onsdag den 15. februar 2012

Strømpestrik

For et år siden bestod mit lager stort set kun af strømpegarn og jeg var megastolt af, at jeg havde lært at strikke strømper. Strikkede hurtigt fem par, slog op til det sjette par og gik så i stå..... Da jeg begyndte at strikke kjoler, trøjer og tunikaer, blev strømpestrikningen nemlig totalt nedprioriteret.

Omkring jul strikkede jeg dog et par strømper til Den Voksne Datter, så hun kunne holde fødderne varme i sin nye lejlighed i Viby. Det var mit første par strømper i trekvart år og mit første par i Raggsokkegarn på pind 4.

Igår eftermiddag kom strømpe-strikke-trangen igen over mig. Denne gang til mig selv og på tynde pinde. Jeg har endnu ikke lært Magic Loop metoden og ved heller ikke, om jeg er interesseret i at strikke strømper på den måde. Jeg holder nemlig meget af at sidde med de små fine strømpepinde.

Til gengæld holder jeg ikke af at strikke strømpe nr. 2. Da jeg havde strikket ribben på den ene strømpe, slog jeg straks op til nr. 2 og så strikker jeg jo faktisk også to på én gang. Rib, rib, skaft, skaft - og nu skal jeg igang med først den ene og så den anden hæl. Det er jo meget mere overskueligt end at stå med én færdig strømpe og sukke over, at jeg skal igang med en hel strømpe magen til den, jeg lige har strikket.
Der er så mange fine strømper med smukke mønstre rundt omkring, men jeg strikker bare helt traditionelle strømper. Mit temperament er ikke til at sidde og nørkle med hulmønstre på så små projekter (har faktisk prøvet engang; droppede det!!!).

Jeg mangler hjemmestrikkede strømper, så jeg håber min strømpe-strikke-gejst holder ved en tid - har garn nok til ihvertfald tyve par strømper, men det er nu nok pænt urealistisk at tro, jeg strikker så mange!!!!
Datterens strømper, som det kun tog få timer
at strikke på pind 4. Hurtigt, men ikke så
hyggeligt som på pind 2½.

12 kommentarer:

  1. Jeg elsker også strikkede strømper :-) men jeg syntes bare de er så kedelige at strikke og det er egentligt utroligt med alle de smukke farver der er i strømpegarn.
    jeg er tilhænger af ragg strømpegarnet og har slet ikke som du tålmodighed til pinde under 3 :-)
    Kh. Birthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Strikkede strømper er så skønne at have på - det er drivkraften bag mit strømpestrik, for ærligt talt kan jeg jo sagtens finde på mange meget sjovere ting at strikke!!!

      Slet
  2. Hvor er det smart at strikke 2 strømper på en gang. Jeg kan slet ikke hitte ud af at strikke strømper - men måske skulle jeg alligevel give mig i kast med det på et tidspunkt.....det er i hvert tilfælde nogle fine strømper du har gang i ;o)
    Kh Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg troede også det var svært at strikke strømper, men det er det jo heldigvis slet ikke.

      Og fornøjelsen ved at gå med hjemmestrikkede strømper er det hele værd! Hvis du en dag kaster dig ud i det, så kan du da starte med et par i Ragg-strømpegarn; det går hurtigt!

      Slet
  3. Det er genialt at strikke 2 strømper samtidigt på den måde. Jeg har lært magic loop, men synes ikke det er hurtigere eller bedre end de gammeldags strømpepinde, men det er jo en smagssag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er meget forskelligt hvad folk synes om Magic Loop - jeg bliver ved med at strikke strømper på strømpepinde sålænge jeg hygger mig med det.

      Og ja, jeg synes også jeg var smart denne gang :-) synes virkelig det er TRÆLS at strikke nr 2, men på denne måde betyder det ingenting.

      Slet
  4. Fine strømper - især de røde er flotte synes jeg, og det er vist dem til dig selv?
    Gad vidst, om strømpetrangen nogensinde kommer over mig? If so, vil jeg huske på din fremgangsmåde til to på en gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de røde er til mig selv - dejlige varme farvenuancer som jeg glæder mig til at tage på (rødstrømpe?!!).

      Det er ikke sikkert strømpetrangen nogensinde kommer til dig - og hvordan skulle du også få tid til strømper med alle de skønne trøjer og kjoler, du har på pindene? Det er trods alt sjovere end strømper!!!!

      Slet
  5. Pind 2,5 er jo bare det bedste ;-) Jeg kan godt følge dig - det er faktisk hyggeligt at sidde med strømpepindene - problemet er bare sok nr 2 - men det har du jo sådan set løst. Så det er bare med at have strømpepinde nok, så man kan ha to sokker i gang :-)

    Skønne strømper, der kommer ud af det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hurra for pind 2½ (og ribben på pind 2) - der er noget helt specielt ved at sidde med de tynde pinde!!!

      Og ja, jeg synes virkelig jeg var smart denne gang (for tro mig; jeg kan næsten ikke holde ud at strikke nr. 2 når jeg står med den ene færdige strømpe der hyler efter en makker).

      Slet
  6. Det er altså helt utroligt du ikke har strikket længere tid !
    hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Mona.

      Jeg blev jo heldigvis godt og grundigt ramt af "strikke-titis" og er nu helt afhængig af mine hyggestunder med garn og pinde :-)

      Slet