fredag den 17. februar 2012

Perlegrus - skal, skal ikke?

Der er mange smukke modeller i Annette Danielsens bog Kunsten at strikke en Ø. Og der er selvfølgelig også modeller, jeg ikke finder særligt interessante.

Læsø hører til i sidstnævnte kategori. Ja, altså lige indtil jeg så én strikke den i strikkecafé i Garn10 og indtil jeg læste Kirstens indlæg om perlegrus/vævestrik! Det måtte jeg da bare prøve, så i nat sad jeg og hyggede mig med strikkeprøver i mange forskellige farvekombinationer. Wauw, siger jeg bare. Hvor er det smukt! Og hvor føles det lækkert!

Jeg bliver simpelthen nødt til at prøve at strikke en model i perlegrus! Og det kan meget vel blive Læsø - også selvom jeg ikke umiddelbart elskede modellen i første omgang. Jeg synes nemlig den var lidt for "elegant og damet" - flot, javist, men jeg kunne ikke lige se mig selv i så fin en trøje. Efter at have lavet forskellige farvekombinationer er jeg overbevist om at den kan få et helt andet, mindre elegant, udtryk i lidt "frække" farver.

Kasserede mange farve/strikkeprøver og er stadig ikke kommet frem til det endelige farvevalg, men det vil jeg hygge mig med her i weekenden i de ledige stunder mellem nattevagter og søvn.

Jeg har meget mere at takke Kirsten for, men mere om det i et senere indlæg - her blot en stor tak til Kirsten for at dele sin - og vække min - begejstring for perlegrus!

16 kommentarer:

  1. Jeg synes det er en fantastisk smuk model og perlegrus bliver bare så fint.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Læsø er en smuk model, men jeg kunne ikke se ud over det meget fine/elegante look i første omgang. Da jeg så den i andre farver og selv prøvede at strikke perlegrus, kom den hurtigt på to-do-listen.

      Slet
  2. hej Lea
    jeg er sikker på, at farvevalget kan være afgørende for, om den bliver klassisk, damet og Chanel agtig - eller om den bliver friskere (og måske stadig Chanel agtig) -på den fede måde.
    hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig - den er lidt Chanel-agtig og jeg er jo slet, slet ikke Chaneltypen :-)

      Så jeg leger videre med farveprøver!!

      Slet
  3. Kan kun følge dig i fascinationen af perlegrus det er et vidunderligt mønster man må strikke.

    Mht. Til modellen har jeg det nøjagtigt som du med det lidt for "damet" udtryk trøjen har.....men her så jeg AD's egen model til kursus på Fanø og hun havde undladt lommerne og det gør trøjen helt anderledes.....så måske det kunne være en mulighed.

    Skrev en mail til dig i sidste uge......har du ikke modtaget den....?.
    God weekend

    Kh JANE

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også forestillet mig min Læsø uden lommekanterne for er sikker på det vil tage lidt af det "fine" look af den og gøre den mere mig-agtig :-)

      Og ja, perlegrus er jo ren meditativ strik - noget af det hyggeligste jeg længe har siddet med - og med så flot og lækkert resultat!!!

      Slet
  4. Jeg aner slet ikke hvad perlegrus er, så det må jeg udforske en anden gang. Jeg vil bare sige, at jeg er vild med den strikkeprøve i baggrunden, den mørke farve klær de feminine farver rigtig godt!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du må prøve perlegrus, Camilla - det er så hyggeligt og afslappende at strikke (siger jeg der kun har lavet små farveprøver....måske piver jeg når jeg skal strikke en hel trøje i perlegrus???).

      Jeg er også mest vild med den bageste; den forreste viser bare mønsteret bedre - derfor kom den også med. Men jeg har lavet et utal af prøver siden, så man ved aldrig hvad det ender med.....

      Slet
  5. Perlegrus er så fint et mønster, men indtil videre har jeg kun brugt det til kanter på en kjole. Læsø er jeg heller ikke så vild med som den fremstår i bogen, men jeg tror også bare, det er de kedelige farver, der gør det - så lidt farveeksperimenter er på sin plads :-)

    Og så må jeg fluks over og se, hvad Kirsten har lavet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg husker tydeligt dine smukke kanter på kjolen og havde dit indlæg in mente da jeg læste Kirstens indlæg - og så tænkte jeg: to dygtige strikkere, der begge roser perlegrus....så må jeg også prøve!

      Åh, ja, jeg eksperimenterer med farver; forkaster nogle, gemmer andre......

      Slet
  6. Hej Lea. Tusind tak for dine gode ord om mit indlæg. Jeg synes det er skønt, at du har fået lyst til at eksperimentere med Perlegrus, som jeg faktisk så første gang hos Lene Strikkeheks, da hun lavede sine kanter. Allerede der blev jeg solgt.
    Jeg synes dine eksperimenter med farverne er smukke - som Camilla er jeg mest vil med den bageste prøve. Den er smuk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sjovt nok var det også ved Lene jeg første gang lagde mærke til perlegrus - og nu, hvor du også skrev så begejstret om det, måtte jeg jo prøve!

      Dit indlæg var netop af den slags jeg holder så meget af og man mærkede tydeligt din begejstring for og glæde ved dette smukke håndværk.

      Hvor er det fantastisk at "kende" så mange dygtige strikkere, der deler deres glæde ved strik, deler erfaringer og inspirerer til nye teknikker.

      Slet
  7. hej, ja har også fuldt godt med på Kirsten blog, hun har strikket den i nogle rigtig flotte blå faver og det syntes giver den mere liv og mere til at have på... om man kan sige sådanne. sad lige og så på dine to små farve prøver, jeg er helt tosset med den hvor du har det bruge i... den ville være kanon om du spørg mig. hihih og gør du ikke er ejg stadig vil med den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er virkelig spændende at lege med farverne og finde frem til sin absolutte yndlingskombination - og den brune elsker jeg!

      Slet
  8. Det er utroligt som farverne på de viste modeller er bestemmende for om man har lyst til at strikke dem op! Det er derfor jeg elsker blogland og Ravelry - der kan man nemlig se nogle af de valg som man ikke selv havde fantasi til at forestille sig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig; blogland og Ravelry er fantastiske til at ændre ens billede af diverse modeller!

      Meget mærkeligt at man nogle gange låser sig fast i sin opfattelse af en model og ikke kan se ud over designerens farvevalg.......andre gange ser man jo en model og tænker: wauw, den vil være fed i grøn eller.....

      Slet