tirsdag den 2. oktober 2012

Så hækler jeg igen

Det er ikke så meget af lyst som af nød. Jeg har nemlig været rigtig, rigtig dum! Så dum at jeg ikke kan strikke!

Søndag aften tager jeg et fad ud af ovnen, sætter det fra mig for at røre i sovsen og derefter tager jeg igen fadet for at sætte det på spisebordet - denne gang undlader jeg bare at huske grydelapperne! Av for den lede........ Andengradsforbrændinger på tre fingre på venstre hånd. Håndfladerne og fingrene på højre hånd slap heldigvis med førstegradsforbrændinger!

Nå, men jeg kan altså ikke strikke! Så må jeg hækle. Kan lige præcis holde på garn og hæklenål på en måde der ikke generer de grimme brandvabler/sår.

Nu er der vel ikke meget, der er så skidt at det ikke er godt for noget, og istedet for at pive, skal jeg da bare være glad for at få anledning til at hækle videre på lapperne til mit oldemortæppe. Så varer det måske kun 3 år før det er færdigt og ikke 7.......

Jeg syntes ellers jeg havde mange lapper, men da jeg idag lagde dem ud og målte, gik det med gru op for mig at jeg mangler så mange, at jeg ikke engang gad regne på det! Blev helt modløs ved tanken.....men så fik jeg den ide at lave hver lap større og fluks gik jeg igang med at hækle to omgange mere på en lille firkant og på en til - og så regnede jeg alligevel på det. Og blev modløs igen! Regnede nemlig ud at der skulle 308 lapper af den størrelse til et tæppe på 140 x 220 cm. Suk!

Nå, men den klarer man jo bare ved at hækle endnu større firkanter. Så store at man kun behøver lave 15 og så endda få et tæppe der er 150 x 250 cm. Færre lapper, større tæppe! Win-win-situation!

Og I kan ikke ødelægge mit humør ved at fortælle mig at antallet af stangmasker er det samme uanset om jeg laver mange små eller få store lapper. Jeg er jo i fuld gang med at snyde mig selv mentalt...... For hvor lang tid kan det tage at hækle sølle 15 lapper?!!!
Når alt kommer til alt finder jeg nok en mellemvej mellem de 15 og de
308 lapper...... En del af charmen ved sådan et tæppe er netop at det
består af mange lapper...... Så der er vel ingen vej udenom!

Ved nærmere eftertanke skulle jeg måske lade tæppe være tæppe og hækle et par grydelapper istedet :-)

14 kommentarer:

  1. Åh nej sikke da noget-puuuust puuust .
    Godt du så kan hækle lidt,og det er da en super idè med større firkanter,måske kan du også tilsætte lidt striber ?,det tæppe jeg er ved at hækle-øh nok også færdig om 7 år,bliver med både firkanter og striber

    SvarSlet
  2. Jamen ak ve hvor er du dog kommet galt afsted kære Lea.....jeg sender lindrende pust afsted til dig og håber på snarlig bedring.

    Mentalt selvbedrag er ganske udemærket ;-))

    Skønne lapper om de er store eller små bare der kommer et tæppe ud af anstrengelserne .

    Kh
    Jane

    SvarSlet
  3. Åhr, hvor synd for dig, sender lige lidt pust pust herfra.
    Dejligt at du så kan hækle lidt, selvom du godt nok vrider hjernen med alle de regnestykker, tænk på tæppet som et langtidsprojekt...:o)
    Har du set på Tante Grøn's www, der er et tæppe hvor store og små firkanter mikses, det ser ret godt ud, så kan du jo bruge tiden på at regne dem ud...:o)

    SvarSlet
  4. Uha da da god bedring med hænderne og held og lykke med lapperne ;)

    SvarSlet
  5. ha ha ha, du kunne også bare lave én kæmpe stor lap?? Fat mod Lea, mine første tæpper var et år undervejs og dem jeg har gang i nu er henholdsvis 4 måneder og 1,5 år. Ingen af dem er tæt på halvvejs :-) Men de er der og får et par masker i ny og næ :) Det ser ellers lækkert ud!

    SvarSlet
  6. Av for den da , stakkels dig :-(
    Godt du kan hækle og et tæppe må gerne tage lang tid ;-)

    SvarSlet
  7. Av, av, av!

    Tæppet skal nok blive færdigt - engang.... :-)

    SvarSlet
  8. hej Lea
    nej hvor uheldigt !
    men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Nu bliver du færdig med dit flotte tæppe :o)
    hilsen Mona

    SvarSlet
  9. av for sørens da .... det må sørme da havde gjort ondt men hvad så får du da muligheden for at få lavet dit lækre tæppe færdig :-)

    SvarSlet
  10. Jow-Jow Lea. Du kunne også tage i IKEA, købe et fleece tæppe til 9 kr. Sy lapperne på hist og her så kunne du være færdig i morgen. Kom nu ind i kampen :-) forresten når du nu ikke kan strikke - skal du så kun købe garn hele dagen på lørdag ?

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
  11. av for pokker da, det må have gjort vildt ondt?
    Fat mod, mit første restetæppe blev færdigt efter 15 år, så mon ikke, du slår den tid med flere længder?

    SvarSlet
  12. Ej for den da, ikke smart og hold op jeg kan næsten mærke hvor ondt det har gjort. Grydelapper ? Nej fortsæt du med tæppe :0)

    SvarSlet
  13. God bedring, og en god anledning til at forsætte med tæppe-lapperne.

    SvarSlet
  14. Håber du er ved at være hel igen (og hold så de hænder i lommerne) - og så var det jo en kær anledning til at hækle lidt videre på dit lappeprojekt - så du ikke bruger dine uarbejdsdygtige fingre til at købe garn med :)

    SvarSlet