fredag den 4. maj 2012

Strikkefrihed blev til strikkekrise

Her havde jeg sådan glædet mig til at få Tinas Tørklæde færdigt, så jeg igen frit kunne bestemme om jeg ville slå op til nyt eller om jeg ville strikke igangværende projekter færdige eller begge dele på én gang. Og så sad jeg der!!! Helt handlingslammet over den frihed jeg havde efter en uges konfirmationsforberedelser og blondekant!!!

Efter et par dage, hvor jeg strikkede lidt på Sommer i Tokyo og et par omgange på Livstykkestrøjens ærmer uden at føle ret meget strikkeglæde, hev jeg poser og kasser med garn frem og sad og kiggede på det i håbet om at det kunne vække gejsten. Men næh, jeg sad bare og følte mig dum over at bruge tid på det istedet for at få de ærmer færdige!

Næste dag var situationen den samme; jeg havde fat i alle mine ufo´er (og der er mange!!) og forsøgte at få lyst til at strikke dem færdige, men niks!!! Så legede jeg med tanken om at trævle dem op. Måske det var en helt ny start, der skulle til?!! Hm, gjorde det ikke, men ihvertfald én af ufo´erne ender med at lide optrævlingsskæbnen når jeg lige gider gøre det.

Onsdag blev jeg enig med mig selv om, at det ikke var godt for min mentale sundhedstilstand at have strikkekrise og sidde stille uden et strikketøj i hænderne - og derfor slog jeg op til endnu et Camomille.
Så nu strikker jeg da i det mindste igen. Ikke spændende strik, men strik, der er nemt at have med på terrassen når vejret er til udeliv. Lige nu er jeg åbenbart til det enkle, der ikke kræver opmærksomhed og koncentration. Og udsigten til at få endnu et Camomille i yndlingsfarverne gør faktisk at jeg strikker med både lyst og forventningsfuld glæde. Og ufo´erne; ja, dem kommer der mere om en af dagene!

8 kommentarer:

  1. Ufo'erne løber ingen vegne, og et Camomille i smukke farver kan man jo altid bruge.
    Det er da godt, du har fundet strikkelysten igen

    SvarSlet
  2. Jeg kan virkelig genkende det du beskriver, har selv sådan en periode, hvor jeg ikke rigtig kan finde ro med et strikketøj der kræver min fulde opmærksomhed, men skal helst have noget der bare går rundt og rundt. Sådan er det bare i øjeblikket.
    Dit camomille ser ud til at blive überlækkert i de farver, så det er vist ikke noget dårligt valg du har truffet. God bededagsferie til dig.

    SvarSlet
  3. Kender alt til det du skriver om mine ufoer led jo den skæbne at blive trævlet op da jeg simpelthen ikke orkede dem mere.... kunne ikke huske hvor jeg var nået til og meget andet pjat, men godt du fik afvægret din strikke krise :-)

    SvarSlet
  4. Godt du fandt på råd
    Og dermed en brugbar vej ud af strikkekris

    SvarSlet
  5. Hvor træls med krisen - det er faktisk forfærdeligt, når man mister sin glæde ved strikketøjet, jeg har heldigvis næsten aldrig prøvet det, men det er sket. Heldigvis har det aldrig varet længe.
    Jeg glæder mig ellers meget til at se mere til dine projekter.
    Altså udover det nye Camomille, som ser ud til at blive rigtig lækkert.

    SvarSlet
  6. Du har så mange fine ting i gang, så det kan jo også være svært at koncentrere sig om én ting.
    Flot Camomille i en dejlig farvesammensætning.

    SvarSlet
  7. Hej
    det er også et fint sjal og dine farver super flotte. hvad er det for noget garn du strikke i?

    SvarSlet
  8. smuk camomille du er ved at lave. Jeg tror da, jeg snart skal få gang i mit første :)

    SvarSlet