torsdag den 3. marts 2011

Hvirvelstrøm

Slog masker op til Hvirvelstrøm i str L igår, strikkede de første nogle-og-tyve pinde og kom så i tanker om begrebet strikkeprøve - det var måske på sin plads at lave sit livs første rigtige strikkeprøve før jeg kom for langt. Hm, fik det ikke til at passe helt på hverken pind 2½ eller 3, så jeg tog en rask beslutning og trævlede op og slog op til str M på pind 3. Så har den bare at passe!!!  Logikken bag mit valg af størrelse pind og strik, kan måske være svær at få øje på, men lad os bare sige at jeg lod strikkeprøve være strikkeprøve og lod min intuition afgøre sagen! Så vil tiden vise om det var smart :-)

Nu er jeg snart færdig med første kile og synes faktisk det er helt hyggeligt at sidde med. Har ikke prøvet vendestrik før, men jeg gør - som sædvanligt - som der står i opskriften og så kan det ikke være helt galt!! Vel?

Sommerkjolen nærmer sig opdeling i for- og bagstykke, så den er lige straks færdig. Det haster jo ikke ligefrem med en færdig sommerkjole, så måske skal jeg lade den ligge nogle dage og strikke et par kiler mere på Hvirvelstrøm.....

Var i Strikkecafé her i aftes. Superhyggeligt. Vi var kun 5, men mange flere kan vist heller ikke presses ind på den begrænsede gulvplads i butikken. Strik, snak, småkager og kaffe - den onsdag aften blev brugt på bedste vis!


Dette skulle gerne ende med at blive
en Hvirvelstrøm :-)
Altså, de farver......


4 kommentarer:

  1. Du er simpelthen vild Lea! Du strikker jo bare derudad :-) Jeg er helt vild med den farve du har valgt til hvirvlstrøm!! Jeg drømmer også om at strikke den en dag, men først en projekt til mig, jeg har købt lækkert tykt uld til en poncho til mig selv!! Hurra!! Men jeg må ikke slå op til den før lilletøsens "Elvira" er færdig. Så jeg skynder mig :-)

    SvarSlet
  2. Jeg håber på sommer, for jeg vil så gerne se din sommerkjole færdig ;-)

    Hvirvelstrøm er en skøn trøje - dejlig farve, du har valgt. Jeg syntes også den var utrolig hyggelig at strikke - rigtig god fornøjelse til en strikker, der godt nok har fået fart på pindene ;-)

    SvarSlet
  3. Rigtig god fornøjelse med Hvirvelstrøm. Det er virkeligt et flot stykke strik.

    SvarSlet
  4. kan se du er i gang, jeg er også begyndt, er nået dertil hvor der står, slå drejet om, hvad i alverden er det, måske du kan og vil forklare mig det:)

    SvarSlet