torsdag den 10. maj 2012

Maskinvask

Idag holdt jeg vejret og smed det færdige Camomille i den nye vaskemaskine med det gode uldprogram! Tjekkede instrukserne for uldvask grundigt og satte vasken igang.............

En god times tid senere:
Hm, hm, tænkte jeg, da jeg tog det ud af maskinen.......... Det så meget anderledes ud end det gjorde før vask! Trak lidt i det; det hjalp på størrelsen, men filtet er det nu stadig!
Ligner ikke helt mine tidligere Camomiller, vel? Havde forestillet mig et dejligt let Camomille, men istedet er det blevet et fast stykke strik. Det skal dog nok blive brugt (til vinter!!!); det er varmt og dejligt blødt! Og størrelsen er fin. Og så nyder jeg mit forrige Camomille (herunder) endnu mere; det har den dejlige lethed, jeg er så vild med. Men det er selvfølgelig også håndvasket :-)
Og nu har jeg en teori om at de mennesker, der har givet vaskemaskinen det fine stempel som værende særligt egnet til uldvask, er mænd, der er trætte af deres koners hjemmestrik!!!!!!

11 kommentarer:

  1. Neej, hvor er det ærgerligt.
    Jeg vasker selv alt mit strik i maskinen, dog ikke på uldvask men på koldvask. Det meste uld kan klare det, men mit Camomille er faktisk også en smule filtet.
    Håber, det vil lune dig godt og grundigt til vinter

    SvarSlet
  2. det lyder godt nok underligt jeg kan sagtens vaske mit uld i vaskemaskinen uden det filter på uldprogrammet, Ikke for at lyde klog men har du tjekket at graderne stod rigtigt på min maskine kan jeg stille med mindre omdrejninger og mindre grader, men det skal jeg gøre på andre knapper end den jeg sætter uldprogrammet på, bare en ide...

    men ærgeligt at det filter når nu du havde forestillet dig noget andet...

    SvarSlet
  3. Øv øv. Det er rigtigt træls når der bliver lovet noget der ikke kan holde. Med så stort et arbejde er det ekstra træls

    SvarSlet
  4. Øv, hvor ærgerligt!

    Jeg vasker altid uld i maskinen i koldt vand, for det kan være temperaturforskellen der får det til at filte.

    Måske kan du strikke nogle små prøveklude og forsøge på,forskellige,programmer

    SvarSlet
  5. nej nej nej, og så på den nye maskine!! Nej hvor er det sørgeligt!! Men som Berit siger, så skal den testes, for det skal da kunne lade sig gøre at vaske sit strik i maskinen!

    SvarSlet
  6. øv da. det var ikke lige planen, men godt du ser positivt på det og mener du kan bruge det til vinter...
    ja de kære maskiner... jeg er hold op med at bruge det der uld program.. et farligt progam syntes jeg.

    SvarSlet
  7. Vaskemaskiner kan være upålidelige - men vintersjaler er da også gode :-)

    SvarSlet
  8. Åh nej - øv !
    jeg var vist en af dem, der anbefalede maskinvask :o(
    men havde bestemt ikke forventet dette resultat ! Vasker altid selv mit strik på uldprogram med uldvaskemiddel - og det plejer at virke.
    Men nu har du så et godt, lunt filtet sjal til vinter ..
    hilsen Mona

    SvarSlet
  9. Det forstår jeg simpelthen ikke!!!! Min første reaktion er, at det må være garnet, der ikke er godt nok. Noget lignende er ALDRIG sket i min vaskemaskine - hvordan kan det dog gå til?
    Tænk, jeg synes slet ikke, det er til at holde ud. Du har vel husket også at stille temperaturen til 30 grader eller derunder? ØV.

    SvarSlet
  10. Jeg hyler med de andre. Hvor surt. Jeg vasker alt mit uld i maskinen. Strik en stak prøver (kedeligt, jeg ved det godt) og test maskinen.

    SvarSlet
  11. Uha Lea sikke en grim oplevelse og så med en helt ny vaskemaskine. Jeg er jo også en af dem der vasker alt mit strik på uldprogram og koldt vand og har aldrig haft problemer.......hvor er det ærgerligt øv øv.
    Kg Jane

    SvarSlet