onsdag den 24. august 2011

Når man mangler garn, må man købe......

Yes, jeg har vundet min første Give Away:-)
Den lækre Clover hæklenål, som Garnværkstedets Blog trak lod om i mandags, skal fremover være mit foretrukne "værktøj"til mine oldemorfirkanter og alle de andre ting jeg skal hækle.

Jeg er endelig gået igang med at strikke til min lille niece. Hun er 2 uger idag og Faster Tudemarie skal snart ud og besøge hende igen - og så skal der da en lille hjemmegjort ting med! Har strikket ryggen og er igang med forstykket på en Inderst Inde (af Lene Holme Samsøe). Jeg har valgt Mayflowers Alpakka i en skøn lilla - superflot til babys mørke hår!

Småtingsstrik - I´m back! Elsker det! Sådan en lille top/vest er færdig på nulkommafem. Men det bedste af det hele er nu at jeg strikker på pind 2,5. Havde helt glemt hvor skønt jeg synes det er at strikke med den størrelse pinde!

Og så må jeg lige surmule lidt. Kan ikke gøre mit Camomille færdigt - er løbet tør for garn!!!

Det havde været færdigt i forgårs, hvis jeg havde haft garn nok.

Øv, altså, så bliver jeg jo nødt til at bestille garn og det er godt nok træls, ikk`? Stakkels mig, sådan at skulle shoppe hos Rasmilla........ Øv, øv, øv.... Nej, for pokker, det er da top-dollar-og-ti-fire-og-herrenice-og-hvad-det-nu-hedder når man sådan bliver sluppet løs i en webbutik :-) Har faktisk slet ikke tid til at blogge; skal besøge Rasmilla :-)

Er ret sikker på jeg ikke nøjes med at bestille den smule lys lilla Yndlingsgarn jeg mangler. Altså, hallo, hvor mange af jer besidder så meget rygrad at I ville kunne nøjes? (Ja, der skal nok være nogen. Det er bare ikke mig!!!!) Mådehold? Kender ikke betydningen af ordet ;-).
Inderst Inde til niecen
Pind 2,5
Elsker den str.
Ja, mangler altså kun ca. 25 takker, men de
må vente til jeg har bestilt garn
Jeg kunne selvfølgelig fordrive ventetiden
med at oliere havemøblerne....


Tak på tak på tak.....

Her er farverne mest korrekt gengivet


3 kommentarer:

  1. Lea din stakkel - er du nu (igen) nødsaget til at bestille (mere) garn. Og ikke nok med det - du kan heller ikke færdiggøre Camomillen. Så må du jo starte noget andet :-) - Det er en barsk tilværelse, du lever i.

    Det ser ellers super godt ud, dit Camomille. Og den lille trøje ser lækker ud. Rar til den kommende vinter.

    SvarSlet
  2. Ja puha sikke da noget, hvad skal det da ikke ende med ;-))

    Iøvrigt nogle skønne projekter du har gang i - gad vide om der kom et projekt eller to mere i indkøbskurven.

    kh Jane

    SvarSlet
  3. Stort tillykke med gevinsten - det er en skøn hæklenål du der får i hænderne :-)
    Det er sjovt som man kan have det forskelligt med pindestørrelser - jeg er nærmest ved at dø når jeg skal ned på pind 2,5 :0)
    Det er altså nogle lækre ting der springer af pindene lige straks!

    SvarSlet