lørdag den 1. januar 2011

Velkommen 2011

Godt nytår til alle!

Håber alle er kommet godt og sikkert ind i det nye år efter en hyggelig nytårsaften - så fik vi sagt pænt farvel til det første årti i dette årtusinde - og budt det næste velkommen.

Min nytårsaften- og nat foregik på jobbet. Min makker og jeg skålede i rød sodavand kl. 24 og så var der ellers nok at se til resten af natten. Uheldigvis havde nogle af vores beboere fået omgangssyge, så der var opkast, badning, gulv- og tøjvask i rigelige mængder - stakkels børn. Håber for dem, at de har fået det bedre i dagens løb!

For mit vedkommende var 2010 blandt andet:
året, hvor jeg var på mange kurser indenfor massage, kranio sakral terapi, EFT o.m.a.
året, hvor jeg fik at mærke at ihvertfald den ældste af drengene er ved at være teenager (!!!!!!!!)
året, hvor vi fik hund nr. 2 og dermed dobbelt boxer-glæde (og mere motion - sundt!!)
året, hvor jeg tilbragte mange hyggelige timer på jeres blogs - og har startet min egen op
året, hvor jeg fik læst alt, alt for få romaner (hvad har jeg så brugt tiden på?)

Og ja, året har selvfølgelig budt på mange flere oplevelser og udfordringer, afslutninger og begyndelser, mange gode og kun ganske få dårlige øjeblikke og det hele er nu lagt til "det der er mig".

Hvad jeg håber/ønsker/forventer og planlægger i 2011, må komme i et senere indlæg, for nu kalder bruseren og derefter jobbet igen.

Dog lige et billede af min lille taske fra forleden (øh, ja, den er GRØN); udfordringen, som I kommer til at høre mere om snarest. Den skal såmænd bare bruges til opbevaring af mine hæklenåle, så pyt med at den ikke er videre solid og velsyet :-)

3 kommentarer:

  1. Også godt nytår til dig. Fin lille taske til dine hækle nåle :)
    Hvordan opbevarer du så dine strikke pinde ? Jeg ville gerne noget rigtig smart hvor alle pind i alle str kunne være samlet også rundpinde, jeg har bare ikke fundet det endnu...........nogen gode ideer ?

    SvarSlet
  2. Ih, hvor er den fin, den lille taske, Lea. Jeg opbevarer mine strikkepinde/hæklenåle i et paprør, og har planer om at sortere i flere rør, beklæde dem med fint papir, så de osse er lidt dekorativ.

    SvarSlet
  3. Hej Lea. Hvor er jeg glad for at du kiggede forbi min blog, for ellers havde jeg nok ikke fundet din :-) Jeg bliver straks fast læser, for alle de fantastiske strømper du strikker, dem MÅ jeg følge med i. Vi har helt samme smag i garn kan jeg se, hvor ser det lovende ud!! Jeg er også ret ny i den kreative verden, så vi kan da støtte hinanden lidt :-)

    SvarSlet