mandag den 21. november 2011

Én høne, to pulsvarmere - og en tiendedel Eng

Måske har jeg fået en pulsvarmer-dille; ihvertfald strikker jeg igen efter Irenes opskrift.

Et færdigt sæt i den lækre og superbløde alpaca min familie har haft med hjem fra Peru. Og et par undervejs i Drops Baby Merino. Måske til julegaver, måske til pakkeleg på jobbet, måske bare til mig selv....

Og øh, så skulle jeg jo lige forsøge mig med de der høns fra Kastaniestrik.....  Strikkede en enkelt høne søndag aften; overvejede at strikke en mere med det samme, men tænkte at det nok var en ide lige at se hvordan resultatet blev efter vask. Godt tænkt! Der er nemlig rigelig plads til forbedring hvad min høne angår...... Næbbet taler vi ikke om; øjnenes placering heller ikke.... Men farven er fin :-) Og den næste høne bliver bedre!!!

Har genoptaget de store projekter efter et par dages pause. Eng er den model jeg glæder mig mest til at få færdig, men den er nu lidt tung at sidde med. Ganske givet min egen skyld, da jeg har valgt et tykkere Alpacagarn end det i opskriften angivne. Derfor bliver min udgave lidt tættere og tungere. Jeg strikker videre og ser om ikke der kommer et fornuftigt resultat ud af det i den sidste ende.
Lilla er ikke verdens mest fotogene farve!!

Eng - eller ihvertfald starten på den

Pulsvarmerne; Alpaca fra Peru på
hånden, Drops Baby Merino på pindene

Hm, en øh.....høne?
Den får snart en pænere veninde :-)

7 kommentarer:

  1. hej Lea
    Den høne er da sød :o)
    og fine pulsvarmere.. Desværre er jeg typen med forfrosne fingre, så jeg skulle næsten have vanter med fingerforstærkning og indlagt varme ;o)
    Din pulsvarmer vil være en forrygende gaveidé som vil blive et sikkert hit - det er noget af det hotteste.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  2. hej
    ja din høne.. den er sød og sjov... jeg får helt lyst til at bruge den som kramme dyr.

    din eng, det er kanon ud det du har lavet ind til nu... glæder mig til at følge den.

    SvarSlet
  3. Hønen ligner måske nok en grim ælling, men jeg synes nu, den er sød.

    SvarSlet
  4. Jeg følger din Eng med spænding, for den bliver mit næste projekt! Mht hønen, så håber jeg at den bliver rask igen :-D

    SvarSlet
  5. Jeg følger også din Eng med spænding, dels fordi jeg selv har garn liggende til den og dels fordi den ser ud til at blive vildt god i de farver du har valgt. Synes du er utroligt dygtig og hønen er bare sød.

    SvarSlet
  6. Glæder mig til ,at se din Eng vokse, hihi den høne er da sød :-)
    Majbritt

    SvarSlet
  7. Sej høne forresten - sød på sin egen måde :-) Og fede puslvarmere - ender jo med at jeg må afprøve modellen også.

    SvarSlet