeg kan få glæde af den længst muligt i den kolde tid

    monaelisabeth: ja, jeg har købt garnet fra Drops på tilbud - dejligt med sådan en Alpacafest :-) Og jeg kan jo nå at købe meget mere for det gælder vist året ud!!! Skøn fest!!!

    Camilla: nemlig: MUMS, det ER uimodståeligt! Min Eng bliver jo lilla nu hvor Syren er optrævlet og jeg har købt lilla Drops Alpaca, men jeg har sørme også haft mange farveovervejelser. Blandt andet grå eller brun for så kan den jo ligesom gå til ALT, men jeg synes bare der skal lidt farve på sådan en cardigan :-)

    Jane: Jeps :-) Du har ret i din antagelse :-) Ærgerligt jeg ikke kan fange den rigtige brune farve, men skøn er den og jeg er SÅ glad for endelig at komme igang med den model!!!

    SvarSlet
  11. Hvor er du flittig, dejlige ting du har gang i. Ja tynde pinde finder jeg heller ikke så anstrengende at strikke med.Jeg trævler nu også hellere op - end strikke noget jeg ikke synes er helt tilfredsstillende.

    SvarSlet
  12. Man kan ikke ryggen til din blog længe for hold op hvor har du gang i mange ting :-)
    Karla er bare blevet super flot og Drops modellen bliver også et hit! BabyAlpaca Silk er også en af mine favoritter - skal lige finde et egnet projekt og købe ind mens der stadig er tilbud på det!

    SvarSlet
  13. Elin: med tynde pinde kan jeg strikke mere eller mindre uafbrudt i dagevis (hvis jeg havde tid); med de tykke bliver det højst til 10 omgange ad gangen, så får jeg ondt i arme og hænder!!! Ja, det var en lettelse at trævle Syren op - du har ret; hvis ikke man er tilfreds = trævl op!!!

    Lykke: Jeps, Karla er virkelig blevet et hit og nu hvor jeg sidder og kæmper med de tykke pinde, skal jeg virkelig lægge bånd på mig selv for ikke at slå op til en Karla 2!!! BabyAlpaca Silk er skøøøønt (nu ved jeg jo ikke hvordan det arter sig i brug, vask osv) og jeg må helt sikkert også have mere. Håber det kommer i endnu flere farver en skønne dag! God fornøjelse med dit valg af projekt og det efterfølgende bløde indkøb :-)

    SvarSlet
  14. Stakkels Syren, men det er slet ikke derfor jeg lige kommer på hurtig visit ;-) Hvor er din Karla blevet fin - synes du er ved at blive temmelig hurtig på pindene :-)

    SvarSlet
  15. Lene: Det er ikke mig, der er hurtig, men Karla :-) Og Syren får trods alt et godt nyt liv som Eng, så helt skidt er det ikke. Tænk; jeg ærgrede mig ikke engang over at trævle op - nu glæder jeg mig bare til at begynde på min lilla Eng.

    SvarSlet