søndag den 13. februar 2011

Topstykke, influenza og boxere

Rundt og rundt på Topstykket. Har strikket 135 omgange, så der er kun godt og vel 100 omgange mere to go, alt efter hvor langt jeg vælger det skal være. Langt nok til at dække det meste af fedelårene ihvertfald :-) Glæder mig til at kunne trække i mit første stykke stortingsstrik!
Og glæder mig til jeg finder ud af hvad jeg skal strikke om lidt når Topstykket er færdigt...... Er bare så pokkers beslutnings-svag! Der er alt for meget, jeg gerne vil lave. Har indtil flere kjoler og cardigans i tankerne. Men hvilken skal jeg starte med? Øver mig iøvrigt i at gå med uld; har slynget tørklædet med huller om halsen og det kradser ikke ret meget......

Har været syg en hel uge nu; influenza, så tempoet er sat ned, der er blevet drukket masser af den gode Sweet Chili te fra Yogi Tea (er absolut kaffedrikker, men Sweet Chili er  god - prøv den hvis du kan lide krydret te med lidt lakridssmag og skøn chili) og Kvik har fået masser af motion, da han har måttet gå med begge hunde. Først fredag aften syntes jeg, at der var overskud til en lille tur med Bastian, der var glad for at "mor" endelig var i den anden ende af snoren.

Nu hvor influenzaen er på retur, må jeg tage revanche og gå nogle gode lange ture med de to skønne hundebasser. Lidt hurtig info om dem: Alberte hentede vi ved opdrætteren i december 2007; hun er en smuk mørk tigerstribet boxer med hvidt, kan ikke fordrage at blive fotograferet, hvilket der er masser af beviser på her, hun er meget aktiv, adræt og hurtig (tror vi skal på en væddeløbsbane for greyhounds for at finde en hund der kan løbe fra hende) og så er hun med tiden blevet mere og mere "far"-glad, så det er oftest Kvik, der har fat i hendes snor.

Bastian er en dejlig boxer, rødgul med hvidt, ca. 3½ år. Han har haft en kedelig oplevelse (sparer jer for detaljerne, men noget med at være forladt i lang tid uden mad og vand) og et længere ophold på et af Dyrenes Beskyttelses Internater, men har ikke vist nogle tegn overhovedet på at have taget mentalt skade. Vi hentede ham i april sidste år og så blev der double-up på både udgifter, gåture og hundehår på gulve og tøj, i maden, møblerne og ja, overalt. Men også double-up på hundeejerglæden - det er skønt at have to hunde!!!!


Alberte, som vi har haft fra hun var
otte uger; det er godt tre år siden hun
kom ind i vores liv

Bastian i bilen da vi hentede ham
på et internat i april
sidste år.
  

5 kommentarer:

  1. Godt at læse, at du er ved at komme ovenpå.
    Uha, for en historie med Bastian. Jeg fik helt ondt i maven.
    Han er da bare en dejlig hund. Boxerhundene er nu engang helt specielle.

    SvarSlet
  2. Velkommen til blogland.
    Boxere. Jeg er helt SOLGT.
    Jeg har haft boxere i 30 år. Verdens sjoveste, livlige, glemsomme og hvalp til det sidste hund.
    Lige nu har jeg en labber

    SvarSlet
  3. Jeg tænker også 2 hunde dobbelt lykke, men min mand mener at vi har rigeligt i en :-) Vi fik Sofus (hvid golden retriever) i sommers, og den taber vist vinterpelsen nu, for der er hundehår OVERALT!! Men hvor er jeg glad for at være hundeejer :-)

    SvarSlet
  4. Et par skønne hunde - jeg må jo indrømme, at jeg er kattemenneske, men kan dog godt se, at hunde kan være søde - boxere har det der specielle bedrøvede look, det er svært at stå for :-)

    Rigtig god bedring :-)

    SvarSlet
  5. Lyder som en kedelig omgang du har været igennem, men du har da fået strikket meget, må man sige. Dine hunde er absolut skønne. Jeg har selv kat (der er hundeallergi i familien), men de kan altså også fælde....hår OVERALT!!!! Man vænner sig til det ;o)
    Glæder mig til at se det færdige topstykke og læse, hvad du så giver dig i kast med :-D
    Kh Karen

    SvarSlet