Senere på dagen fik jeg strikket nogle omgange på Livstykketrøjens ærmer....jeg gider faktisk godt strikke de ærmer, men jeg er da ualmindeligt dårlig til at prioritere mit strik lige for tiden og min arm rækker automatisk ud efter Vanilla når jeg sætter mig i strikkestolen :-) Nu vil jeg flytte Vanilla udenfor rækkevidde og se at få strikket noget mere på de ærmer, så de kan blive færdige før jeg - lige om lidt - når til Vanillas ærmer.....
Dagen sluttede med en tur til Knudsø med hundene; solen var for nedadgående; det var koldt og blæsende, men skønt og smukt!! Glade, trætte hunde, der sov godt efter turen - og glade mig, der sætter stor pris på at bo i en del af landet, der byder på så mange smukke naturoplevelser - bare ærgerligt at jeg ikke havde fået kameraet med på turen. Mobil-billederne kan dog lige gå an, så her følger et par billeder fra Knudsø (ved Ry).
![]() |
Alberte og Kvik sætter kursen, mens Bastian pænt må vente til jeg har taget et billede |
![]() |
Og jeg venter så lige et par måneder før jeg går i vandet....... Bastian dyppede da også kun poterne - alligevel mente han det var nødvendigt at ryste sig.... |
![]() |
Så går den sol snart ned - og det nok så smukt bag Himmelbjerget, der ligger (langt ude) på den anden side af søen |
Til gengæld insisterer jeg på at lave absolut ingenting udover at strikke eller læse de sidste par timer inden jeg skal møde. Jeg tør godt love, at jeg i aften mellem kl. 19 og 21 sidder og strikker Livstykketrøje-ærmer :-)