lørdag den 21. april 2012

Den blå....

...blev ikke ved med at være blå ret længe før en anden farve kom og blandede sig! Og endnu en. Og en til..... Så slutter farvefesten altså også her. Fire farver er nemlig, hvad der skal bruges til Marianne Isagers Sommer i Tokyo.

Egentlig er jeg ret vild med modellen i de farver, MI foreslår, men jeg valgte alligevel at sætte andre, mere dæmpede farver ind, da jeg kom til mønsterdelen. Min Sommer i Tokyo bliver lidt kedelig farvemæssigt i forhold til originalen, men god til et par lyse jeans :-)
Jeg er kommet længere siden jeg tog billedet; alle fire farver er nu i mønsteret, men der skal lige strikkes et par omgange mere før jeg kan sige, om jeg er tilfreds med mit farvevalg. Jeg nyder virkelig at strikke dette mønster; det er enkelt og logisk og jeg behøver ikke sidde med næsen i diagrammet for at følge med.

Imorgen, når jeg kommer hjem fra nattevagt, skal jeg selvfølgelig lige sove nogle timer, men så skal jeg sørme også op og nyde at min ferie er startet. Og mon ikke jeg får tid til at lave et lille indlæg om, hvorfor der er opstarts-forbud her i huset?!! Det forbud varer heldigvis kun en uges tid og det er ikke tilfældigt, at det falder sammen med min ferie!

14 kommentarer:

  1. Den trøje bliver bare flot.
    hvilken bog har du fundet mønsteret i ? er det den med de Japanske strik ? (ja - oplagt ;o)
    Opstartsforbud ?
    jeg tror snart der skal indføres en garn embargo her .. ;oD
    God ferie til dig.
    hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er fra Japan-bogen.

      He, he, garnembargo.......det er da lidt urealistisk, Mona :-) Med alle de fristende garner, der findes....
      Mit opstartsforbud gælder kun en uge, så det kan jeg lige klare :-)

      Slet
  2. Nøj hvor ser det godt ud Lea!! Jeg er virkelig spændt på hvordan det kommer til at se ud, det ligner noget der bliver rigtig rigtig godt!!!
    Opstartsforbud, det lyder ikke godt, hvad mon der sker? Venter spændt :-D.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også den bliver rigtig god selvom jeg har været en tøs hvad farverne angår; ihvertfald er den superhyggelig at strikke...

      Slet
  3. Trøjen bliver så lækker i de farver du har valgt.
    Det var dog et modbydeligt ord du har opfundet der: "Opstartsforbud". Hvis jeg skal bestemme skal det aldrig have en plads i retskrivningsordbogen. God vagt og god ferie, når du når så langt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er et modbydeligt ord - og det er også kun af tidsnød jeg bruger det :-) Enig i at det aldrig kommer i retskrivningsordbogen!!!!!!!!!

      Slet
  4. Den trøje glæder jeg mig til at se! Flot farve, du har sat ind i det blå.
    Opstartsforbud? Hvad mon det betyder??

    SvarSlet
    Svar
    1. Det med farver er mit svage punkt; der er så mange skønne farvekombinationer og jeg har så svært ved at bestemme mig! Og så er jeg jo også lidt kedelig hvad flerfarvestrik angår!!

      Slet
  5. Der er ikke nogen af os, der kan lide ordet "opstartsforbud" men ellers venter jeg også spændt på at se resultatet af dine 4 farver:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er virkelig også et grimt og kreativt-begrænsende ord som kun af nød gælder her - og heldigvis kan jeg slette ordet om en uge!!!!!!!

      Slet
  6. den ser spændende ud den trøje og ser frem til at høre om din opstarsforbud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror bestemt trøjen bliver skøn selvom jeg ikke har valgt de meget flotte farver, Marianne Isager foreslår.

      Slet
  7. Ender vist med en lækker lækker trøje........Lea

    Opstartsforbud.......tja ....det ved jeg jo lidt om grunden til......men jeg siger det ikke til nogen

    Kh Jane

    SvarSlet
    Svar
    1. Næh, Jane, du skal da vist have mundkurv på når det gælder alle de skønne modeller du strikker og frister mig med :-)

      Nå, men det er jo ikke din skyld at jeg har regnormsrygrad og startitis på samme tid!!!

      Slet